Grænseoverskridende..

En af de oplevelser jeg lige skulle have fordøjet inden der kunne skrives om den..




Min Herre interesserer sig for reb. Det Han sådan set hele tiden gjort, som fiksering, men Han har nu fået smagen for bondage. Og efter ikke at have brugt "brugsanvisning" nogensinde, til noget som helst (sagt i al respekt, naturligvis), har Han nu besluttet sig til at søge en smule hjælp og anvisning, undervisning..




Så af sted vi drog til undervisning, med erindringen i mit hoved om den gode og noget overraskende oplevelse jeg havde sidst. Desværre er jeg for øjeblikket ramt af nakkeproblemer, og er pludselig ikke så bøjelig (om end føjelig, hmm ;-)) som jeg har været. (Indskudt bemærkning, jeg HADER ikke at have styr på min egen krop på dén måde jeg plejer at have, min krop skal være en velsmurt, velolieret ;-) maskine, host, til brug for undertegnede og af Ham, til hvad Han og jeg nu måtte ønske at udsætte den for. Hvem sagde kontrolfreak.. ;-) ). Jeg mærkede tydeligt som undervisningen skred frem, at det i flere stillinger gjorde ondt på den forkerte måde, så jeg koncentrerede mig om at stå på en måde så det ikke gjorde ondt, og så jeg stadig kunne være testdukke for Ham. Det var jo sådan set også det, der var formålet, kan jeg gøre for at jeg efter én gang allerede var små-hook'ed på kontroltabet og den øgede sanselighed der i oplevelsen fulgte med.. Men huske kunne jeg fornemmelsen af bare at slappe af i rebene og stole på deres styrke og på Hans, og fornemmelsen her af bare at slappe af og mærke rebene stramme og bære mig var dejlig. Og tilfredsstillelse nok, igen, det handlede jo IKKE om mig ;-)..




Stor var lettelsen da jeg blev lagt ned på gulvet, og presset på nakken forsvandt, og jeg kunne slappe af i alle de muskler jeg spændte for at beskytte nakken. Inden vi tog hjemmefra havde jeg fået lov til at slippe for mine hade-leggings, og i stedet have en blød, elastisk nederdel på, som kunne trækkes op, om nødvendigt. Det gik fint i stående stilling, men jeg havde ikke lige forudset hvordan det kunne blive, liggende på gulvet med bøjede og let spredte ben. Fordi planen var at hvert ben skulle fiksereres for sig, underben bundet op mod låret, mens jeg lå på ryggen. Man kan ligesom ikke binde ben hver for sig når benene er stramt og ærbart samlet, der  må være arbejdsrum... Nu var jeg naturligvis kun en "ting" i situationen, hmmm, men oppe i mit hoved, og reélt, var jeg magtesløs, til rådighed, åben, og fuldstændig i mine sansers vold. Enhver berøring med rebet og Hans hænder gjorde mig kun endnu mere sanselig, og selv om jeg inde bagved havde en fornemmelse af nok at have en smule fornuft tilbage var det i situationen fuldstændig lige meget, Han havde kunnet gøre hvad som helst eller have udsat mig for hvad som helst. Jeg var villig, liderlig, blød, åben.. Hvad som helst er store ord, men det var fornemmelsen jeg havde, og stadig har. Og årsagen til at der er gået et stykke tid før jeg har kunnet skrive om det. Og læse det igen.. Det er grænseoverskridende. Og skønt..


.