Ugen der gik..

Denne uge har været yderst usædvanlig. En arbejdsmæssig oplevelse med dønninger ind i mit allermest intime privatliv.. En oplevelse som det tog dage og temmelig mange tanker og overvejelser at komme sig over, men som helt sikkert er en god ting. Med sig førte det også, at min Herre og jeg var nødt til at sætte os ned og snakke. Og snakke. Og snakke.. Jeg har ikke blogget meget den sidste tid, et tydeligt tegn på at der, jf. sidste blog-entry, ikke er sket frygteligt meget kinky uartigt den sidste tid.. Og jeg er for meget ord ekvilibrist (og for ekshibitionistisk blog-forfængelig) til at kunne skrive det samme igen og igen.. Og i øvrigt for meget submissiv masochist til at kunne undvære det..




Nu er der ro på.. Foran mig venter snart en tur ud i de mørke skove til et hus med træbjælker, brændeovn og fuldstændig afsondrethed. Uden børn.. Optakten var i går aftes, hvor jeg efter 5 tankefyldte dage var fuldstændig hudløs. Meget meget modtagelig, og med hjertet i halsen.. For efter at vi begge var uden tvivl omkring hvad der skulle ske når vi kom hjem fra den romantiske bytur (med stilletklædt cykeltur i effektivt regnvejr, var veritabel engel af accept og optimisme i situationen, hmm..) ramte panikken en anelse.. For hvad havde jeg startet.. Lige meget hvor meget jeg ønsker at mærke Hans sadisme og dominans rammer sommerfuglene mig alligevel. Hver gang. Heldigvis..




I går, hudløs og nærmest overfølsom endte jeg direkte på gulvet, efter at Han havde vist mig alt hvad Han havde med i tasken og spredt det ud i stuen, til skræk og forventningsfuld, liderlig varme i hele kroppen på mig. Jeg endte liggende på siden på det hårde gulv, bagbundet og mærkende Hans hænder og spanskrøret mens Han stod bøjet over mig..




Forløst i gråd i går, i dag, lykkelig.



.