torsdag den 30. januar 2014

Uden overskrift..

En intens weekends oplevelse, som jeg må skrive om. Både fordi jeg har brug for det, men også fordi jeg ved Han forventer det, og afventer min beskrivelse..



Der var planlagt fræk fredag. En aften uden børn, og optakten et møde på café. Påklædning efter "vejledning", selv om jeg godt ved hvad han foretrækker ;-). Nederdel med vidde eller temmelig kort, så jeg er tilgængelig, også på en café hvor alle kan se, hvis de får kigget det rigtige sted hen, eller den velplacerede stol foran os alligevel er lidt skævt anbragt.. Hofteholder og strømper, og en BH uden den vanlige forfængelige polstring, så et strejf med en hånd eller en arm kan få de strittende brystvorter til tydeligt at træde frem mod stoffet i en tynd bluse..



Senere blev det håndbold semi-finale, hvor jeg meget hurtig fik at vide, at jeg ville få lige så mange hårde slag med spanskrøret som Danmark scorede mål.. Og derefter kom fuldstændig ud af fokus, fordi kampen simpelt hen var så spændende at jeg nærmest spiste sofaens armlæn. Og glemte alt om sex og leg, fordi jeg var fuldstændig udmattet af al spændingen i kampen.. (Ved det lyder utroligt, men sådan var det..)



Han havde ikke glemt noget.. Faktisk husker jeg ikke ret meget, det meste er forsvundet lidt i en tåge. Men det var hans lyst som var i fokus, og han havde sagt jeg fik mine slag. Det han først gjorde ved mig gjorde ondt, niv, små slag med en pisk.. Jeg prøvede at finde ind i det, men indså at det ikke var sådan en aften. Og mens jeg stod midt på gulvet, uden at være bundet, fikseret, blind-foldet eller noget som helst andet, med tårerne trillende, og højt hiksende gråd husker jeg at jeg tænkte, at hvis han var den han sagde han var, ville han gøre det alligevel.. Man skal ikke sætte sin Herre på prøve, men indvendigt testede jeg ham i tanken alligevel, måske en afgørende prøve for min endelige totale kapitulation.. Og som jeg stod dér og kunne have flygtet, uden at jeg overhovedet overvejede at det var muligt, viste han mig sadisten, og jeg fik de 29 hårde, næsten ubærlige slag..



Bagefter aede han mig i søvn med hovedet i hans skød, og dagen efter var alt anderledes inde i mit hoved.. For første gang betød det ikke noget for mig hvor meget jeg kunne tage i mod og om jeg kunne klare mere, fokus var et helt andet sted..



.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar