lørdag den 30. november 2013

Ugen der gik..

Denne uge har været yderst usædvanlig. En arbejdsmæssig oplevelse med dønninger ind i mit allermest intime privatliv.. En oplevelse som det tog dage og temmelig mange tanker og overvejelser at komme sig over, men som helt sikkert er en god ting. Med sig førte det også, at min Herre og jeg var nødt til at sætte os ned og snakke. Og snakke. Og snakke.. Jeg har ikke blogget meget den sidste tid, et tydeligt tegn på at der, jf. sidste blog-entry, ikke er sket frygteligt meget kinky uartigt den sidste tid.. Og jeg er for meget ord ekvilibrist (og for ekshibitionistisk blog-forfængelig) til at kunne skrive det samme igen og igen.. Og i øvrigt for meget submissiv masochist til at kunne undvære det..




Nu er der ro på.. Foran mig venter snart en tur ud i de mørke skove til et hus med træbjælker, brændeovn og fuldstændig afsondrethed. Uden børn.. Optakten var i går aftes, hvor jeg efter 5 tankefyldte dage var fuldstændig hudløs. Meget meget modtagelig, og med hjertet i halsen.. For efter at vi begge var uden tvivl omkring hvad der skulle ske når vi kom hjem fra den romantiske bytur (med stilletklædt cykeltur i effektivt regnvejr, var veritabel engel af accept og optimisme i situationen, hmm..) ramte panikken en anelse.. For hvad havde jeg startet.. Lige meget hvor meget jeg ønsker at mærke Hans sadisme og dominans rammer sommerfuglene mig alligevel. Hver gang. Heldigvis..




I går, hudløs og nærmest overfølsom endte jeg direkte på gulvet, efter at Han havde vist mig alt hvad Han havde med i tasken og spredt det ud i stuen, til skræk og forventningsfuld, liderlig varme i hele kroppen på mig. Jeg endte liggende på siden på det hårde gulv, bagbundet og mærkende Hans hænder og spanskrøret mens Han stod bøjet over mig..




Forløst i gråd i går, i dag, lykkelig.



.

søndag den 24. november 2013

Kinky sex, Vanille sex, eller No sex..

En overskrift som aktuelt i denne blog har et par betydninger..



Den konkrete, hvornår skal jeg blogge.. Kun når jeg har kinky sex (det er jo lagt op som en kinky blog), når jeg har vanille sex (noget mindre spændende at læse om?), og hvad når jeg har no sex.. Det er jo en gang sjovest at læse om IRL, og ikke fantasier.. Selv om bloggens navn jo så er vildledende. Men det har den vist været fra starten, det lød mest som et godt ordspil..



Kinky sex har jeg rent konkret ikke ret meget af, af de grunde der nu en gang er til det, børn som ser ud til nærmest at være vågne mindst! lige så længe som jeg, en travl hverdag for både ham og jeg, som nok tillader små drillerier, men ikke de større seancer.. Vanille sex har jeg, så jeg er ikke i sex-underskud. Jeg har det godt. Jeg hører ikke til dem som siger at hvis jeg ikke kan have kinky sex vil jeg helst bare undvære.. Vanille sex giver samhørighed, indrømmet, det er ikke så effektivt til at fjerne hverdagen fra lystavlen som den kinky, men den giver nærhed, og bekræfter et fortsat begær og en lyst efter hinanden. Og, den giver altså også orgasmer..! På den anden side er vanille sex uden de store variationer ikke så spændende at læse om, bevares, han hiver mig i håret og vrider mine brystvorter (en ambivalent følelse omkring brystvorterne, det gør ondt!!!, men det giver bestemt også fokus og fjerner indkøbssedlen til Netto fra de små grå..) Men, det foregår oftest som stilleleg om morgenen, gerne, men ikke altid, bagfra, og det efterlader ingen mærker..



Er det så bedre, som ved no sex, at vise billeder og skrive fantasier..? (Det synes jeg ikke, derfor har jeg ikke skrevet blog i næsten 1½ måned, suk..) Måske er det slutningen af min blog nu, jeg har haft mine 15 minutes of fame og 105000 hits på min blog, fantastisk og tusind tak! Meget. Vi får se..



Og, mindre konkret.. Den anden forståelse af overskriften, hvad er "bedst", kinky sex, vanille sex, eller helt at undvære, hvis man ikke kan få det som man vil have det.. Jeg har svaret på spørgsmålet, andre har sikkert en anden mening.. ;-)



Vi ses..



.