På visit..

Herren og jeg har ikke været særligt offentligt offentlige i miljøet med vores uartigheder. Delvist pga at behovet ikke har været der, delvist også fordi det ikke har ramt en nerve i ham i forhold til ønsket om at "lege" offentligt de steder vi har været.. Jeg er den i nogen grad ekshibitionistiske, og er nem ;-) *host* hvis jeg bare får lidt smæk, men får mit behov pænt dækket her på bloggen og ved at bære mit halsbånd offentligt. Og, all good things comes to those who wait ;-).



Men at nerven ikke har været ramt er ikke ensbetydende med at der ikke er en vis nysgerrighed til stede alligevel.. Så af sted vi drog, over bælt for at tage på visit.. Spændingen bygget pænt op ved at man skulle godkendes, for at være med. "Beskriv ganske kort dig selv", lød oplægget blandt andet.. Allerede der jo en ganske god udfordring i det med det "korte". For hvem har nogen sinde oplevet mig gøre noget som helst kort..




Der lød dog ingen advarende bemærkninger i svaret om at jeg ville kunne få ballade for mine tætskrevne 5 linier (havde overvejet at skrive uden mellemrum efter komma og den slags og lave enkelt linieafstand i stedet for 1 1/2, så syner det kortere, og man har jo en vis erfaring hvad angår forkortning at sms'er og lignende..) En lille smule ballade havde ellers ikke gjort noget, men jeg formoder jeg rent faktisk bestod opgaven, og at andre har gjort det værre end jeg.. :-)




Rejsen gjorde vi i god tid, havde besluttet os for at gøre en aften ud af det, og tage ud at spise først.. Havde overvejet at bede om at få mit legehalsbånd på allerede dér, det giver mig tryghed, visheden i at fra det øjeblik jeg har fået halsbåndet på er det Ham og kun ham som bestemmer, og nej findes ikke længere.. Ikke engang i teorien og måske.. ;-) På den anden side ville det måske være en smule i overkanten, selv i disse 50-shades dage, og jeg ser ingen grund til kaste min seksualitet ned i halsen på folk som ikke ønsker det. Og de andre gæster på restauranten dén aften lignede ikke nogen som ønskede det.. :-)




Præcis til tiden ringede vi på døren. Som jyde har jeg lært at man kommer til tiden når man bliver inviteret, det akademiske kvarter findes ikke i min familie med en mor der tager i mod i forklæde, klar til at rulle mad ind på bordene med fast 3 timers interval, kl. 9, 12, 15, 18 og 21 (aftenkaffen..) En del var allerede kommet (suk, min mor har også lært mig at det er skidt at være den sidste.. Noget med at det er sjovere at være den der står stille og bliver givet hånd til, end at være den der går rundt og giver hånd. Måske der alligevel ligger en vis royal attitude gemt i min mor..).



Jeg klædte om til korsét, hvis ikke det skulle luftes her, hvornår så, og igen, lad mig sige det med det samme, når man først har stået og strippet nøgen midt i mellem andre for én helt ukendte mennesker, så forsvinder eventuel generthed faktisk ganske hurtigt, og, man efterlades i en stemning af at "alt kan ske.." Mange søde, glade, venlige, smilende mennesker omkring os, en officiel velkomst og rundvisning, flere søde, glade, venlige, smilende mennesker, og jeg begyndte at overveje, om Herren hyggede sig for meget til i virkeligheden at have lyst til andet end mange søde, glade, venlige, smilende mennesker..



Det havde han, gav sig på et tidspunkt til mere indgående at besigtige lokaliteterne, og selv om første plan blev forpurret af andre som havde fået samme idé fandt han hurtigt på en anden. Jeg så mig selv bundet stående frit, nærmest midt i rummet og med frit udsyn for alle de mange søde, glade, venlige, smilende mennesker, eller i hvert fald dem som ikke også selv havde kastet sig ud i uartigheder.. Så den indre og ydre ekshibitionist fik kick for alle pengene, og højdepunktet må have været efter Herren havde ladet den nye flogger med de tykke, firkantede snerter arbejde og tegne mærker jeg stadig har, på mine hofter. Efter at den havde trukket en bloddråbe på den ene balle, så jeg ikke kunne mærke om dråben faktisk var blod eller saft fra min våde kusse. Herefter lånte Han sig nemlig til en "dims" med stød, som jeg ved tanken var ikke så lidt bange for, og som viste sig at føles som en slags dybe eller overfladiske stik med en spids nål afhængigt af hvor han lod den ramme, og som, i min adrenalin-rus sendte mig ud i et veritabelt fnise- og grineflip hver gang stødene og følelsen ramte min hud.. Det kan ikke beskrives, men man skal forestille sig en leende smertehøj og liderlig kvinde hængende med armene bundet fast sammen og spændt op mod loftet dansende rundt til blå gnister og sangen av-grin-av-av-grin-av-for-h-grin..



Det gik over igen da han fandt spanskrøret..



Og kunne Han lide det..? Ja..



.