søndag den 22. februar 2015

På visit..

Herren og jeg har ikke været særligt offentligt offentlige i miljøet med vores uartigheder. Delvist pga at behovet ikke har været der, delvist også fordi det ikke har ramt en nerve i ham i forhold til ønsket om at "lege" offentligt de steder vi har været.. Jeg er den i nogen grad ekshibitionistiske, og er nem ;-) *host* hvis jeg bare får lidt smæk, men får mit behov pænt dækket her på bloggen og ved at bære mit halsbånd offentligt. Og, all good things comes to those who wait ;-).



Men at nerven ikke har været ramt er ikke ensbetydende med at der ikke er en vis nysgerrighed til stede alligevel.. Så af sted vi drog, over bælt for at tage på visit.. Spændingen bygget pænt op ved at man skulle godkendes, for at være med. "Beskriv ganske kort dig selv", lød oplægget blandt andet.. Allerede der jo en ganske god udfordring i det med det "korte". For hvem har nogen sinde oplevet mig gøre noget som helst kort..




Der lød dog ingen advarende bemærkninger i svaret om at jeg ville kunne få ballade for mine tætskrevne 5 linier (havde overvejet at skrive uden mellemrum efter komma og den slags og lave enkelt linieafstand i stedet for 1 1/2, så syner det kortere, og man har jo en vis erfaring hvad angår forkortning at sms'er og lignende..) En lille smule ballade havde ellers ikke gjort noget, men jeg formoder jeg rent faktisk bestod opgaven, og at andre har gjort det værre end jeg.. :-)




Rejsen gjorde vi i god tid, havde besluttet os for at gøre en aften ud af det, og tage ud at spise først.. Havde overvejet at bede om at få mit legehalsbånd på allerede dér, det giver mig tryghed, visheden i at fra det øjeblik jeg har fået halsbåndet på er det Ham og kun ham som bestemmer, og nej findes ikke længere.. Ikke engang i teorien og måske.. ;-) På den anden side ville det måske være en smule i overkanten, selv i disse 50-shades dage, og jeg ser ingen grund til kaste min seksualitet ned i halsen på folk som ikke ønsker det. Og de andre gæster på restauranten dén aften lignede ikke nogen som ønskede det.. :-)




Præcis til tiden ringede vi på døren. Som jyde har jeg lært at man kommer til tiden når man bliver inviteret, det akademiske kvarter findes ikke i min familie med en mor der tager i mod i forklæde, klar til at rulle mad ind på bordene med fast 3 timers interval, kl. 9, 12, 15, 18 og 21 (aftenkaffen..) En del var allerede kommet (suk, min mor har også lært mig at det er skidt at være den sidste.. Noget med at det er sjovere at være den der står stille og bliver givet hånd til, end at være den der går rundt og giver hånd. Måske der alligevel ligger en vis royal attitude gemt i min mor..).



Jeg klædte om til korsét, hvis ikke det skulle luftes her, hvornår så, og igen, lad mig sige det med det samme, når man først har stået og strippet nøgen midt i mellem andre for én helt ukendte mennesker, så forsvinder eventuel generthed faktisk ganske hurtigt, og, man efterlades i en stemning af at "alt kan ske.." Mange søde, glade, venlige, smilende mennesker omkring os, en officiel velkomst og rundvisning, flere søde, glade, venlige, smilende mennesker, og jeg begyndte at overveje, om Herren hyggede sig for meget til i virkeligheden at have lyst til andet end mange søde, glade, venlige, smilende mennesker..



Det havde han, gav sig på et tidspunkt til mere indgående at besigtige lokaliteterne, og selv om første plan blev forpurret af andre som havde fået samme idé fandt han hurtigt på en anden. Jeg så mig selv bundet stående frit, nærmest midt i rummet og med frit udsyn for alle de mange søde, glade, venlige, smilende mennesker, eller i hvert fald dem som ikke også selv havde kastet sig ud i uartigheder.. Så den indre og ydre ekshibitionist fik kick for alle pengene, og højdepunktet må have været efter Herren havde ladet den nye flogger med de tykke, firkantede snerter arbejde og tegne mærker jeg stadig har, på mine hofter. Efter at den havde trukket en bloddråbe på den ene balle, så jeg ikke kunne mærke om dråben faktisk var blod eller saft fra min våde kusse. Herefter lånte Han sig nemlig til en "dims" med stød, som jeg ved tanken var ikke så lidt bange for, og som viste sig at føles som en slags dybe eller overfladiske stik med en spids nål afhængigt af hvor han lod den ramme, og som, i min adrenalin-rus sendte mig ud i et veritabelt fnise- og grineflip hver gang stødene og følelsen ramte min hud.. Det kan ikke beskrives, men man skal forestille sig en leende smertehøj og liderlig kvinde hængende med armene bundet fast sammen og spændt op mod loftet dansende rundt til blå gnister og sangen av-grin-av-av-grin-av-for-h-grin..



Det gik over igen da han fandt spanskrøret..



Og kunne Han lide det..? Ja..



.

torsdag den 12. februar 2015

Er vi pludselig blevet mainstream..? Vores nye navn, P4 BDSm..

Kære Alle :-).



Nu hvor Fifty Shades of Grey har ramt os alle, igen, og hundredevis af danske husmødre ligger og stønner i dobbeltsengene i villakvartererne og drømmer om reb og om at blive holdt en (lille bitte) smule fast (kun en smule, for kontrol er stadig vigtig ;-)) er vi andre så blevet mainstream?



En del af fascinationen omkring dette sorte univers har formentlig for mange været det mørke og hemmelige, forbudte.. For det må jo nærmest være forbudt at banke sin kæreste fuld af blå mærker, gagge ham/hende så de høje skrig ikke kan høres (nær så højt), og så binde ham/hende og gå væk på ubestemt tid for at nyde en velfortjent kop kaffe og måske læse en lille smule avis (eller min kinky blog, i al beskedenhed.. ;-))



Nu har feberen ramt verden igen, selv på P4 lukker den kvindelige studievært orgastisk begejstrede lyde ud i æteren over det spanskrør som Torsten fra introgruppen i SMil Kbh har bragt med, mens den mandlige studievært nærmest ryster og bæver af skræk.. (Enten af angst for at blive udsat for spanskrøret, eller for at hans kvindelige kæreste skal komme med nye krav og behov hjemme i førbemeldte dobbeltseng..?)



Så hvad så nu, er alt nu tilladt, det hemmelige helt væk, og vores verden i virkeligheden lidt kedelig..?



Jeg tror noget vigtigt bliver glemt i hele debatten, igen igen, nemlig den del af "legen", som hedder tabet af kontrol.. En ting er kinky leg og smæk, som rigtig mange gerne vil, men vil de også det reelle kontroltab? Der hvor sexologen i samme P4 program ikke når ud med sine råd "Det er ok at give instrukser omkring sex i form af "jeg elsker når du gør..xx"  "Det tænder mig vildt når du...xx"  Hvad med den del der hedder "Jeg vil ikke have og jeg kan ikke lide..xx" - Hvorefter "jeg" bliver rystende liderlig af lige præcis det "jeg ikke vil", kontroltabet, at få rykket grænserne..



Det mener jeg er en væsentlig del af universet, fornemmelsen af at have fået så mange smæk at huden næsten bløder (for masochister som jeg), at man er så langt væk i smerte (for nogen) og liderlighed (for alle) at man næsten ikke længere kender sine egne grænser, men er i hænderne på Ham, som gør, og som skubber én det lille stykke længere man ikke troede man kunne, og som man igen og igen bagefter drømmer om at opnå..



Min tese, jeg tror simpelt hen ikke at de hundredevis af husmødre vil det kontroltab.. I virkeligheden.. Selv om mange VIRKELIG ville have godt af det.. Og, derfor bliver BDSm og SM aldrig helt mainstream..  Men, det vil glæde mig dybt og inderligt hvis de hundredevis af kvinder og deres mænd bare får lidt mere og bedre sex.. Det har alle godt af..



.