I byen.

I dagene op til turen fortabte jeg mig i detaljer, fordi helheden næsten var for meget at rumme.. At glæde sig til.. For hvad nu hvis jeg blev skuffet.. Hvis virkeligheden ikke kunne leve op til forventningerne, fantasierne jeg havde haft så længe, håbet..



Hvilket tøj skulle jeg have på.. Erotisk, naturligvis, en sort bluse så tynd og gennemsigtig at den nærmest ikke er der, en nederdel, som smyger sig til kroppen og fremhæver talje og hofter. Og, lige så vigtigt, er nemt at tage af igen. Hurtigt.. Lingeri (ikke krukkeri, men i den her sammenhæng kan man altså ikke bruge ordet undertøj..) Hofteholder og ægte nylonstrømper med søm, g-strengs trusser lavet af tynde, smalle stykker stof, påsat bittesmå guldnitter, tilsvarende bh, med et par ekstra snore over selve skålen, også med små nitter.. Egentlig kunne jeg i princippet bare være nøgen, eller uden undertøj, men det ville ikke rigtig være min stil.. Og Han kan lide at se på indpakningen først.. Men inden jeg kom så langt som til beslutningen var der mange overvejelser omkring det, visen en større bunke tøj og undertøj frem så Han kunne vælge, fokus på detalje, detalje, detalje..



Listen inde i hovedet, frygten, hvad kan gå galt.. Jeg kunne gå i baglås og bare sætte mig på stenene på vejen som et æsel der ikke vil flytte sig.. (Næppe sandsynligt, snarere sandsynligt at jeg ville løbe derhen, falde i stiletterne og ødelægge strømperne..) Hvad kunne ellers gå galt.. Jeg kunne efter allerede første slag mod min krop nærmest gå i selvsving af smerte, og falde sammen på gulvet.. (Et scenario der fik Ham til at skraldgrine, det anså Han ikke som sandsynligt.. ) Jeg kunne gå i panik, ikke kunne fokusere, måske bare ikke klare Hans krav eller ønsker, være utilstrækkelig. Eller finde ud af at det ikke gav mig den oplevelse jeg håbede på så jeg bare ville føle mig tom bagefter.. Eller Han kunne finde ud af, at stedet, det, blandt andre, ikke var ham alligevel, og det ville så være det..



Jeg har sjældent været så rastløs en lørdag som denne.. Frem og tilbage mellem computeren, kaffemaskinen (note til selv - kaffe hjælper ikke på sommerfugle og rystende hænder..) En løbetur på 5 km selv om jeg var ude at løbe dagen forinden, bare for at komme af med noget af krudtet.. Løb desværre?, på rekord tid..



Færdig, fikset og klar i alt for god tid, mere kaffe, og et tv-program om en fjollet mand som syntes han reddede verden ved at svømme i minus 1 grads koldt vand på Nordpolen..



Endelig af sted, i bilen, jeg kørte. Han kan næppe sætte sit liv højt med den disposition, jeg kunne se mig selv havne i en lygtepæl et sted pga. omkringfarende tanker.. Heldigvis vidste bilen nærmest selv hvor den skulle hen, og det hjalp at koncentrere sig en smule om ikke at køre min Herre direkte ind i et vejskilt..



Fremme, indenfor, uden hverken at vrikke om i skoene eller snuble på fortovet. Hænge overtøjet på bøjle, tage Herrens jakke, finde ind i stemningen, stedet, mit submissive indre (masochisten havde været der hele dagen, med alle de tankemæssige selvpinerier..).
De andre par, søde, smilende, rolige, lyset og stemningen, varmen, stearinlysene, en form for uhøjtidelig, højtidelig stemning.. Vand, kaffe, mere kaffe! (Note 2 til selv - skal på kaffeafvænning, starter i morgen. Tager lige en slurk af min kaffe mens jeg skriver..) Parrene gik ind i rummet ved siden af, lyde kunne hurtigt høres, og Herren og jeg sad tilbage..



Jeg havde ingen fornemmelse af hvad Han havde tænkt og planlagt, jeg havde ikke turdet spørge, og ville ikke vide det. Havde sikkert heller ikke fået noget svar. Jeg så blot på, da vi kom, hvordan han inspicerede rummene og de forskellige muligheder, mens jeg fulgte med og igen havde fokus på detaljen. En krog i loftet, flere kroge, et kors, et gitter. Smukt udført arbejde..



Jeg var bange for jeg ikke ville kunne, ikke det at være blandt andre ligesindede, det havde jeg en kraftig ekshibitionistisk fornemmelse af at jeg godt ville kunne, men bange for at jeg ikke ville slå til, når han afprøvede de muligheder han valgte sig.. Bange for at skuffe Ham, bange for at Han ville blive skuffet i det hele taget.
Jeg kunne. Jeg hørte lydene fra de andre par omkring mig, suk, stønnen, skrig, jamren, mens jeg var bundet med ryggen mod et kors og mens Hans slag ramte mig, Hans tawse, Hans pisk, et andet redskab jeg ikke genkendte. Han ramte mine arme, ben, hofter, bryster, maven, kussen, mens jeg lod det hele fylde mig, følelsen, fornemmelserne, smerten. Mens jeg stod bundet med maven mod et gitter, kun iført strømper og hofteholder, mens Herren afprøvede slagredskaber, reb, muligheder, blandede min nyfundne indre ro og viden sig med lyst, liderlighed, sanselighed, følsomme nervespidser og et vildt begær.. Ønsket om at tage i mod, følge ham, følelsesmæssigt, i smerten fra slagene, så vel som bogstaveligt i det reb han havde bundet i mit brede læderhalsbånd. Følge Ham som jeg gjorde mens Han trak mig rundt for enden af sit reb, fra hjørne til hjørne i lokalet, rundt og tilbage igen.
Efter gitteret trukket ved halsbåndet væk igen og placeret bag en halvt lukket dør. Her blev jeg atter bundet i reb, med armene bundet over hovedet og anklerne bundet op mod samme bens lår. Med vidt spredte ben og blottet skød mærkede jeg Ham, Hans pik og graden af Hans egen ophidselse.
Klimakset til sidst, et tykt spanskrør, fundet til lejligheden, som sendte mig af sted. Liggende rystende over hele kroppen, under et tæppe, med hiksende gråd, tårerne først trillende, så boblende latter, trygt i Hans nærvær, og fyldt af visheden, som jeg fik sagt højt, til Ham.
"Ja, det er lige præcis her, og på dette sted, jeg hører til.."



Han kørte bilen hjem..



.