Noget om forløsende grin og blå mærker..

Optakten var én af de trælse.. Et døgn hvor alting bare gik galt, familiemæssige udfordringer, fejlkommunikation, uheld, et døgn som ikke bare lige kan ordnes igen med snak og et lag bank, da det dybest set ikke havde ret meget med os at gøre, men med alle de udefrakommende faktorer som vi ikke har indflydelse på, men som har indflydelse på os..




Koncentration som forsvandt  hos os begge, men også en besked fra Ham om at næste gang ville den det ikke.. Noget som i den stemning vi var i jo både kan bekymre, men også vække glæde, og en smule frygt..




Jeg havde en relativt god fornemmelse af hvornår dét ville blive, formentlig påskesøndag morgen.. Jeg er A mennesket, Han er B mennesket, men vi har faktisk løst det ikke helt lille problem, som jeg tidligere har jamret over, på den snilde måde at jeg har fået besked på at jeg, når jeg vågner, skal placere min hånd præcist hen over Hans pik.. Han er godt klar over at mit "når jeg vågner" oftest har relation til et vækkeur som ringer, tidligere end Han har lyst til at tænke på, men min velanbragte hånd og Hans viden om at det er det naturligste i verden, fordi Han har sagt jeg skal, gør, at det "tidlige" ;-) tidspunkt ikke gør så meget alligevel.. Uvægerligt betyder det også at Han vågner, og vågner, og skulle det ikke være nok ved jeg også at næste skridt er at jeg anbringer mig selv samme strategiske sted hvor hånden før var.. Et meget fint lille morgenritual..




Påskemorgen nåede jeg ikke så langt, inden Han selv rejste sig og gik over til skabet og valgte det spanskrør Han havde lyst til at bruge.. Tanken i hovedet om at jeg jo var temmelig "kold", i hvert fald udenpå, smed jeg hurtigt fra mig, at bede om at få lov til at "blive" opvarmet inden hører til en lidt anden sportsgren..




Det gjorde ondt, det gjorde godt, jeg kunne mærke at klumpen i halsen voksede, og så stoppede Han, og kiggede på mig, undersøgende.. Han sagde noget, helt ærligt altså og med vilje, sjovt, og jeg kom sådan til at grine.. Storgrinende fik jeg sagt, at det måtte Han altså ikke få mig til, for så forsvandt smerten, og så blev jeg bare grådig og fik fornemmelsen af ikke at have fået nok..




Hans isblå øjne glimtede, og Hans ord lød, at for det jeg sagde og fordi jeg grinede, fik jeg 10 hårde slag mere.. Som faldt prompte og smertefuldt hurtigt efter hinanden.. Hvorefter Han endnu en gang sagde noget sjovt der fik mig til at flække af grin.. 10 hårde slag mere! Endnu en gang, 3.gang, fik Han mig til at grine af Hans ord, og endnu en gang fik jeg 10, endnu flere, og latterens først smertestillende effekt på min smertende røv var slet ikke nok.. Mens jeg halvkvalt jamrede i smerte og grin nærmest græd og grinede jeg mig helt over på den anden side af hvad jeg kunne klare, mens Han med spanskrøret drev bloddråber fra huden på øverste del af låret.. Da Han 4. gang fik mig til at grine og smerten til at lindres en smule var Hans ord med dertilhørende stort smil, at nu skulle! jeg holde min bøtte, for Han vidste jeg ikke ville kunne klare mere.. Jeg, var dybt taknemmelig.. Jeg var ikke i subspace, end ikke i nærheden, men et perfekt andet sted med smerte, glæde, masser af grin og lykke, og med en højtsvævende blå påskerøv..



.