Gave weekend..

"Jeg ønsker mig et tykt spanskrør i julegave, og det skal være én af de gaver jeg får længe! før jul."



Sådan lød sms'en, og jeg ved godt hvad det betyder. FannyO skal ud at shoppe.. Og der skal af-rapporteres bagefter.. På et tidspunkt skete det flere gange, af sted på de høje hæle, ud at køb et spanskrør, og bagefter! skal du gå rundt i byen med den og købe de andre ting du nu havde tænkt dig. Men blomsterpinden først.. Hvilket er én af grundene til at der er placeret forskellige spanskrør rundt på de forskellige domiciler, så er Han også fri for at transportere dem frem og tilbage..



Så, på med den røde læbestift og de høje hæle, og af sted med mig, til SM shoppen, og lade som om man verdens-kvinde-agtigt er helt på højde med situationen og da bare køber et lille bitte spanskrør mens et par langskæggede Herrer tydeligt observerede mig under deres osen rundt i butikken.. Godt jeg ikke vidste at jeg havde lidt læbestift på tænderne, det er så usexet..!! Og utjekket.. Jeg fik mit indkøb pakket ind, tog gladeligt mod tilbudet, selv om mit indkøb med lidt god vilje måske kunne have lignet en spadserestok for et barn på 1 meter og 20..



Af sted på weekend nr. 2 i træk uden børn, til huset langt væk i skoven.. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke rigtig var in the mood, tror bare jeg var træt, og egentlig mest havde lyst til at kravle sammen i sofaen foran brændeovnen i varme, bløde (usexede) bukser og en komfortabel bluse. Det fik jeg heldigvis ikke lov til, og midt i min træthed mærkede jeg glæden over Hans styring, min træthed og ladhed gjorde ingen forskel. Op og på med kjole og stiletter, og så kan jeg faktisk ikke huske så meget mere.. Noget med fokus og at være til stede mere end at huske detaljer. Var træt, var til Hans rådighed, og, ikke at forglemme, så havde han fået sin gave.. Smuk og sortlakeret, spanskrør, med et børstet metalhåndtag og med en metalknop for enden, som fin finish.. Vakte omgående glæde og et særligt glimt i øjnene.. Den første kommentar værende, at dén i hvert fald ikke fik lov til at blive stående i huset, dén skulle med hjem..




Hvad jeg kan huske fra aftenen er talrige slag med en lille bidende flogger, overalt på kroppen, på brysterne, igen og igen, sviende smerte, og stigende liderlighed. Slag med det nye spanskrør, mod skulderbladene, siden af ryggen, hofterne, ballerne, bagsiden af lårene, ballerne, igen og igen, så det drev tårerne frem.. Næste morgen, Hans tørre bemærkning, da jeg begyndte at pive ukontrollabelt, klynke, og synke sammen i rebene jeg var bundet op i, efter allerede de første slag med spanskrøret..



"Det er sådan en fornøjelse efter en aftens hårdt arbejde at kunne slappe lidt af morgenen efter.."



Ikke at det stoppede ham..



Virkelig en skam at Han ikke hørte og observerede min overraskede jamren et par timer efter, da jeg skulle ud på søndagens løbetur, og ikke havde overvejet hvor ondt dét rent faktisk ville gøre.. Og hvor ondt det stadig gjorde da jeg var af sted på løbetur igen i dag. Sådan en glæde i øvrigt, det sørger virklig! effektivt for at tankerne bliver temmelig ensporede på turen.. ;-)


.