Jeg havde egentlig en anden blog på vej.. Noget om ikke bryde sig særlig meget om floggere..
Han havde særligt én, jeg ikke kunne fordrage, og da kvinder jo har hang til at generalisere blev det meget hurtigt til at jeg altså hader floggere.. Derfor også præcis den gave jeg var nødt til at give Ham for nyligt til Hans fødselsdag.. Der er jo ikke megen idé i at give Ham en gave som jeg på forhånd ønsker mig masser af smæk og glæde med, hvad skal Han f.eks. bruge en pink vaginalægsvibrator til.. Sådan ud over bestillings drillerier ;-). En flogger derimod, "tingen" jeg absolut ikke bryder mig om. Overhovedet..! Der ville være en vis signal værdi i at give Ham sådan en gave..
Altså fik Han præcis sådan én i fødselsdagsgave, og Herren må selv fortælle om dén oplevelse, hvis den historie skal fortælles.. For, man skulle tro "nogen" vidste præcis hvordan jeg har det med sådan nogen tingester, da der pludselig dukkede endnu 2 op i lørdags som værtindegave.. Jeg er sikker på de nærmest var ved at brænde hul på hænderne af mig da jeg så dem ligge i gavepapiret.. Et spanskrør ved man trods alt hvad er.. Fint lå de også på sofabordet HELE aftenen.. Ventende. Mens jeg sad meget langt væk fra dem og alligevel vidste præcis hvor de lå.. En anelse nysgerrig, hmm, var jeg, host, nok også da det kom til stykket, den ene havde jo sådan en pæn rød farve på læder snerterne.. "Red devil??!"
Træt og glad tumlede jeg naturligvis i seng lørdag nat, uden særlige tanker på hverken røde djævle eller andet værktøj, næsten da, sov kun en kende uroligt, havde på fornemmelsen at Han nok alligevel til næste morgen havde samlet energi sammen. Nu hvor Han dagen efter skulle af sted til huset langt væk, alene, for at rykke i en væg og lave rigtigt manuelt mandearbejde uden kvinden vimsende rundt, beklagende sig over støv i hendes hjemmebagte kager og truende med at få et astmaanfald. Sådan bare et lille et til husbehov.. Man er vel en anelse krukket til tider.. ;-).
Morgenen efter (vi har altså noget med morgener ;-)) fik jeg besked på at jeg skulle gå over i skabet og hente spanskrøret. Floggerne måtte vente til Han kom hjem fra huset, sagde Han, det var mere vigtigt at jeg havde noget at huske Ham på i tiden Han var væk. Dyb indånding inden bønnen kom.. Om jeg ikke nok måtte prøve bare fornemmelsen af de nye floggere, ellers ville jeg gå rundt i en hel uge og spekulere over hvordan de ville føles... Allerede mens jeg sagde det tænkte jeg ved mig selv hvor dumt sagt det var! Som at vifte med en rød klud, og nærmest tigge om et svar i stil med "Ja og god fornøjelse med de spekulationer", samt et stort grin oveni..
Det valgte Han dog ikke, i stedet fik jeg beskeden, at det ville koste mig mange slag med spanskrøret af den slags som jeg slet ikke ville kunne lide.. Og med i fik jeg også en tydelig fornemmelse af at det hele gik præcis som Han helt fra start havde tænkt og planlagt.. På vaklende, usikre ben hentede jeg både de nye floggere og spanskrøret, og fik nøjagtigt hvad han havde lovet. Fornemmelsen af hvordan en virkelig fin og god gave føles.. Ja. Den svidende og meget præcise smerte af røde lædersnore, og duften af bivoks iblandet duften af liderlig kusse. Spanskrøret bagefter, også lige som han havde lovet, sammen med de dybe følelser, overgivelsen, som fulgte med..
Senere kiggede jeg i spejlet på alle de blodunderløbne striber på min røv og den øverste del af baglårene som stadig kan mærkes hver gang jeg ændrer stilling i stolen eller sætter mig ned. Og endnu senere fandt jeg det tykkere ufleksible spanskrør frem igen til ham fra bunden af skabet, som egentlig har været lagt væk fordi jeg ikke rigtig kunne tage i mod slagene fra den. Den tid er forbi hvor jeg måske havde et valg.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar