Jeg havde brugt hele dagen til at filosofere over hvordan spørgsmålet skulle præsenteres..
Efter en god weekend med dertil hørende mærker havde jeg fået en opgave.. Jeg har en rigtig god ven og Kollega, som også har følehornene inde i det sorte univers.. Vi har talt om vores fælles interesse, men det er aldrig blevet rigtig bogstaveligt. Indtil Han, min Herre efter weekenden sagde til mig:
"Du skal spørge ham om han vil se dine mærker. Vil han se dem skal du vise ham dem."
Det kan jeg da ikke, det er jo arbejde, han har sit eget liv som ellers ikke, eller kun sporadisk blandes med mit.. Men, ingen vej udenom, og kjole på hjemmefra, for nemheds skyld.. Jeg skulle ikke nyde noget af at stå og fumle i et par stramme jeans nede om anklerne.. Det tog mig en hel dag at få listet mig ind på hans kontor og spurgt.. "Min Herre siger, at jeg skal vise dig mine mærker hvis du vil se dem. Vil du det..?" (Jeg vidste jo godt han ville sige ja..)
Aldrig er jeg kommet så!! hurtigt ud af nogens kontor igen.. Senere stak kollegaen storgrinende og med et glimt i øjet hovedet ind på mit kontor og sagde, at nu måtte jeg godt begynde at trække vejret igen..
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar