Dørklokken ringede klokken 20.00 præcist. Som vi havde aftalt. Jeg trykkede på døråbneren og lyttede til hendes skridt på trappen. Høje hæle, der gav genlyd i opgangen. Kvinden trådte ind, og jeg gav hende et kys på kinden, tog hendes hånd. Kort nederdel, sorte strømper, røde stilletter. Yderst tilfredsstillende, men det var også det, jeg havde forventet. Hendes åndedræt var tungt, og det skyldtes ikke kun trappen. Hendes anspændthed var forståelig.
Jeg bød hende tage plads, og skænkede hende et glas champagne, mens jeg tænkte på min slavinde, der lå bundet, gagget og blindfoldet i rummet ved siden af. Kvinden hævede glasset og drak to gange. Jeg fyldte op, og det var det. Vi talte kun lidt. Vi havde mødtes på en café få dage forinden, og der var ikke mere at sige. Alt var aftalt.
Jeg tog hendes hænder, førte dem om på ryggen og bandt dem. Jeg gav hende blindfold på og gaggede hende. Så førte jeg hende ind til min slavinde og lagde hende ved siden af. Bandt hendes ben.
De to kvinder lå tæt op ad hinanden, smukke. Blindede og magtesløse, med alle andre sanser skærpede. De havde aldrig set hinanden. Ville måske aldrig komme til se hinanden. Men de kunne mærke hinanden, dufte hinandens parfume, høre den lette knitren af nylon mod nylon, og de ville komme til at kende hinanden på smagen af deres safter, på lyden af deres stønnen, af deres klynk og deres skrig, når jeg svingede pisken.
Da tiden var inde straffede jeg min slavinde hårdt. Så kvinden kunne lytte og forestille sig, hvad der ventede hende, hvis hun ikke opførte sig tilfredsstillende. Bagefter var det hendes tur.
Efter straffen kom belønning. Båndene løsnedes, og de fik lov til at mætte deres lyster, stadig blinde som kattekillinger, men liderlige. Styrede med fast hånd, med pisk, og med alle åbninger tilgængelige for Herren.
Meget senere lukkede jeg kvinden ud af døren med et kindkys og et kram. Hun havde stadig ikke set min slavinde, og min slavinde havde ikke set hende. Men måske en anden dag..
K.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar