fredag den 26. december 2014

Glædelig Jul - et julekort..

Forestil dig et billede af en kvinde, hvor man kun ser et udsnit af hendes krop.. Et billede af kvindehofter, iklædt hofteholder i mørkpink satin og sorte blonder.. Strømpeholderne med guldklips i enderne, fastgjorte til en sort nylonstrømpe.. I midten af billedet, samlede lår, en smule korslagte.. Glatbarberet venusbjerg, med måske antydningen af en fold hvor den øverste del af kussen og læberne starter.. Med en velplaceret lille mus over, som ser ud til at ville til at spise den lige så velplacerede pebernød..



Det billede har jeg liggende præcis på denne computer, men da juleaften for længst er overstået kommer billedet nok til at ligge dér til om et års tid eller deromkring..



Glædelig jul og ønsket om et godt og meget kinky og liderligt nytår til alle,
Kærligst,
Fanny O



.

søndag den 21. december 2014

FannyO som Frue..?

Nej, han har ikke friet ;-). Jeg er også så traditionelt skruet sammen, trods alt, at jeg synes det er en god idé at bo sammen først. På den anden side er det jo ikke rigtig traditionelt, er man rigtig gammeldags traditionel flytter man først sammen efter man er blevet gift. På den tredje side, har man også først sex efter man er blevet gift. Så jeg kan vist ikke rigtig betragtes som Traditionalist..




Men, det var et sidespor.. Det fruelige.. Det er formentlig de fleste bekendt, enten i fantasien eller som reelt udlevet, at denne ens egen kinky verden ofte er i udvikling, stepvist og afbrudt så fortsat for nogle, kontinuerligt for andre. Inden for det samme spor for nogle, ud af grene for andre..




For mit vedkommende har jeg fra i starten at have behov for meget firkantede definérbare kasser fundet ud af at intet, heldigvis, er sort hvidt, og uden videre kan puttes i kasser. Hverken sex eller kink, grænser eller mangel på samme.. Hvad der var en grænse og et absolut no-go i et årti kan ændre sig i det næste, og de største glæder kommer af åbenhed for hvad der nu måtte byde sig, selvfølgelig mens man hele tiden mærker efter i sig selv, for man skal have sig selv med i processen..




Så hvad handler alle disse ord reelt om.. Tjaeh, bloggen her blev oprindeligt startet fordi Herren og jeg sammen havde et lille eventyr med en anden kvinde. Det har der ikke været meget af i mellemtiden, men det betyder ikke at jeg ikke kan nyde fornemmelsen af bløde velformede bryster og en lækker, spændstig og fast kvinderøv, og have tanker om gerne at ville have den fornøjelse igen.. Så, vi har kigget os omkring efter forskellige muligheder, med nøgleordene åbenhed og nysgerrighed..




Så dukkede der denne unge kvinde op.. Sød, charmerende, sjov, virkelig lækker.. Ung.. Hun troede jeg var dominant og frue.. Længere snak om det det var jeg i hvert fald ikke, klart submissiv, og meget masochist.. Men smuk var hun, noget så smukke bryster, velformet mave, perfekt buede, runde baller, og fik jeg sagt det, meget ung..! Og der var jeg, i øvrigt med en helt fast overbevisning om ikke at have lyst til "ulykker" uden min Herre. Det har jeg stadig ikke, men i mig bobler alle mulige gode idéer om hvad man kunne udsætte sådan en smuk og dejlig lille tøs for.. For, indrømmet, submissive masochister er mestre i selv at finde på hvad man kunne blive udsat for, eller lade sig selv udsætte for, hvis det nu skulle være.. (Hvem sagde mind-fuck..) Nu er det bare vendt en lille bitte bitte smule om inde i mit hoved, for jeg kunne jo.. Det kunne jeg faktisk godt..




Hvad jeg kunne have lyst til for pigesex..



.

mandag den 24. november 2014

Luft..

Weekenden startede egentlig en anelse udfordrende..
Jeg fik udfordret min egen submissivitet og mine grænser. Alvorlig snak som sikkert fortjener sin egen blog, men som efter diskussion og lidt mere end dette blev talt til ro og til en anden forståelse. Som i sidste ende har gjort min Herres og mit forhold endnu tættere, men nemt er den slags ikke.. En luft som er tung af opbragte følelser, og med en stemning som der nærmest kan skæres i. Hvordan får man løst op på det. For tale er ikke altid nok, nogle gange skal der en anden form for udladning til..



Som mig, der i huset langt væk efter vi netop var nået frem, efter den lidt trykkede og en smule for høflige stemning i bilen, valsede ind foran ham og spurgte, hvornår det var tid til make-up forsonings sex..



Skal vi bare sige at jeg ikke engang nåede at få dynejakken af.. Faktisk gik der over et halvt døgn på trods af sex og smæk flere gange inden det lykkedes os også at have sex nøgne.. Inden da var det i variationer af dyne, jakke, vest.. Det var et koldt hus, men mest inden vi nåede frem og begyndte at dampe rundt i rummene..



Det blev en weekend med en følelse af nærmest konstant liderlighed og opstemthed. En weekend hvor der ikke skulle mere end en enkelt berøring eller et frækt ord til før luften blev trykkende varm og dirrende.. Hvor jeg fandt mig selv siddende med spredte ben det meste af tiden jeg sad ned. Fordi det nu én gang bare var det rareste.. Nemmeste.. Og kildede så dejligt..



Men, hmm, hvad lavede vi så, ud over at bolle som 2 overophedede duracell-kinkyniner.. Tjaeh, meget af det forsvinder i tåger af varme, grineflips, hede og liderlighed.. Svansen rundt i nøgenhed eller bh, hofteholder og strømper, og ikke så meget andet. Ikke noget andet.. Nydende min egen krop og den sanselighed og sult som jeg så rigeligt fik stillet på ham og mig selv, hele weekenden. Brug af alle huller, især det bagerste.. Fordi han har opdaget jeg har et ganske særligt tændpunkt dér.. Mange "ting" blev udnyttet, en del af dem også indbefattende luft.. Min svansen, og følelsen af at være lækker, forførende femme fatale, brat stoppet af al den luft som skulle ud igen. Og ud igen. Og ud igen!! Mens han drillende og skraldgrinende (for)fulgte mig rundt i hele! huset for endda nærmest at tage tid på hvor lang tid en kvinde rødmende kan gå og fimse efter brug.. Jeg sagde jo Duracell..



.

onsdag den 12. november 2014

Tidsslugere..

Tidsdræbere.. Det er hvad computeren og diverse sites er.. Man kigger sig omkring, læser, surfer, og pludselig er klokken blevet en halv time over sengetid.. Vel at mærke den sengetid som er er den uofficielle, en time efter at jeg burde have gået i seng, men det tidspunkt hvor jeg reelt går i seng..
Og kreativiteten hvad angår det skrevne ord er på det tidspunkt relativt lille.. Og tendensen til at ramme de forkerte taster fordi jeg simpelt hen får mit 10-fingersystem placeret en tast for langt til højre er høj..



Krh rædlrt foh--
Jeg elsker dig..  skulle der have stået.. Lidt træls at have skrevet flere linier på den måde før man opdager det..    dliæær frt jsbr dy¨ry-- <æofy ytøæd sy jsbr dltrbry gærtr æomort å¨frm ,¨fr g't ,sm påfshrt fry--



Nå, meningen er vist klar nu.. Undskyld.. ;-)



Det jeg ville have skrevet om, hvis jeg havde taget mig sammen til at skrive blog i stedet for at smøre madpakker og ordne vasketøj.. Følgende.. Om en af de rigtig gode weekender..



Om en lørdag aften, hvor vi egentlig ikke rigtig havde tænkt eller planlagt noget, og sofaens kalden blev enorm.. Heldigvis blev der fundet en film på netflix, som jeg ikke faldt i søvn til, "The Secretary".. Helt sikkert en kontroversiel film som kan analyseres på mange måder, men jeg så den uden interesse for analyse, men om underholdning og pirring.. James Spader har alle tider været én af mine yndlingsskuespillere, siden jeg blev småliderlig af at se hans "Sex, Lies and Videotape".. Og Maggie Gyllenhaal bliver bare mere og mere sexet, lækker og appetitlig..



Det viste sig også at være en ganske udmærket optakt til næsten midt om natten (i hvert fald i et A-menneskes bog) at blive bundet op i krogene han hængte op over sine franske døre i hans lejlighed, for mere end 4 år siden.. Efter han havde pint mig så jeg skreg højt af smerte, af den type hvor det gjorde ondt ondt ondt, og tanken alene handlede om, jeg vil jeg vil jeg kan jeg kan jeg skal.. Uden at kunne styre smertesskriget til sidst, som må have gjaldet helt ud på vejen.. Smerte som ikke gjorde mig liderlig, men glad over at give ham muligheden for at påføre mig den.. Og som gjorde mig bevidst om at aftenen ville være én af de aftener, hvor jeg havde glæden af at tage mod og mærke den type smerte som bare skal udholdes, fordi han vil det.. Ville ramme mig alle de steder den nøgne hud kunne rammes. Bagefter stod jeg svajende og en smule forvirret på gulvet og så på  mens han ryddede alle de ting væk han på forunderlig vis alligevel havde nået at få brugt i løbet af aftenen, natten.. Jeg kan stadig ikke helt beskrive hvordan jeg egentlig havde det midt i det, ud over at jeg bagefter husker smerten. Og er stolt og glad..



Samme weekend aftenen inden var vi i byen.. Af sted at lege igen, i klubben, med alle dagens fornøjelige forberedelser inden, tøjvalg, lingeri, skovalg, bad, duft. Kvindelighed og duft overalt i lejligheden ved siden af alle de ting som lå spredt ud på sengen efter den komplicerede udvælgelsesproces..



I klubben blev jeg spændt op af en slags madras op af væggen med øskener lige beregnet til at fastgøre karabiner i.. Og der stod jeg, og blev mere og mere frøkenfornærmet mens han surrede reb omkring mig, over, at han bare havde hevet op i min kjole så den sad rigtig grimt om maven på mig.. Her stod jeg til fleres beskuelse, og så var jeg ikke engang pæn.. Efter alle mine forberedelser, efter alle mine ønsker om at tage mig godt ud.. Sikken et slag for forfængeligheden ;-).. Og med flogger og pisk.. Spanskrøret gemte han til senere, sagde han.. Så heller ikke det fik jeg lov til at vise frem at jeg kunne.. Altså.. Men man kan da ikke gøre for en smule forfængelighed, altså..



Spanskrøret fik jeg først at smage da kjolen også faldt, bag den lukkede dør, væk fra blikkene.. Til gengæld kom jeg til, og det mener jeg, kom jeg til! at få et grineflip over noget han sagde, som vist ikke var helt ment som spøg.. Det gav til gengæld spanskrør, det nye lakkede, smukke, onde, gode.. Spanskrør helt ind i sub..



Men, alt dette er jo mange uger siden.. Nu er det snart weekend igen..



.

onsdag den 22. oktober 2014

Gæsteblogger på besøg..

Dørklokken ringede klokken 20.00 præcist. Som vi havde aftalt. Jeg trykkede på døråbneren og lyttede til hendes skridt på trappen. Høje hæle, der gav genlyd i opgangen. Kvinden trådte ind, og jeg gav hende et kys på kinden, tog hendes hånd. Kort nederdel, sorte strømper, røde stilletter. Yderst tilfredsstillende, men det var også det, jeg havde forventet. Hendes åndedræt var tungt, og det skyldtes ikke kun trappen. Hendes anspændthed var forståelig. 



Jeg bød hende tage plads, og skænkede hende et glas champagne, mens jeg tænkte på min slavinde, der lå bundet, gagget og blindfoldet i rummet ved siden af. Kvinden hævede glasset og drak to gange. Jeg fyldte op, og det var det. Vi talte kun lidt. Vi havde mødtes på en café få dage forinden, og der var ikke mere at sige. Alt var aftalt. 



Jeg tog hendes hænder, førte dem om på ryggen og bandt dem. Jeg gav hende blindfold på og gaggede hende. Så førte jeg hende ind til min slavinde og lagde hende ved siden af. Bandt hendes ben. 
De to kvinder lå tæt op ad hinanden, smukke. Blindede og magtesløse, med alle andre sanser skærpede. De havde aldrig set hinanden. Ville måske aldrig komme til se hinanden. Men de kunne mærke hinanden, dufte hinandens parfume, høre den lette knitren af nylon mod nylon, og de ville komme til at kende hinanden på smagen af deres safter, på lyden af deres stønnen, af deres klynk og deres skrig, når jeg svingede pisken. 



Da tiden var inde straffede jeg min slavinde hårdt. Så kvinden kunne lytte og forestille sig, hvad der ventede hende, hvis hun ikke opførte sig tilfredsstillende. Bagefter var det hendes tur. 
Efter straffen kom belønning. Båndene løsnedes, og de fik lov til at mætte deres lyster, stadig blinde som kattekillinger, men liderlige. Styrede med fast hånd, med pisk, og med alle åbninger tilgængelige for Herren. 



Meget senere lukkede jeg kvinden ud af døren med et kindkys og et kram. Hun havde stadig ikke set min slavinde, og min slavinde havde ikke set hende. Men måske en anden dag..


K.

tirsdag den 14. oktober 2014

Gave weekend..

"Jeg ønsker mig et tykt spanskrør i julegave, og det skal være én af de gaver jeg får længe! før jul."



Sådan lød sms'en, og jeg ved godt hvad det betyder. FannyO skal ud at shoppe.. Og der skal af-rapporteres bagefter.. På et tidspunkt skete det flere gange, af sted på de høje hæle, ud at køb et spanskrør, og bagefter! skal du gå rundt i byen med den og købe de andre ting du nu havde tænkt dig. Men blomsterpinden først.. Hvilket er én af grundene til at der er placeret forskellige spanskrør rundt på de forskellige domiciler, så er Han også fri for at transportere dem frem og tilbage..



Så, på med den røde læbestift og de høje hæle, og af sted med mig, til SM shoppen, og lade som om man verdens-kvinde-agtigt er helt på højde med situationen og da bare køber et lille bitte spanskrør mens et par langskæggede Herrer tydeligt observerede mig under deres osen rundt i butikken.. Godt jeg ikke vidste at jeg havde lidt læbestift på tænderne, det er så usexet..!! Og utjekket.. Jeg fik mit indkøb pakket ind, tog gladeligt mod tilbudet, selv om mit indkøb med lidt god vilje måske kunne have lignet en spadserestok for et barn på 1 meter og 20..



Af sted på weekend nr. 2 i træk uden børn, til huset langt væk i skoven.. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke rigtig var in the mood, tror bare jeg var træt, og egentlig mest havde lyst til at kravle sammen i sofaen foran brændeovnen i varme, bløde (usexede) bukser og en komfortabel bluse. Det fik jeg heldigvis ikke lov til, og midt i min træthed mærkede jeg glæden over Hans styring, min træthed og ladhed gjorde ingen forskel. Op og på med kjole og stiletter, og så kan jeg faktisk ikke huske så meget mere.. Noget med fokus og at være til stede mere end at huske detaljer. Var træt, var til Hans rådighed, og, ikke at forglemme, så havde han fået sin gave.. Smuk og sortlakeret, spanskrør, med et børstet metalhåndtag og med en metalknop for enden, som fin finish.. Vakte omgående glæde og et særligt glimt i øjnene.. Den første kommentar værende, at dén i hvert fald ikke fik lov til at blive stående i huset, dén skulle med hjem..




Hvad jeg kan huske fra aftenen er talrige slag med en lille bidende flogger, overalt på kroppen, på brysterne, igen og igen, sviende smerte, og stigende liderlighed. Slag med det nye spanskrør, mod skulderbladene, siden af ryggen, hofterne, ballerne, bagsiden af lårene, ballerne, igen og igen, så det drev tårerne frem.. Næste morgen, Hans tørre bemærkning, da jeg begyndte at pive ukontrollabelt, klynke, og synke sammen i rebene jeg var bundet op i, efter allerede de første slag med spanskrøret..



"Det er sådan en fornøjelse efter en aftens hårdt arbejde at kunne slappe lidt af morgenen efter.."



Ikke at det stoppede ham..



Virkelig en skam at Han ikke hørte og observerede min overraskede jamren et par timer efter, da jeg skulle ud på søndagens løbetur, og ikke havde overvejet hvor ondt dét rent faktisk ville gøre.. Og hvor ondt det stadig gjorde da jeg var af sted på løbetur igen i dag. Sådan en glæde i øvrigt, det sørger virklig! effektivt for at tankerne bliver temmelig ensporede på turen.. ;-)


.

søndag den 5. oktober 2014

I byen.

I dagene op til turen fortabte jeg mig i detaljer, fordi helheden næsten var for meget at rumme.. At glæde sig til.. For hvad nu hvis jeg blev skuffet.. Hvis virkeligheden ikke kunne leve op til forventningerne, fantasierne jeg havde haft så længe, håbet..



Hvilket tøj skulle jeg have på.. Erotisk, naturligvis, en sort bluse så tynd og gennemsigtig at den nærmest ikke er der, en nederdel, som smyger sig til kroppen og fremhæver talje og hofter. Og, lige så vigtigt, er nemt at tage af igen. Hurtigt.. Lingeri (ikke krukkeri, men i den her sammenhæng kan man altså ikke bruge ordet undertøj..) Hofteholder og ægte nylonstrømper med søm, g-strengs trusser lavet af tynde, smalle stykker stof, påsat bittesmå guldnitter, tilsvarende bh, med et par ekstra snore over selve skålen, også med små nitter.. Egentlig kunne jeg i princippet bare være nøgen, eller uden undertøj, men det ville ikke rigtig være min stil.. Og Han kan lide at se på indpakningen først.. Men inden jeg kom så langt som til beslutningen var der mange overvejelser omkring det, visen en større bunke tøj og undertøj frem så Han kunne vælge, fokus på detalje, detalje, detalje..



Listen inde i hovedet, frygten, hvad kan gå galt.. Jeg kunne gå i baglås og bare sætte mig på stenene på vejen som et æsel der ikke vil flytte sig.. (Næppe sandsynligt, snarere sandsynligt at jeg ville løbe derhen, falde i stiletterne og ødelægge strømperne..) Hvad kunne ellers gå galt.. Jeg kunne efter allerede første slag mod min krop nærmest gå i selvsving af smerte, og falde sammen på gulvet.. (Et scenario der fik Ham til at skraldgrine, det anså Han ikke som sandsynligt.. ) Jeg kunne gå i panik, ikke kunne fokusere, måske bare ikke klare Hans krav eller ønsker, være utilstrækkelig. Eller finde ud af at det ikke gav mig den oplevelse jeg håbede på så jeg bare ville føle mig tom bagefter.. Eller Han kunne finde ud af, at stedet, det, blandt andre, ikke var ham alligevel, og det ville så være det..



Jeg har sjældent været så rastløs en lørdag som denne.. Frem og tilbage mellem computeren, kaffemaskinen (note til selv - kaffe hjælper ikke på sommerfugle og rystende hænder..) En løbetur på 5 km selv om jeg var ude at løbe dagen forinden, bare for at komme af med noget af krudtet.. Løb desværre?, på rekord tid..



Færdig, fikset og klar i alt for god tid, mere kaffe, og et tv-program om en fjollet mand som syntes han reddede verden ved at svømme i minus 1 grads koldt vand på Nordpolen..



Endelig af sted, i bilen, jeg kørte. Han kan næppe sætte sit liv højt med den disposition, jeg kunne se mig selv havne i en lygtepæl et sted pga. omkringfarende tanker.. Heldigvis vidste bilen nærmest selv hvor den skulle hen, og det hjalp at koncentrere sig en smule om ikke at køre min Herre direkte ind i et vejskilt..



Fremme, indenfor, uden hverken at vrikke om i skoene eller snuble på fortovet. Hænge overtøjet på bøjle, tage Herrens jakke, finde ind i stemningen, stedet, mit submissive indre (masochisten havde været der hele dagen, med alle de tankemæssige selvpinerier..).
De andre par, søde, smilende, rolige, lyset og stemningen, varmen, stearinlysene, en form for uhøjtidelig, højtidelig stemning.. Vand, kaffe, mere kaffe! (Note 2 til selv - skal på kaffeafvænning, starter i morgen. Tager lige en slurk af min kaffe mens jeg skriver..) Parrene gik ind i rummet ved siden af, lyde kunne hurtigt høres, og Herren og jeg sad tilbage..



Jeg havde ingen fornemmelse af hvad Han havde tænkt og planlagt, jeg havde ikke turdet spørge, og ville ikke vide det. Havde sikkert heller ikke fået noget svar. Jeg så blot på, da vi kom, hvordan han inspicerede rummene og de forskellige muligheder, mens jeg fulgte med og igen havde fokus på detaljen. En krog i loftet, flere kroge, et kors, et gitter. Smukt udført arbejde..



Jeg var bange for jeg ikke ville kunne, ikke det at være blandt andre ligesindede, det havde jeg en kraftig ekshibitionistisk fornemmelse af at jeg godt ville kunne, men bange for at jeg ikke ville slå til, når han afprøvede de muligheder han valgte sig.. Bange for at skuffe Ham, bange for at Han ville blive skuffet i det hele taget.
Jeg kunne. Jeg hørte lydene fra de andre par omkring mig, suk, stønnen, skrig, jamren, mens jeg var bundet med ryggen mod et kors og mens Hans slag ramte mig, Hans tawse, Hans pisk, et andet redskab jeg ikke genkendte. Han ramte mine arme, ben, hofter, bryster, maven, kussen, mens jeg lod det hele fylde mig, følelsen, fornemmelserne, smerten. Mens jeg stod bundet med maven mod et gitter, kun iført strømper og hofteholder, mens Herren afprøvede slagredskaber, reb, muligheder, blandede min nyfundne indre ro og viden sig med lyst, liderlighed, sanselighed, følsomme nervespidser og et vildt begær.. Ønsket om at tage i mod, følge ham, følelsesmæssigt, i smerten fra slagene, så vel som bogstaveligt i det reb han havde bundet i mit brede læderhalsbånd. Følge Ham som jeg gjorde mens Han trak mig rundt for enden af sit reb, fra hjørne til hjørne i lokalet, rundt og tilbage igen.
Efter gitteret trukket ved halsbåndet væk igen og placeret bag en halvt lukket dør. Her blev jeg atter bundet i reb, med armene bundet over hovedet og anklerne bundet op mod samme bens lår. Med vidt spredte ben og blottet skød mærkede jeg Ham, Hans pik og graden af Hans egen ophidselse.
Klimakset til sidst, et tykt spanskrør, fundet til lejligheden, som sendte mig af sted. Liggende rystende over hele kroppen, under et tæppe, med hiksende gråd, tårerne først trillende, så boblende latter, trygt i Hans nærvær, og fyldt af visheden, som jeg fik sagt højt, til Ham.
"Ja, det er lige præcis her, og på dette sted, jeg hører til.."



Han kørte bilen hjem..



.

mandag den 29. september 2014

Et par hverdags weekender..

Det har været hverdag, igen, med de udfordringer der nu én gang er..



Sidste weekend, i huset langt væk ude i skoven, med børn. Døren er låst til soveværelset, og børnene sover som regel længe. På den anden side af væggen. Forestil jer billedet af mig, liggende på sengen på ryggen med vidt spredte ben, nøgen, bortset fra mit brede læder halsbånd. Jeg er gag'ed, lukkede øjne, anklerne iført hver sin sorte læder manchét og bundet stramt ned til hver sit senge ben. Håndleddene ligeledes iført manchetter, bundet sammen, armene løftet strakte lige op i vejret, med rebet bundet omkring bjælken i loftet over sengen. Så begynder det at rumstere på den anden side af døren.. Og Herren kommer til at tænke på hvor lang tid det egentlig tager at løsne mig, hvis der nu skulle ske en mindre, eller snarere større katastrofe på den anden side af væggen. Samt, at når vi kan høre hver en bevægelse på den anden side af døren kan de høre tilsvarende på vores side.. Dét tog en del af koncentrationen..



Forrige weekend, også i huset langt væk ude i skoven, denne gang med Herrens familie, denne gang er det Herrens storesøster!! som sover direkte på den anden side af væggen. Og hun har ikke ry for at have et godt sovehjerte.. Søndag morgen, jeg prøver ihærdigt på at fokusere på at det er noget så kinky og uartigt uartigt at lave det vi laver, med hende på den "anden side".. Det virker ikke rigtigt.. Spanskrør og single tail pisken graves begge frem, men nogen har valgt ikke at producere mine baller som den lydløse model af slagsen.. Tankerne vandrer, intet fokus, jeg ligger bagbundet på sengen, liggende på siden, arme og hænder bag på ryggen. Den ene arm er mest i vejen, pokkers ubekvem stilling, men det er vel meningen.. Skal jeg lave pandekager til morgenmad..?? Indtil Herren resolut gag'er mig med sin pik. Så kom fokus..



Snart, igen, et par weekender, nu uden børn. Og uden storesøstre..


.

mandag den 8. september 2014

Sub blues..

Weekend uden børn i huset langt væk. Kulissen for en kinky weekend, med roen i skoven og førstesalen med Masters bedroom og de fritlagte bjælker.. Egentlig havde jeg planlagt en længere nærmest novelle-agtig beskrivelse af hele weekendens oplevelser, som bestemt indeholdt scenarier nok til en længere fortælling omkring "Han sagde, hun gjorde, Hans hånd ramte, pisken mærkede, hendes støn og skrig.." Nu hvor der er gået lidt mere end et døgn sidder jeg imidlertid tilbage med, ikke følelsen af og lysten til at fortælle en længere ekshibitionistisk historie, men mere en indre følelse af faktisk at være lidt ked af det, måske den nok så omtalte sub blues efter en meget intens weekend..? Scenarierne som stod så tydeligt i mit hoved som mærkerne på min krop igår på vejen hjem er afløst af en tristhed og et savn.. Lige nu er det ikke skrivelysten som bobler, men mere et lille smil på læberne, en fortsat varm følelse i ballerne, og den indre tristhed..



Jeg lader mine "noter" stå, mon ikke lysten til at fortælle og hukommelsen for detaljerne vender tilbage om et par dage. Jeg tager mig lige en kop the..



.

lørdag den 6. september 2014

En lille opgave..

Jeg havde brugt hele dagen til at filosofere over hvordan spørgsmålet skulle præsenteres..



Efter en god weekend med dertil hørende mærker havde jeg fået en opgave.. Jeg har en rigtig god ven og Kollega, som også har følehornene inde i det sorte univers.. Vi har talt om vores fælles interesse, men det er aldrig blevet rigtig bogstaveligt. Indtil Han, min Herre efter weekenden sagde til mig:



"Du skal spørge ham om han vil se dine mærker. Vil han se dem skal du vise ham dem."



Det kan jeg da ikke, det er jo arbejde, han har sit eget liv som ellers ikke, eller kun sporadisk blandes med mit.. Men, ingen vej udenom, og kjole på hjemmefra, for nemheds skyld.. Jeg skulle ikke nyde noget af at stå og fumle i et par stramme jeans nede om anklerne.. Det tog mig en hel dag at få listet mig ind på hans kontor og spurgt.. "Min Herre siger, at jeg skal vise dig mine mærker hvis du vil se dem. Vil du det..?" (Jeg vidste jo godt han ville sige ja..)



Aldrig er jeg kommet så!! hurtigt ud af nogens kontor igen.. Senere stak kollegaen storgrinende og med et glimt i øjet hovedet ind på mit kontor og sagde, at nu måtte jeg godt begynde at trække vejret igen..



.

lørdag den 23. august 2014

Længe siden..

Det er lidt for længe siden jeg har blogget, øv.. En kombination af nakkeproblemer der helt bogstaveligt har tvunget mig ned fra de høje hæle (ikke at det nødvendigvis burde forhindre ham i at smække løs på mine halestykker) og en 3 ugers sommerferie med børn, alle vegne, som sædvanligt, har gjort at der har været stille på smæk fronten.. (Kors hvor jeg dog savner mine høje hæle også :-) )




Bevares, der har skal været almindelig sex, helt eunuk er hverken Han eller jeg blevet, men stille morgensex for ikke at vække op til flere børn, gæstebørn og gæster i øvrigt gør bare ikke interessant læsemateriale. Selvfølgelig, hvis vi inviterede vores gæster under dynen ville det være en anden sag, men det har ligesom ikke rigtig været aktuelt, endnu ;-). Man kan naturligvis ikke spå om den sag, da jeg kun er i 40'erne, og bestemt regner med at have et aktivt sexliv til jeg er omkring 97 og skindød.. Give and take et par år eller lignende. Måske når jeg bliver 96?? *ser I englen flyve.."




Ferien er overstået, og jeg vil gerne i gang med blog'ningen igen, jeg synes dog jeg ramler panden lidt imod "been there, har allerede beskrevet dette 10 gange muren".. Men, hvis der alligevel skal opsummeres lidt var der selvfølgelig sidste weekend, hvor jeg en morgen efter en god lang snak om aftenen fik et pænt lag prygl med spanskrøret. Det tykkeste, vel at mærke, som jeg for 3 år siden ikke kunne fordrage, men nu har udviklet et yderst kærligt forhold til.. Morgenen krydret med at jeg vidste at min yngste når som helst kunne komme ind i soveværelset, som ikke har lås på døren. En vis mængde adrenalin kan godt opmønstres på den tanke, og da vi rent faktisk hørte hende 10 minutter senere har jeg sjældent set en dyne flyve så hurtigt hen for at dække over Hans sorte taske..




Denne weekend, godt begyndt, med blodunderløbne mærker på den ene balle fordi jeg drillede Ham for meget.. Og jeg stoppede med drillerierne inden, det skulle jo nødigt hedde sig at jeg kun drillede for at få en omgang spanskrør.. Jeg var ikke engang rigtig varm eller liderlig.. Eller parat.. Og det gjorde ondt.. Men..



.

lørdag den 19. juli 2014

Kvindeligt dilemma, på den ene side og på den anden side..

"Hvis du gør et ordentligt stykke arbejde med at sutte min pik får du det tykke spanskrør. Ellers får du det tynde.."




Det blev (selvfølgelig) til et af de der små dilemmaer inde i mit hoved. Han vidste jo godt jeg helst ville mærke det tykke spanskrør, på den anden side ville jeg ikke have det skulle være min beslutning, jeg vil jo ikke toppe fra bunden ;-) og styre. Men, det ville jo heller ikke være godt at beslutte at sutte dårlig pik for at det skulle falde ud til det spanskrør jeg mindst gerne ville have i situationen, så resultatet blev det modsatte af hvad jeg ønskede, og dermed måske det eneste rigtige..? Mere dilemma, Han ved jo godt, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at sutte god pik.. Jeg vil jo så gerne glæde Ham.. Det endte med at resultatet inde i mit hoved blev, at Han alligevel på forhånd havde besluttet sig for hvad Han ville, og bare legede et lille, (ret effektivt) mind-game.. Så, med ro i sindet kastede jeg mig over min opgave..



.

søndag den 13. juli 2014

Mig og masochisme..

Jeg har før filosoferet over hvad det er som gør mig til masochist, hvad jeg føler, hvorfor jeg mener jeg er den jeg er. Egentlig tror jeg ikke sådan man kan definere den dybere essens af en masochist, vi er alle forskellige (og dog, på nogle punkter ret ens ;-)). Googler man en definition på begrebet roder det sig ind i både submissivitet, samt forskellige blandinger af psykologiske normalitetsbegreber. At jeg mener jeg er fuldstændig psykologisk sund og rask i min seksualitet vil jeg med det samme sætte en tyk streg under, og det mener jeg faktisk ikke er til hverken filosofi eller diskussion :-).



I min masochisme ligger glæden for en stor del i, at jeg kan tilbyde min krop og min vilje til Ham, og den smerte Han ønsker at påføre mig. Og deri bliver begrebet og jeg grundigt blandet sammen med det submsissive. Jeg ønsker smerten fordi den giver mig fokus, får mig til at glemme alt andet end Ham og nuet, det intense samvær, iblandet sex og liderlighed. Jeg bliver som sådan ikke liderlig af at mærke pisken og spanskrøret ramme min hud, og når det er sagt er det ikke helt rigtigt. Nogle gange er jeg knastør, andre gange drivende våd og liderlig. Egentlig betyder det ikke så meget og er meget afhængigt af forspillet, er jeg ikke liderlig mens spanskrøret rammer mig, kan jeg meget nemt blive det bagefter, fokus og tilstedeværelsen, Ham skulle jeg gerne finde alligevel. Slutteligt kommer det jo fuldstændig an på Hans lyst, hvis Han ønsker en lang seance kommer Han klart længst og nemmest til det ved at have en varm og liderlig kvinde under sit spanskrør ;-).



Håber ordene giver mening, det er svært at forklare kort og i en blog, og som alle mine filosofiske overvejelser er dette også lidt "på den ene side og på den anden side, afhængigt af situationen, osv osv".. Ellers må der spørges, pointen er bl.a. at min masochisme er tæt sammenbundet med min submissivitet, mere end jeg egentlig oprindeligt troede, da Han lærte mig glæden ved smerten og det fokus og intensiviteten, det gav. Vi har sex uden smæk, og det er dejligt, men sex med smæk er bedre. Smæk uden sex, eller smæk og sex kun for Ham, er lige så godt og (kan være meget.. ;-)) bedre, end sex med smæk..



Pointe nr. 2, og hvad jeg også prøver at skrive mig frem til.. Hvad der skete for dage siden, hvor mit fokus egentlig ikke var specielt imponerende. Jeg sad på knæ foran sengen, spanskrøret ramte mine baller, og bare sved og gjorde ondt. Ikke at det gjorde en forskel, Han gjorde som Han ønskede, og jeg var til rådighed.. En kort pause fulgte, og mens smerten sved og brændte mærkede jeg hvordan der pludselig skete noget i kroppen, noget nyt, nærmest som om endorfinerne frem fra intet rullede igennem mit hoved og kroppen, og liderligheden bredte sig, i musklerne overalt, i kussen. Og da Han fattede spanskrøret igen forplantede hver eneste slag sig som liderlighed og lyst i kussen, fra før hvor jeg dårligt kunne klare en berøring uden at pive af svidende smerte blev jeg nu fra slag til slag blot mere og mere liderlig, følte ikke længere smerten men kun en stigende lyst fra en drivende våd kusse, et vildt begær, efter mere, efter slagene, efter alt, fra slag til slag til slag..


.

tirsdag den 1. juli 2014

Grænseoverskridende..

En af de oplevelser jeg lige skulle have fordøjet inden der kunne skrives om den..




Min Herre interesserer sig for reb. Det Han sådan set hele tiden gjort, som fiksering, men Han har nu fået smagen for bondage. Og efter ikke at have brugt "brugsanvisning" nogensinde, til noget som helst (sagt i al respekt, naturligvis), har Han nu besluttet sig til at søge en smule hjælp og anvisning, undervisning..




Så af sted vi drog til undervisning, med erindringen i mit hoved om den gode og noget overraskende oplevelse jeg havde sidst. Desværre er jeg for øjeblikket ramt af nakkeproblemer, og er pludselig ikke så bøjelig (om end føjelig, hmm ;-)) som jeg har været. (Indskudt bemærkning, jeg HADER ikke at have styr på min egen krop på dén måde jeg plejer at have, min krop skal være en velsmurt, velolieret ;-) maskine, host, til brug for undertegnede og af Ham, til hvad Han og jeg nu måtte ønske at udsætte den for. Hvem sagde kontrolfreak.. ;-) ). Jeg mærkede tydeligt som undervisningen skred frem, at det i flere stillinger gjorde ondt på den forkerte måde, så jeg koncentrerede mig om at stå på en måde så det ikke gjorde ondt, og så jeg stadig kunne være testdukke for Ham. Det var jo sådan set også det, der var formålet, kan jeg gøre for at jeg efter én gang allerede var små-hook'ed på kontroltabet og den øgede sanselighed der i oplevelsen fulgte med.. Men huske kunne jeg fornemmelsen af bare at slappe af i rebene og stole på deres styrke og på Hans, og fornemmelsen her af bare at slappe af og mærke rebene stramme og bære mig var dejlig. Og tilfredsstillelse nok, igen, det handlede jo IKKE om mig ;-)..




Stor var lettelsen da jeg blev lagt ned på gulvet, og presset på nakken forsvandt, og jeg kunne slappe af i alle de muskler jeg spændte for at beskytte nakken. Inden vi tog hjemmefra havde jeg fået lov til at slippe for mine hade-leggings, og i stedet have en blød, elastisk nederdel på, som kunne trækkes op, om nødvendigt. Det gik fint i stående stilling, men jeg havde ikke lige forudset hvordan det kunne blive, liggende på gulvet med bøjede og let spredte ben. Fordi planen var at hvert ben skulle fiksereres for sig, underben bundet op mod låret, mens jeg lå på ryggen. Man kan ligesom ikke binde ben hver for sig når benene er stramt og ærbart samlet, der  må være arbejdsrum... Nu var jeg naturligvis kun en "ting" i situationen, hmmm, men oppe i mit hoved, og reélt, var jeg magtesløs, til rådighed, åben, og fuldstændig i mine sansers vold. Enhver berøring med rebet og Hans hænder gjorde mig kun endnu mere sanselig, og selv om jeg inde bagved havde en fornemmelse af nok at have en smule fornuft tilbage var det i situationen fuldstændig lige meget, Han havde kunnet gøre hvad som helst eller have udsat mig for hvad som helst. Jeg var villig, liderlig, blød, åben.. Hvad som helst er store ord, men det var fornemmelsen jeg havde, og stadig har. Og årsagen til at der er gået et stykke tid før jeg har kunnet skrive om det. Og læse det igen.. Det er grænseoverskridende. Og skønt..


.

søndag den 29. juni 2014

Billeder..

Er blevet fanget i google's "plus" tyrani, og så pludselig alle mine kinky billeder delt i cirkler med familien.. Og da jeg er et relativt, host, privat menneske, hvad angår min seksualitet, overfor familien, har jeg måttet slette alle mine blog billeder, incl den flotte kusseblomst på profilen..



Og har gjort det så effektivt at jeg ikke kan få det til at dukke op igen, ej heller skjult for alt andet end lige bloggen.. Jysk effektivitet godt, men skidt for blog..



Der arbejdes heftigt på at løse problemet, og sideløbende med det er der også noget om en øm og "for"slået bagdel, jeg sidder på lige nu, hvis komme også hellere må blive beskrevet.. ;-)



Nyt venter, forhåbentlig både billeder, og blog.. ;-)



.

lørdag den 31. maj 2014

Alderdom..

Jeg har lige haft fødselsdag.. En fantastisk dag med masser af hygge med familien, og et par gaver som Han proklamerede først kunne modtages efter børnenes sengetid.. Ældstebarnet fnisede noget om frækt undertøj, og prøvede at lokke Ham til at fortælle, men Han var stålsat, og snart fandt teenageren andre og betydeligt mere interessante emner end sin mors undertøj..



Faktisk viste der sig at være 2 gaver. Den første en fin glasgenstand som skulle kunne anvendes både varm og kold (ikke nogen som skal putte dén i en fryser, hvis jeg har noget at skulle have sagt..!) Klart glas formet som en lang stav med en kugle i enden, og med et smukt blåt bånd af glas omviklet i hele stavens længde. Ville kunne pryde enhver kvindes vindueskarm.. Måske..



Den anden gave lidt mindre materiel..
"Gør dig klar, du skal have lige så mange slag med spanskrøret som du bliver år i dag.."

(Han er blevet mere ambitiøs siden dengang jeg fik slag svarende til målene i en bestemt fodboldkamp..) Umiddelbart virkede det ikke så skræmmende,man er jo stadig ung ;-), lige bortset fra at der også var opvarmning indblandet og jeg egentlig sad ganske fint i sofaen og ikke lige havde tænkt at jeg skulle slæbes i seng på dét tidspunkt ;-)..



Da han kom til 8 gjorde det ondt, og jeg kunne ikke længere se hvordan jeg overhovedet skulle kunne klare at at nå op til de 40+.. Det faktum at jeg er fuldstændig elendig til at tælle i den situation hjalp overhovedet heller ikke, Han havde godt nok sagt at jeg ikke skulle, men "man" vil jo godt have bare en lille fornemmelse af hvor langt "man" er nået.. (Overhooovedet ikke noget om kontrol, niksen..) Jeg havde også glemt, at Han faktisk heller ikke i situationen tæller særligt godt. Og, vupti, var jeg blevet folkepensionist..



Da min høje pensionist alder var blevet slået! grundigt fast gav Han sig efterfølgende ret pludseligt, og uventet, til at bruge mig som prøveklud for sine nye spændende jute reb, og begyndte at øve knuder ved at binde mine ben sammen..!

"Til lykke med fødselsdagen, min skat, du er trods alt sjovere at øve sig på end et bordben.."


.

tirsdag den 27. maj 2014

Badeferie.

Af sted vi var på badeferie. Med jomfrueligt hvid bagdel (har ikke været slet så stor en lidelse at have sådan én som jeg troede, se tidligere blogs), og med "truslerne" om at det ikke ville blive ved med at være sådan, når vi kom hjem var det ikke så ringe endda..



Egentlig ikke den helt store fare for at blive "out-et" under nogen omstændigheder, jeg er ikke den store badeand i klorvand og havsalt, så min krop var det meste af tiden tækkeligt tildækket i kjole eller nederdel og top. Den til lejligheden indkøbte røde bikini rustede i kufferten, og den sidste dag på ferien besluttede jeg mig for at den skulle på og endda gøres våd i poolen.



Det var varmt, og om morgenen var han blevet vækket på vanlig vis (til nye læsere oversættes dette, med min hånd på hans pik..) Af en eller anden grund var han kommet i tanker om at han vist aldrig havde brugt sit læderbælte på "mig" før, og det blev til stor glæde og smerte testet af. Jeg får jo ikke længere blå mærker af den slags uskyldigheder, der plejer at skulle et spanskrør til. Og hans sorte læderbælte var afgjort en god erstatning for de ting som ikke var pakket i kufferten, naturligvis mest af frygt for overvægt.. (Min kuffert vejede 14,7 kg, hans lige omkring 8..) Sviende smerte, liderlighed og glæde over at der alligevel blev mulighed for lidt leg, af den mere uskyldige slags.



Indtil svigerinden og ældstedatteren ved poolen spurgte hvor jeg dog havde fået de blå mærker på den ene balle fra..  
Sh..!!!
(Konkurrencen mellem hvem der var mest rød, bikinien eller mit ansigt vandt bikinien ikke..)

Bagefter, læses som noget senere, var jeg ret glad og stolt..



.

torsdag den 15. maj 2014

Hvis fannyo var på twitter..

Ville hun tweet'e følgende..



Ham: "Jeg glæder mig til vi kommer hjem fra badeferie..!"
Noget med en "jomfrueligt" mærkefri bagdel. Jeg har vist sparet op..??


mandag den 12. maj 2014

"Den første gang" eller "Der må være en lov mod at sparke benene væk under fannyo 2 gange på en uge.."

En meget lang overskrift, ja, men jeg kunne ikke gøre den alternative overskrift kortere, og jeg er jo kvinde, alting skal helst være lidt omstændigt..



Denne blog-entry handler om reb. Ikke som i "almindelig" fastgørelse, og som jeg tidligere har oplevet, at blive bundet fast til diverse, sengegærder, sengeben, spiseborde, bjælker, sofaer, kroge i loftet.. Men som i bondage, et område som er/var mig helt ukendt. Min Herre har altid interesseret sig for knuder, faktisk noget af det Han fortalte mig om allerførst da Han viste mig døren ind i det mørke univers. Så knuder er mig ikke fremmed, som i fiksering, og som en del af overgivelsen i "legen". Eller bare fordi Han havde lyst til at binde sin kvinde og gå ud og lave en kop kaffe..



Bondage. En helt ny verden. Bevares, ikke just af omtale eller billeder ukendt, mangt en kvinde (og op til flere mænd også ;-)) har besunget rebenes glæder, og som udpræget nysgerrigt hunkøn har jeg som af alt andet, suget til mig. Tænkt, at det lød spændende, men altså, jow, man er wæl jyde, og det meste taget naturligvis (og desværre?) med et gran salt og en vis skepsis, "det lyder altsammen meget godt, men lad os nu se, det er jo ikke sikkert det kan det samme for mig, og man skulle jo i øvrigt nødigt glæde sig og håbe på for meget, man kunne jo gå hen og blive skuffet.."



Jeg har som nævnt altid vidst at Herren interesserede sig for reb. Men jeg har også set Hans irritation når det ikke lige ville som Han ville, rebet for langt, knuderne strammet for meget så tøsen peb for højt, når det tog for lang tid i forhold til hvad Han havde lyst til og planlagt ellers.. Hans filosofiske overvejelser omkring smukke bondage billeder men også fornemmelsen af at det ville tage alt for lang tid og være for besværligt. Men interessen og nysgerrigheden bestod, og kontakten blev skabt, aftalen lavet.



Han spændt, på at lære noget, men også på, om det lovede ord om at det ikke var nær så besværligt at komme i gang med som frygtet kom til at holde stik, eller ikke.. Jeg, med fokus på at Han skulle have en god eftermiddag og noget godt med sig hjem, havde forberedt mig på at være forsøgskanin. 2 Herrer med reb, den ene lærermester, den anden elev, mig, prøvekluden.. Naturligvis en masse overvejelser om påklædning (behøver næppe sige, at forslaget om nøgenhed ikke lige blev fanget i luften som en mulighed, da det uskyldigt blev nævnt.. Man er vel i øvrigt også en ærbar kvinde..) Havde dog set nok billeder af "den slags" til at gætte, at en top og et par "hade!!!"leggings ikke ville være helt ved siden af.. Der blev godt nok nævnt noget om tilgængelighed, hmm, men man skal jo lære..



Frøken prøveklud stillede sig pænt op, med eneste forventning i hovedet værende glæden over den tingsliggørelse der er ved at være en ting som bliver brugt og afprøvet på, som blot står stille og tier, stille.. Herrerne talte om reb, knuder, om at gå tæt på, om hele tiden at skubbe til "hende", jeg var der sådan set bare. Og det var fint, jeg følte mig tryg og godt tilpas, forsøgte at holde balancen, når der blev skubbet og trukket. Med lukkede øjne, afslappet, hørte jeg at der blev talt om et reb som blev fastgjort i bambusbjælken i loftet, for at støtte.. Og på én eller anden måde skete der noget.. Fornemmede trygheden, den stigende sanselighed i rebene som strammede hver gang jeg trak vejret, fornemmelsen når huden blev ramt en smule af en let svirpende reb ende, fornemmelsen af reb mod hud og reb mod stoffet stramt mod huden. En mærkelig klump i halsen.. Rislende fornemmelser gennem hele min krop, og en sanselighed gennem hele kroppen som jeg slet ikke var forberedt på, overhovedet.. En sanselighed som ind i mellem har været pakket en smule væk for kødets andre lyster, men som blev vækket i allerhøjeste grad.. En sanselighed som stadig mærkes når jeg lukker øjnene og fornemmer rebene blive trukket af mig som jeg senere lå på siden på madrassen på gulvet.. Var jeg liderlig, det ved jeg faktisk ikke, jeg var meget meget blød, afslappet og med en fornemmelse af en føjelig, umiddelbar åbenhed, "de kunne have udsat mig for stort set hvad som helst, lige der.." Jeg ville have elsket det, også det..



Jeg spurgte Ham senere, "hvad gjorde det for dig?" Jeg har før hørt sige at bondage er til for kvindens skyld, hvad får Manden egentlig ud af det, han "binder jo bare rebene", så hun kan glædes. Reb-glade er næppe særligt enige i det.. Hans svar var at Han følte en anden form for nærhed og sanselighed, Han følte styringen, Han blev liderlig. Og så er der jo lige det "lille" faktum, at 1. Han bestemmer hvad Han vil, hvad Han gør, hvad Han har lyst til, 2. hun kan ikke hverken binde eller spanke sig selv, - så i mit hoved ligger styringen fortsat hos Herren. Og, det er helt sikkert her, at får Han ikke noget ud af en ting har det kun en kort levetid ;-).



Hvad jeg fik ud af det. Jeg blev i den grad mindet om min egen sanselighed, glæden ved den, og jeg havnede et noget "andet" sted end jeg havde regnet med. En form for mindre "reb-space?" Jeg fik i den grad slået benene væk under mig, igen..



.

søndag den 4. maj 2014

Jeg troede jeg havde "helle"..

Jeg troede faktisk jeg havde en form for "helle".. Vi skal snart på ferie med børn, badeferie vel at mærke, som indbefatter masser af badning, bar hud, ja, og bikini.. Meget af vores samvær har den sidste tid indbefattet hård smæk og mærker, men da vi begge (læses Han) er enige om at min stribede og blå røv ikke skal stilles til skue overfor mine børn tænkte jeg, naivt, ja, at så står den nok mest på lidt vanille og hygge i weekenden..



Man kan jo tage fejl..



Vi var på tur til huset langt væk. Sammen med to teenage drenge, i grunden ikke nogen særlig hindring hvad angår støjende sex, da teenage drenge har tendens til lynhurtigt at gå i puppetilværelse på deres værelse med computer, lyd, propper i ørerne og masser af anden baggrundslarm, det perfekte støjtæppe for soveværelses aktiviteter..




Helle blev der intet af. I stedet blev jeg bundet med hænderne så jeg kunne nå kussen, men intet andet. Halsbåndet strammere end nogensinde, Hans ord, "Jeg kan høre du ikke har problemer med at pive og stønne, så det sidder fint.." Ball-gag, lige så stramt, og smertende.
Først liggende på min ryg og så på maven heglede sviende, brændende, smertende slag ned overalt på min krop, nye steder hver gang, uden at jeg på nogen måde havde mulighed for at forudsige og forberede mig selv på næste slag. Med floggeren, ridepisken eller med Hans hænder ramte Han, lussinger, sviende, overraskende, hårde lussinger, slag mod kussen med pisken, efterfulgt af at den blev placeret tæt på næsen, så jeg kunne dufte mig selv.. Hvorefter pisken sviende ramte min kind..



Helle blev der intet af, da han senere i mit øre hviskede "Du er en luder", noget jeg af princip er kraftigt i mod at blive kaldt. Et princip min kusse åbenbart ikke kendte til, fugten taget i betragtning. Jeg troede faktisk ikke jeg ville reagere på den måde.. Ydmygelse, i det stille, og liderlighed, mindre stille.. Intet helle heller i forbindelse med et andet af mine principper, jeg er i mod personligt at blive udsat for anal plug med pumpe.. Hvilket kan overraske, måske, taget i betragtning, hmm, rødme, at jeg er ret glad for anal sex.. Men jeg synes ligesom at min røv har den størrelse den skal have, ikke noget som behøver at blive større dér.. Men intet helle, ikke engang dér.. Den fantasifulde læser må tænke sig til resten, jeg kan simpelt hen ikke få mig selv til at beskrive resultatet som fulgte, mine fingre som fik lov til at finde vej til kussen mens pumpen gjorde det den slags pumper nu gør, og min egen liderlighed..



Afgjort intet helle, og efter 1 morgen og 2 aftener og nætter fulde af sviende smerte overalt, sex, liderlighed og orgasmer var jeg mæt, øm, hudløs og udmattet.. Så mæt at jeg tænkte, og vist nok svagt pippede, at nu var det faktisk helt ok med mig ikke at lave "noget særligt" søndag morgen.. Som om.. Hans ord, "Du har jo en opgave at udføre".. Nåh.. Morgenopgaven, mine hænder på Hans pik, hvorefter Han reducerede mig til en ren brugsgenstand, kun en smule højere rangerende end hvad Hans egen hånd ville have kunnet klare.. En kusse at kneppe og aflevere sin sæd i, intet andet.



Intet helle i en weekend som har bevæget sig i en helt anden retning end hård smæk og mærker, en anderledes form for (ikke mindre smertende) smerte, og hvor ingen steder på min krop er helle.. Uden et eneste (synligt) mærke. Og fannyo, hvordan har du det så efter fredag aften, lørdag aften, lørdag morgen og især søndag morgen? Jeg, er, lykkelig..



.

søndag den 27. april 2014

Noget om forløsende grin og blå mærker..

Optakten var én af de trælse.. Et døgn hvor alting bare gik galt, familiemæssige udfordringer, fejlkommunikation, uheld, et døgn som ikke bare lige kan ordnes igen med snak og et lag bank, da det dybest set ikke havde ret meget med os at gøre, men med alle de udefrakommende faktorer som vi ikke har indflydelse på, men som har indflydelse på os..




Koncentration som forsvandt  hos os begge, men også en besked fra Ham om at næste gang ville den det ikke.. Noget som i den stemning vi var i jo både kan bekymre, men også vække glæde, og en smule frygt..




Jeg havde en relativt god fornemmelse af hvornår dét ville blive, formentlig påskesøndag morgen.. Jeg er A mennesket, Han er B mennesket, men vi har faktisk løst det ikke helt lille problem, som jeg tidligere har jamret over, på den snilde måde at jeg har fået besked på at jeg, når jeg vågner, skal placere min hånd præcist hen over Hans pik.. Han er godt klar over at mit "når jeg vågner" oftest har relation til et vækkeur som ringer, tidligere end Han har lyst til at tænke på, men min velanbragte hånd og Hans viden om at det er det naturligste i verden, fordi Han har sagt jeg skal, gør, at det "tidlige" ;-) tidspunkt ikke gør så meget alligevel.. Uvægerligt betyder det også at Han vågner, og vågner, og skulle det ikke være nok ved jeg også at næste skridt er at jeg anbringer mig selv samme strategiske sted hvor hånden før var.. Et meget fint lille morgenritual..




Påskemorgen nåede jeg ikke så langt, inden Han selv rejste sig og gik over til skabet og valgte det spanskrør Han havde lyst til at bruge.. Tanken i hovedet om at jeg jo var temmelig "kold", i hvert fald udenpå, smed jeg hurtigt fra mig, at bede om at få lov til at "blive" opvarmet inden hører til en lidt anden sportsgren..




Det gjorde ondt, det gjorde godt, jeg kunne mærke at klumpen i halsen voksede, og så stoppede Han, og kiggede på mig, undersøgende.. Han sagde noget, helt ærligt altså og med vilje, sjovt, og jeg kom sådan til at grine.. Storgrinende fik jeg sagt, at det måtte Han altså ikke få mig til, for så forsvandt smerten, og så blev jeg bare grådig og fik fornemmelsen af ikke at have fået nok..




Hans isblå øjne glimtede, og Hans ord lød, at for det jeg sagde og fordi jeg grinede, fik jeg 10 hårde slag mere.. Som faldt prompte og smertefuldt hurtigt efter hinanden.. Hvorefter Han endnu en gang sagde noget sjovt der fik mig til at flække af grin.. 10 hårde slag mere! Endnu en gang, 3.gang, fik Han mig til at grine af Hans ord, og endnu en gang fik jeg 10, endnu flere, og latterens først smertestillende effekt på min smertende røv var slet ikke nok.. Mens jeg halvkvalt jamrede i smerte og grin nærmest græd og grinede jeg mig helt over på den anden side af hvad jeg kunne klare, mens Han med spanskrøret drev bloddråber fra huden på øverste del af låret.. Da Han 4. gang fik mig til at grine og smerten til at lindres en smule var Hans ord med dertilhørende stort smil, at nu skulle! jeg holde min bøtte, for Han vidste jeg ikke ville kunne klare mere.. Jeg, var dybt taknemmelig.. Jeg var ikke i subspace, end ikke i nærheden, men et perfekt andet sted med smerte, glæde, masser af grin og lykke, og med en højtsvævende blå påskerøv..



.

torsdag den 17. april 2014

Ud eller op at køre..

Jeg sender dig ikke ud at køre uden at det kan mærkes...



Sagde Han om morgenen, hvor jeg sad og pev frustreret over nakken, der drillede. Jeg skulle ud at køre langt for at få mine børn hjem til deres far, og det er jo rart at have noget godt at tænke på. Og mærke, når man skal sidde!!! i en bil i ca. 5-6 timer..



Da Han havde udført arbejdet til egen tilfredshed, men med undertegnedes krop stadig brugbar til de næste dages børnefri, sagde Han:



"Husk på at Langfredag er lidelsernes dag.."


.

tirsdag den 15. april 2014

Stilhed i blogland..

Stilhed i blogland, og man kan jo altid diskutere om stilhed er et godt tegn; med mindre børn man ikke lige kan se er det det ikke nødvendigvis..




Der er ikke nogen større krise, men Herren er optaget af et af sine projekter, og eftersom det er til fælles bedste, og Han har brug for at gøre det, er det naturligvis noget jeg giver god plads til. Ikke at jeg har noget valg ;-), men min pointe er, at selv om det betyder mindre tid sammen er det noget som er vigtigt for Ham, og derfor også vigtigt for mig. Så, weekender uden børn, weekender med børn, weekender væk fra børn er alle sammen brugt til Hans projekt. Og, dermed, ikke til sex og smæk..




Jeg er ikke en kvinde med stor tålmodighed, men jeg har lært det sammen med Ham. Det betyder dog ikke at jeg ikke slår mig i tøjret en gang i mellem og har lidt ondt af mig selv. Jeg kunne selvfølgelig bare tilfredsstille mig selv, med en skøn fantasi i hovedet, men det er lidt som at tisse i bukserne, kortvarig glæde ja, men derefter blot en lidt kold fornemmelse og tankerne om hvor godt det er når jeg ikke er alene om det..




Samtidig har jeg også fået lidt nakkeproblemer, og skal pludselig til at betragte mig selv som en anelse mere skrøbelig. Og DET er i hvert fald noget som ikke passer powerkvinde-superoptimisten-kan-det-hele-selv-damen, at skulle se sin egen skrøbelighed og stigende alder i øjnene.. Har brugt lang tid på at forsøge at overbevise Ham om at jeg bestemt ikke går i stykker ved en smule smæk, for derefter at tude af smerte og selvmedlidenhed, tal om krydsede signaler.. Og, oveni, som min jyske mor lærte mig, er der jo masser som har det meget værre end jeg, så hvem er jeg til at klage.. :-).




Konklusion, halv ynkelig kvinde, uden særlig meget smæk eller sex, og det kan jo tage påskekyllingepippet fra enhver.. Men, heldigvis ikke for længe, mærker smilet komme tilbage igen, for værre er det jo heller ikke med mig, og, Hans arbejde er ved at være slut, samt at det meste af Påsken er uden børn, så mon ikke jeg har en god påske foran mig inden længe.. Det tror jeg faktisk..




God sexy påske on a rainy day :-). Og på en solbeskinnet, som i dag..


tirsdag den 25. marts 2014

Gaverne, eller lidt om floggere..

Jeg havde egentlig en anden blog på vej.. Noget om ikke bryde sig særlig meget om floggere..




Han havde særligt én, jeg ikke kunne fordrage, og da kvinder jo har hang til at generalisere blev det meget hurtigt til at jeg altså hader floggere.. Derfor også præcis den gave jeg var nødt til at give Ham for nyligt til Hans fødselsdag.. Der er jo ikke megen idé i at give Ham en gave som jeg på forhånd ønsker mig masser af smæk og glæde med, hvad skal Han f.eks. bruge en pink vaginalægsvibrator til.. Sådan ud over bestillings drillerier ;-). En flogger derimod, "tingen" jeg absolut ikke bryder mig om. Overhovedet..! Der ville være en vis signal værdi i at give Ham sådan en gave..




Altså fik Han præcis sådan én i fødselsdagsgave, og Herren må selv fortælle om dén oplevelse, hvis den historie skal fortælles.. For, man skulle tro "nogen" vidste præcis hvordan jeg har det med sådan nogen tingester, da der pludselig dukkede endnu 2 op i lørdags som værtindegave.. Jeg er sikker på de nærmest var ved at brænde hul på hænderne af mig da jeg så dem ligge i gavepapiret.. Et spanskrør ved man trods alt hvad er.. Fint lå de også på sofabordet HELE aftenen.. Ventende. Mens jeg sad meget langt væk fra dem og alligevel vidste præcis hvor de lå.. En anelse nysgerrig, hmm, var jeg, host, nok også da det kom til stykket, den ene havde jo sådan en pæn rød farve på læder snerterne.. "Red devil??!"




Træt og glad tumlede jeg naturligvis i seng lørdag nat, uden særlige tanker på hverken røde djævle eller andet værktøj, næsten da, sov kun en kende uroligt, havde på fornemmelsen at Han nok alligevel til næste morgen havde samlet energi sammen. Nu hvor Han dagen efter skulle af sted til huset langt væk, alene, for at rykke i en væg og lave rigtigt manuelt mandearbejde uden kvinden vimsende rundt, beklagende sig over støv i hendes hjemmebagte kager og truende med at få et astmaanfald. Sådan bare et lille et til husbehov.. Man er vel en anelse krukket til tider.. ;-).




Morgenen efter (vi har altså noget med morgener ;-)) fik jeg besked på at jeg skulle gå over i skabet og hente spanskrøret. Floggerne måtte vente til Han kom hjem fra huset, sagde Han, det var mere vigtigt at jeg havde noget at huske Ham på i tiden Han var væk. Dyb indånding inden bønnen kom.. Om jeg ikke nok måtte prøve bare fornemmelsen af de nye floggere, ellers ville jeg gå rundt i en hel uge og spekulere over hvordan de ville føles... Allerede mens jeg sagde det tænkte jeg ved mig selv hvor dumt sagt det var! Som at vifte med en rød klud, og nærmest tigge om et svar i stil med "Ja og god fornøjelse med de spekulationer", samt et stort grin oveni..
Det valgte Han dog ikke, i stedet fik jeg beskeden, at det ville koste mig mange slag med spanskrøret af den slags som jeg slet ikke ville kunne lide.. Og med i fik jeg også en tydelig fornemmelse af at det hele gik præcis som Han helt fra start havde tænkt og planlagt.. På vaklende, usikre ben hentede jeg både de nye floggere og spanskrøret, og fik nøjagtigt hvad han havde lovet. Fornemmelsen af hvordan en virkelig fin og god gave føles.. Ja. Den svidende og meget præcise smerte af røde lædersnore, og duften af bivoks iblandet duften af liderlig kusse. Spanskrøret bagefter, også lige som han havde lovet, sammen med de dybe følelser, overgivelsen, som fulgte med..




Senere kiggede jeg i spejlet på alle de blodunderløbne striber på min røv og den øverste del af baglårene som stadig kan mærkes hver gang jeg ændrer stilling i stolen eller sætter mig ned. Og endnu senere fandt jeg det tykkere ufleksible spanskrør frem igen til ham fra bunden af skabet, som egentlig har været lagt væk fordi jeg ikke rigtig kunne tage i mod slagene fra den. Den tid er forbi hvor jeg måske havde et valg.



.

lørdag den 22. marts 2014

Morgentanker..

Jeg havde hovedet fuldt af alle mulige "andre" tanker, et kommende middagsselskab, forberedelser, indkøb, mm.. Et helt andet sted end i dobbeltsengen, men jeg ved jo hvordan han vil vækkes, når vi sover sammen, og derfor var det ikke så meget til diskussion. Mine hænder fandt det rigtige sted, og effekten var til stede selv nærmest inden mine hænder fandt frem..



Morgensex er mange forskellige ting for os, nogle gange nærhed og tryghed (meget vanille ;-)), nogle gange en quickie, nogle gange hård sex og smæk.. Denne gang meget vanille, og inde i mit hoved kørte alt det andet, og "kan han da slet ikke mærke, jeg ikke rigtigt er til stede..? At jeg har brug for at få fokus.." Ikke at det i virkeligheden er så vigtigt, jeg får jo glæde ved bare at mærke, at han får dækket sit behov. Men her til morgen altså tankerne om han kunne mærke mit fravær..



Kort efter, "Gå hen i skabet og hent spanskrøret."  - og min tanke, åh nej, det kan jeg da ikke, jeg tør ikke.. Undren, hvorfor tænker jeg sådan når det nu er det jeg så gerne vil?



Heller ikke en af de ting der er til diskussion, jeg hentede spanskrøret og rakte ham det. Han vendte mig straks rundt på ryggen og positionerede mig.  - "min tanke, åh nej, det kan han da ikke, jeg er jo slet ikke klar, han kan da ikke bare slå løs..!"



Det kunne han, det gjorde han, og alle mine tanker forsvandt..



Hans grinende bemærkning bagefter, "Din bagdel er et batteri, du var ved at blive lidt bleg. Når du er blå er du fuldt opladet, gul er halvtom, og bleg, så er batteriet fladt.."



.

torsdag den 27. februar 2014

En grønspættebog i BDSm..

Overvejer at forfatte en bog ;-). Foranlediget af en kinky side, jeg frekventerer, hvor der er en debat kørende omkring hvad der findes af første hjælps metoder for sadister til hurtigt at få det ønskede resultat.. Ikke en bog som enhver submissiv masochist nødvendigvis ønsker hendes herre skal have da den måske kunne give lidt for mange gode idéer, på den anden side, hvem ønsker ikke en herre med gode idéer ;-).




Jeg har været lidt halv ynkelig på det sidste, er ikke super god til at være småsyg, får så ondt af mig selv, og pudser heltindeglorien ved at lade som om at det har jeg da overhovedet ikke, næsten, og kæmper synligt ophøjet og heroisk, med slet skjulte, høje suk.. ;-) Under alle omstændigheder havde jeg en meget travl arbejdsuge, fordi min nærmeste arbejdskollega havde ferie, og var ude for at more sig ;-). Kæmpede mig (som anført heroisk, suuuk), gennem ugen, og endte med total stress og migræne lørdag morgen. Hvor en travl weekend også var foran mig, med lidt for mange ting, der skulle nås..




Han lå ved siden af mig, og påstod jeg højlydt nærmest jamrede, så det har tydeligvis været slut med at "lide" i stilhed. Spøg til side, så havde jeg det faktisk temmelig elendigt, og var klar over at jeg var nødt til at bede om hjælp.. Fik bedt om kaffe, måske lidt morgenmad (uden mad og drikke duer heltinden ikke..), og også, efter en dyb indånding, om jeg ikke godt måtte få smæk.. Jeg ved fra tidligere hvor helt fantastisk det kan kurere hovedpine.. Han kiggede en smule hovedrystende og smilende på mig, vist mest for at se, om jeg faktisk mente det.. For hvem skulle tro at hårde slag, rykkende gennem hele ens krop hjælper på en hamrende hovedpine..




Det gør det, og mere til.. Meget meget bedre end den kaffe, jeg også fik. Men først bagefter..



.

søndag den 23. februar 2014

Om tankelæsning og frygten for at komme til at styre..

Jeg har skrevet om det før, men har brug for det igen.. Jeg er virkelig bange for at komme til at styre og bestemme. Jeg ved godt det i sidste ende ikke er mit ansvar, men Hans at sige fra (og slå til ;-)), men jeg er stadig en voksen kvinde og har som sådan et medansvar. Jeg har ikke nogen forventninger om at han kan læse mine tanker, og derfor ér jeg jo nødt til at fortælle ham.. Siger jeg til mig selv, og svælger mit spyt.. Fordi det bare ikke er nemt og aldrig bliver det, tror jeg, når det kommer ind på områder som tilfredshed, hvornår nok er nok, fantasier osv..




For hvis jeg fortæller ham hvad jeg drømmer om, hvad jeg godt kunne tænke mig anderledes, er det så ikke alligevel, at styre en smule fra bunden.. Osv osv osv.. Jeg er kvinde, og det kører rundt i hovedet på mig ind i mellem, om og om igen.. Jeg VIL ikke styre eller beklage, men nogle gange kommer jeg til det alligevel, og jeg kan høre mig selv når det sker.. På den ene side, hvordan skal jeg ellers sige det, hvordan skal han ellers vide det. På den anden side, det er lige meget, hvad du tænker, fo, hvis hans behov er noget andet lige nu er det lige meget hvad dit er. Også selv om du er en smule uforløst lige nu i dette øjeblik.. Det ér jo lige meget, for det er han ikke. Du er slavinde, fo, lær det så!!



Jeg vovede pelsen. Jeg fik sagt hvad jeg tænkte, selv om jeg, mens jeg sagde det godt kunne høre at det lød som om jeg beklagede mig. Hvad jeg i virkeligheden også måske gjorde en smule. Øv. For det bør jeg ikke gøre, sådan som vores roller nu er.. Skam mig!! Og jeg fik også spurgt, nu hvor han snart har fødselsdag, om jeg må give ham en gave.. Fordi jeg gerne vil give ham nogle muligheder, men ja, også fordi der er noget jeg godt kunne tænke mig. Eller i virkeligheden, noget jeg faktisk overhovedet ikke kunne tænke mig han får, og det er selvfølgelig præcis derfor han skal have gaven.. Mere om det, hvis jeg rent faktisk får givet ham den.. (Kan dårligt komme udenom, nu jeg har nævnt det i fuld offentlighed..) Pointen med at nævne det her også mest at nævne alle de på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-frem-og-tilbage overvejelser der fulgte med overhovedet at spørge.. Og er det at styre at give en gave som giver ham (og dermed også mig selv) muligheder..?




Resultatet, frygtelig dårlig samvittighed og usikkerhed. Fordi jeg sagde hvad jeg tænkte, forsigtigt, men alligevel.. Rendte ind og ud af badeværelset 10 gange til formiddag, undskyldte, forklarede, ævlede, mens han sad ovre i sofaen, tilbagelænet, med læsebrillerne på næsen og grinede af mig. Nød mit ubehag og min dårlige samvittighed med et stort smil. (Han er altså en sadist!). Og til sidst, da han alligevel blev træt af hele forestillingen endelig sagde..




"Så hold dog bøtte!!" Med et stort grin. Jeg åndede lettet op.. Måske alligevel jeg er tilgivet? Han kommer hjem til mig i aften igen.. Så måske..?



.

mandag den 17. februar 2014

Fluen og pissoir'et..

Kender I den om fluen og pissoiret.. Den lille plet lignende en flue placeret et passende sted i kummen på pissoir'erne for at få mændene til at sigte efter den og ikke strinte...




Vinterferien slut, således er også turen i svømmehallen overstået, og endda uden mærker.
"Jeg har tænkt mig at vente til bagefter", sagde han storsindet til mig, da svømmeturen blev udskudt fra torsdag til fredag.. En ganske udmærket tur, desværre dog uden at nogen i det udenlandske udviste nogen tegn på at have de samme lyster som jeg. I hvert fald så jeg ingen blå rumper.. (Og ja, jeg kiggede efter ;-))




Lørdag aften, sidste aften på ferien, sidste chance for at få de eftertragtede mærker.. Og hvad spotter han på min ene, hvide, jomfruelige balle.. En rød og hævet bums.. Som fik fuldstændig samme tiltrækningskraft som førnævnte flue, hvad angik spanskrøret..




"Jeg fik den endda til at bløde", proklamerede han stolt bagefter.. Det samlede resultat, én temmelig blå, øm, hævet, balle, med særligt ét fuldstændig fortykket hævet, ømt!! område.. med bums.. Den anden balle, stadig jomfru. Så sig ikke, at mænd ikke kan finde ud af at ramme..



.

tirsdag den 11. februar 2014

Vinterferie.. Om mærker og svømmehaller..

Nogen gange er frygten for mærker meget større end liderligheden efter at få dem.. Især når man ved man på et tidspunkt i løbet af vinterferien skal en tur i svømmehallen, med ens børn, en veninde, og hendes børn også.. Frygten er ikke mindre efter at vi endeligt mellem Herren og jeg har fastslået, at hvis hans lyster bringer ham til at gøre noget grænseoverskridende, er det hans lyster som til enhver tid betyder alt, og ikke mine modstræbende eventuelt modsatte. Og det kunne ligne ham at nyde at se mig kravle langs væggen i svømmehallen for at undgå at primært min ældste så min bagdel..



Idéen med at jeg tog badedragten på og tegnede "af", hvor den når til på røven og brysterne, i forhold til "tilgængelige hudområder" har slet ikke vundet fodfæste. Overhovedet..



Han havde om morgenen sagt at jeg skulle sørge for at få de 2 yngste i seng i ordentlig tid (den ældste er teenager, og allerede nu gerne længere oppe om aftenen end moderen, så lidt af en opgave, og i stil med at få hende til at vaske gulv i hele huset uden brok..) Det lykkedes ikke særligt godt, og jeg så tydeligt hans misbilligelse om aftenen, da jeg blev mindet om at nu SKULLE jeg altså se at få hende i seng.. Hvilket fik mig til at håbe på (et ret usædvanligt håb fra min side, men jeg var altså ret nervøs..) at han nok egentlig så ikke rigtig gad alligevel, men måske bare ville lægge sig med sin roman, og bagefter falde i søvn.. Jeg kan godt selv høre, at det lyder en anelse naivt. Især fordi jeg fik at vide om morgenen jeg ikke skulle gøre mig den ulejlighed at ophidse ham for meget, fordi han ville gå hele dagen og spare op..



Børn i seng, mig selv godt lagt til rette i dynerne, nærmest halvt sovende, men alligevel med en uro indvendigt.. Faktisk ikke liderlig uro, men ægte ærlig uro, hvis han nu alligevel..



Da Han kom blev bogen ikke fundet frem, i stedet mærkede jeg hans varme hænder på min nakke og ryg, let masserende, med det samme nok til at få hele min krop til at falde velbehageligt til ro. Så længe det varede.. Derefter.. Endte jeg liggende på ryggen med begge ben bundet op strakte, i bjælken over sengen, benene så meget løftet op og præcis så spredte, at kussen og ballerne var netop tilgængelige for både fingre, ridepisk og spanskrøret.. Spanskrøret, som han mange gange lagde fra sig, hen over min mave, hvilende op af mine ben eller mellem dem, mens han rumsterede rundt med andre ting i rummet, lænker der raslede let, reb som laver en helt bestemt lidt dump, lav lyd når de rammer gulvet.. Spanskrøret som han hele tiden vendte tilbage til og brugte mod min hud, mine baller, mens jeg affandt mig med min skæbne..



Dagen efter, en bemærkning om at de 17-årige muligvis havde stået udenfor mens mine ben var bundet op og ret synlige gennem soveværelsets vindue, så hvis de kigget den rigtige vej.. Og, indtil nu, endnu ikke et eneste mærke synligt på min hud, hvordan han så end bar sig ad med at undgå det.. Hvem siger mind-fuck.. Og jeg har stadig ikke været i svømmehallen..


.

fredag den 7. februar 2014

Weekendens (og næste uges) udfordring..

Vi skal af sted til huset langt væk.. Med børn.




Hvordan overbeviser man 6 egne børn, bonusbørn og lånebørn i alderen 5 til 17, at normal sengetid i ferien er kl. 22 nul-nul, og at det er helt normalt for børn at sove med ørepropper..




Og hvordan får vi selv sneget "hyggetid ind"..? Indrømmet, de 2 stk. 17-årige er formentlig i hi det meste af tiden alligevel, for slet ikke at sige at jeg faktisk er ret sikker på at man som 17-årig på sin fødselsdag vågner op med et par Apple hørepropper i fødselsdagsgave (sker vist for mange teenagere før, men som 17-årig er den sikker), så det er måske ikke dem jeg skal "frygte"..




Men spanskrøret står deroppe i skabet (kan sådan ét gro mug), og den sorte taske har aldrig forladt pladsen ovenpå mit garderobeskab (havde seriøst ikke engang set at han "gemte" tasken der.. Ærligt!), lige klar til at hive ned og slæbe ud i bilen med røremaskine, strikketøj, (man er vel huslig), bøger og bunker af tøj.. Naturligvis ikke mit, men børnenes.. O:-).




Han siger jeg ikke skal bekymre mig, at han naturligvis ikke kan holde fingrene fra mig en hel uge, men altså, der er lige et par ubekendte. Eller 6..




God vinterferie!!!



.

torsdag den 30. januar 2014

Uden overskrift..

En intens weekends oplevelse, som jeg må skrive om. Både fordi jeg har brug for det, men også fordi jeg ved Han forventer det, og afventer min beskrivelse..



Der var planlagt fræk fredag. En aften uden børn, og optakten et møde på café. Påklædning efter "vejledning", selv om jeg godt ved hvad han foretrækker ;-). Nederdel med vidde eller temmelig kort, så jeg er tilgængelig, også på en café hvor alle kan se, hvis de får kigget det rigtige sted hen, eller den velplacerede stol foran os alligevel er lidt skævt anbragt.. Hofteholder og strømper, og en BH uden den vanlige forfængelige polstring, så et strejf med en hånd eller en arm kan få de strittende brystvorter til tydeligt at træde frem mod stoffet i en tynd bluse..



Senere blev det håndbold semi-finale, hvor jeg meget hurtig fik at vide, at jeg ville få lige så mange hårde slag med spanskrøret som Danmark scorede mål.. Og derefter kom fuldstændig ud af fokus, fordi kampen simpelt hen var så spændende at jeg nærmest spiste sofaens armlæn. Og glemte alt om sex og leg, fordi jeg var fuldstændig udmattet af al spændingen i kampen.. (Ved det lyder utroligt, men sådan var det..)



Han havde ikke glemt noget.. Faktisk husker jeg ikke ret meget, det meste er forsvundet lidt i en tåge. Men det var hans lyst som var i fokus, og han havde sagt jeg fik mine slag. Det han først gjorde ved mig gjorde ondt, niv, små slag med en pisk.. Jeg prøvede at finde ind i det, men indså at det ikke var sådan en aften. Og mens jeg stod midt på gulvet, uden at være bundet, fikseret, blind-foldet eller noget som helst andet, med tårerne trillende, og højt hiksende gråd husker jeg at jeg tænkte, at hvis han var den han sagde han var, ville han gøre det alligevel.. Man skal ikke sætte sin Herre på prøve, men indvendigt testede jeg ham i tanken alligevel, måske en afgørende prøve for min endelige totale kapitulation.. Og som jeg stod dér og kunne have flygtet, uden at jeg overhovedet overvejede at det var muligt, viste han mig sadisten, og jeg fik de 29 hårde, næsten ubærlige slag..



Bagefter aede han mig i søvn med hovedet i hans skød, og dagen efter var alt anderledes inde i mit hoved.. For første gang betød det ikke noget for mig hvor meget jeg kunne tage i mod og om jeg kunne klare mere, fokus var et helt andet sted..



.

mandag den 20. januar 2014

Et par øjebliksbilleder fra en weekend med børn..

Børneweekender er børneweekender.. På trods af liderlige fantasier, lyst og behov er der sjældent meget "sjov" når der er børneweekend.. Den yngste vågner tidligt, stiller sig ikke sådan til tåls med en låst soveværelsesdør, og den ældste går så sent i seng at det nærmest er senere end mig..




Så på trods af en skøn weekend i huset i skoven langt væk er der ikke mange rigtig lange gode historier at fortælle ;-). Derfor et par øjebliksbilleder i stedet.. Af den mere uskyldige slags.




Udpakning fredag aften. Hans store taske stod på gulvet, med diverse almindelige ting, og under disse et lille arsenal af, Hans ord "småting, hvis der nu mod forventning blev en mulighed.." Altså manchetter, halsbånd og ridepisken. (Der bor i huset permanent et spanskrør, som er døbt "Gucci"..) Svaret som fløj ud af munden på mig da jeg så pisken: "Åh Skat hvor er du sød.."



Tankerne på løbeturen søndag morgen i bidende kulde og blæsevejr, iført 3 par bukser, 3 par bluser, løbejakke og vest.. "Jeg vil hellere have xx antal slag end løbe 5 km lige nu". Naturligvis med glorien skinnende blank over hovedet.. Og hvornår vil jeg ikke hellere have xx antal slag.. Hmm..



Flere omgange af noget frygtsomme fantasier ved synet af det fine marokkanske skærebræt i mørkt og duftende træ han fik i julegave af sin søster, som næppe tænkte da hun købte det, at det kunne blive til et formidabelt slagværktøj..



Søndag morgen, hvor vi alligevel tiltuskede os lidt voksentid, inden der blev rusket hårdt i døren.. Med tæerne let krummede af frygt for at vække børnene pga. klaskende høje lyde prøvede jeg at hentyde (ikke så skjult en hentydning, indrømmet), at jeg altså godt kunne lide at blive nevet.. Forklarede, at jeg tænkte det var lidt mere stille, og jeg syntes at huske jeg måske på et tidspunkt havde sagt at jeg ikke kunne lide det.. (Hvor dum kan man være, siden hvornår har det været en hindring..). Fik ud af det et kæmpe grin fra Ham, et nyt "kælenavn" "fedte-tøs", og så ellers ikke mere.. Overhovedet! Af noget som helst! Så kan jeg lære det..



.

torsdag den 16. januar 2014

En smule mere om straf eller smæk..

Afledt af min sidste blog har jeg gjort mig en del filosofiske tanker omkring begrebet straf, hvad det er for mig, hvad der er for Ham, hvad der er til fælles bedste, kælesmæk kontra straf som den korrektion en Herre lader sin slavinde føle, fordi det er det, der er brug for..



Jeg har på ingen vis den endegyldige sandhed, heldigvis, ellers kom der jo ikke meget debat ud af det ;-). Jeg tror heller ikke at der er en fælles definition som er ens for alle, hvilket jo gør det en smule vanskeligere at tale om. Når det er sagt vil jeg dog alligevel undgå at komme med min sædvanlige "smøre", at det som altid er individuelt og at det udelukkende afhænger af de involverede parter. Jeg skulle nødigt komme til at lyde som om jeg var på repeat, ligesom Lars Klingert i 90'erne i P3 programmet "Natteravnen", hvor hans nærmest konstante standard svar var "Det-synes-jeg-du-skal-tale-med-din-arbejdsgiver-om" (For de som nu er fra min generation og kan huske programmet..)



For mig er der en lov omkring smæk og én lov alene. Det er Ham og kun Ham der bestemmer, hvornår, hvordan, med hvad, og hvor længe.. Nogle gange kan Han, når Han er i det humør, lokkes, især hvis jeg ikke giver lyd fra mig, når Han er begyndt at smække. Men, når det så er sagt ved både Han og jeg selvfølgelig hvad det er jeg gør, og jeg kan lige så godt risikere at Han tænker at jeg kan komme til at ligge som jeg har redt, og helt stoppe..



I virkeligheden er jeg faktisk meget lidt tøset. Jeg kan være en frygtelig ordkløver og drillepind, lidt for rap i replikken for mit eget bedste, have en smule svært ved at modtage kritik (det skal der ikke kommenteres på ;-)), og have svært ved at holde min mund, når det ellers ville være en god idé. De evner giver mig jævnligt knubs i vanille verden, men jeg vælger at sige at det hører til min personlighed, og jeg ville ikke være mig hvis jeg lod være.. ;-) (Øver mig dog fortsat på det med kritikken O:-)) Når det kommer til samværet med Ham kan jeg sagtens smådrille i forspillet, på måden jeg ved Han kan lide og sætter pris på, men når halsbåndet kommer på og når hænder og fødder bliver bundne synes jeg det er småfjollet at kæmpe i mod, jeg er jo i situationen bund liderlig og vil så gerne..



Hvad angår kælesmæk er det et begreb som nok også er ret flydende. Jeg forstår kælesmæk som noget Herren giver sin slavinde fordi hun bare trænger til en blå røv og et par striber, til at blive fanget i liderlighed og lidenskab. Noget hun får, fordi hun har fortjent det,   mindst lige så meget hendes behov som fordi Han har brug for at smække. For mit eget vedkommende har jeg gået længe i perioder uden smæk fordi Han ikke var lige dér, og dér blev der ikke uddelt kælesmæk bare fordi jeg havde brug for det. Jeg ventede og måtte vente. På den anden side er der ingen tvivl om at det er en del af Hans nydelse at Han kan se hvor meget jeg nyder smerten og slagene, og hvis det er kælesmæk at jeg nyder det, ja så får jeg kælesmæk. Men det er altså også et dobbeltægget sværd, med dobbelt betydning, fordi jeg inde i mit hoved for at nyde det (og nyde det bagefter) også skal have fornemmelsen af ikke at nyde det, men at tage i mod en smerte som gør rigtig ondt, fordi det er det, Han vil..



Jeg kan i hvert fald fortælle hvad jeg kan huske af det sidste af fredag aften. Hvor jeg ør i hovedet og lidt mere følsom og sensitiv end de sidste par gange lå udspændt over spisebordet i min stue, med armene strakt over hovedet og benene bundet til hvert sit bordben.. Hvor tankemylderet var væk, fokus var 100%, og hvor en lidt fortrydelig "teenager/tøse/sub-stemme" inde i mit hoved gentog flere gange:
- "Det her er i hvert fald IKKE kælesmæk.. Det her er i hvert fald ikke kælesmæk.."

Fredag aften hvor jeg, efter mange slag hen over bordet, med gråd i stemmen, snot og tårer i øjnene, bønfaldt Ham om mere, mere for Ham, til Ham. Hvor Han stoppede, fordi jeg tydeligvis havde fået mere end rigeligt, nok og mere til. Hvor jeg bønfaldt ham om mere, fordi Jeg havde sådan brug for at vise Ham at selv når grænsen er nået og jeg virkelig ikke kan mere, så er der lidt mere at give, på den anden side af grænsen. Så han slog igen, og de sidste slag var ikke en service Han ydede, det var ikke kælesmæk, det var heller ikke straf. Det var for Ham, og Han tog imod sin gave..


.

torsdag den 9. januar 2014

Den ultimative straf.

Bloggen her skriver jeg ikke som en hentydning til min Herre, eller som et forsøg på at påvirke Ham i hverken den ene eller den anden retning. Han er i øvrigt ikke sådan at påvirke, hvis han ikke selv har ønsket om at blive det. Mærkeligt nok.. ;-)



Min Herre tester mig en smule for øjeblikket, hvad angår scenarier, hvad der virker, og hvad der virker rigtig effektivt. Han har altid hvisket fantasier i ørerne på mig, Hvad han kunne tænke sig, hvad Han forestiller sig, hvad Han vil. Hvordan Han ønsker at se mig.. Forleden hviskede ham i mine ører, hvor meget Han glædede sig til at se mig på fredag, liggende på gulvet, iført mit nye undertøj, hofteholder, strømper, bagbundet. Men hvis jeg ikke glædede Ham nok indtil da ville Han lade mig ligge dér, og ikke udsætte mig for nogen straf eller noget andet overhovedet, smæk, eller andet..



Dermed ramte han rent ind i min ultimative frygt, ikke at få smæk eller straf, ikke at få den særlige nærhed, ikke at få mulighed for at vise Ham underkastelsen, ikke at blive udsat for smerten, ikke at vise Ham hvor gerne jeg vil.. Jeg har tidligere levet længe uden sex, går der lang tid nok bliver man ligeglad, og så betyder det pludseligt ikke så meget længere.. Jeg har af nød mere end af lyst også i perioder måttet undvære at udleve min indre masochist, hvilket har været pinefuldt, men nødvendigt, af hensyn til andre, vigtigere ting end mit behov for en rødglødende bagdel. Og så er det sådan det må være. Men som tingene er nu, at skulle være foruden at opleve smerten, at gå og glæde sig en hel uge til fredag, og så ikke opleve glæden i at give mig selv til Ham. Ikke opleve det Han giver mig tilbage, når Han tager fra mig hvad jeg med glæde giver.. På det mentale plan såvel som det meget kødelige.. Det kunne jeg slet ikke rumme. Jeg græd, over tanken alene. Den ultimative straf som virker ved truslen alene, hvor jeg bliver virkelig ramt, nærmest panisk, er tanken om slet ikke at få..



I situationen hiksede jeg, at det er Herrens ret at gøre som Han lyster, for det er det. Det står ikke til diskussion. Den samtale har vi også haft. (Midt i juleaftens forberedelserne, hvor jeg kom med én geschæftig instruks for meget..) Hvis jeg vil være hos manden jeg elsker, have den stærke, dominante mand, og samværet som vi har det nu, med den udvikling vi er midt i, er det sådan det må være. Ellers går vi tilbage til den gamle stilstand, som ikke virkede, og det ønsker ingen af os. Dermed er resten givet, at det er Hans ret. Men jeg kunne næsten ikke rumme tanken om dén straf.. Om eller når jeg skal eller bør udsættes for straffen, for at lære eller bare fordi, ved jeg ikke. Det synes jeg er svært at filosofere over, og da det alligevel ikke står til mig at afgøre (ud over selvfølgelig at gøre mit bedste for at følge Hans anvisninger), vil jeg lade den ligge.



Hvad angår straf generelt så siger jeg ikke, at jeg ikke kan påføres straf og smerte så kraftig at jeg ikke ville kunne udholde den, for selvfølgelig kan jeg det. Selvfølgelig kan mine grænser på dén og andre måder overskrides, og jeg kan blive udsat for ting jeg ikke bryder mig om. På den mindre gode måde. Men jeg stoler på ham, dybt, og jeg stoler på at Han vil samle mig op igen, hvis mine grænser bliver overtrådt for meget. For lidt skal de grænser vist rykkes og overtrædes en gang i mellem, har jeg hørt. (Noget med en gulerod man ikke skal lade dingle for længe foran en Herres blik..)



Han vil samle mig op, ganske som han meget enkelt samlede mig op forleden morgen:
"Det er kun godt at jeg kender din værste frygt". Både hvis eller når jeg bruger den, men også så jeg kan beskytte dig mod den.."


.

onsdag den 1. januar 2014

En tur langt væk..

Inden forventningerne skrues alt for højt op vil jeg lige fortælle, at vi altså drog af sted med 50% af os forkølede, og så er det jo ikke altid at man har energi til overs til for meget sjov og ballade.. Ikke hvis man er mand i hvert fald.. ;-)



Allerførst, inspektionen af missemåtten, jf. forrige blog. Den havde haft et par dage mere at gro til i, så den mest synlige pletskaldethed var dækket af et par af de andre dun. Dommen gik dog ikke så meget på æstetikken, men at den var god nok at røre ved..



Søndag morgen.. Synes i øvrigt passende at starte med, da jeg vist primært har lovet noget om lørdag aften, og det tidligere har vist sig ret underholdende at danse lidt rundt om den varme grød.. Søndag morgen var en af de morgener hvor jeg vågnede en smule radbrækket, noget med visse ømme steder på kroppen, som jeg faktisk kan vågne af om natten, hvis jeg kommer til at vende mig og ligge på en bestemt måde.. Ikke at jeg på nogen vis klager, altid rart at føle ømheden i kroppen efter noget godt. Lørdag morgen skåner jeg jer for, den var mest præget af en forkølet Herre og papirlommeletter ;-). Søndag morgen var, dejlig, og næsten vanilleagtig med den vækkemetode han vanligvis foretrækker, at jeg sætter mig godt til rette ovenpå Ham, og lader mig glide ned over Ham..Ikke særlig vanilleagtig var dog de fingre som borede sig ind de mest ømme steder på min krop, stederne som også havde vækket mig om natten..



Lørdag aften.



Endnu en gang fik jeg lov til at sidde bundet i sofaen med hænderne på ryggen, blindfolded, ventende. Endnu en gang hviskede Han i mit øre om sine planer omkring aftenen. Spisebordet i hjørnet, som ellers mest bliver brugt som tegne-spille-computer bord. Trukket ud fra hjørnet og ud på gulvet, så Han kunne bevæge sig rundt omkring det. Så vinklen kunne varieres og slagretningen ændres med det valgte redskab. Mod kvinden, mig, bundet og udspændt hen over bordpladen, hænderne bundet sammen og strakt ud over bordet, røven i vejret tilgængelig, og benene spredte og fastbundne til hver sit stoleben. Fødderne stilet klædte, så balancen kunne korrigeres og røven fik den præcist mest tilgængelige og praktiske højde i forhold til Ham. Jeg stod der jo et stykke tid, mens Han fandt og brugte redskaber at slå med jeg nærmest ikke efterhånden kunne skelne fra hinanden. Flogger, ridepisk, flettet pisk med en knude i enden, spanskrør..



Men det var ikke det der startede turen ind i subspace. Det gjorde den pludselige, frygtindgydende og nye fornemmelse af ridepiskens slag, som helt uventet landede på kinderne i mit ansigt, mange gange, mod begge kinder, mens jeg sad i sofaen. Berøvet synet bag blindfolden så meget desto mere sårbar og modtagelig..



Bagefter sad jeg længe, længe på gulvet ved Hans fødder, det eneste og helt rigtige rigtige sted at være..



.