lørdag den 29. januar 2011

Ventetid..

Min bagdel bevæger sig uroligt i sædet, i sofaen..

Jeg er ved at spare op. Havde egentlig ikke tænkt sådan på det, men jeg har fået at vide af ham, at det er sådan det er. Og han trækker pinen..

Havde glemt at tage mit halsbånd på igår, på arbejdet. Mærkelig bar fornemmelse, at det pludselig ikke var der, om min hals, følte mig blottet, eksponeret, mærkelig nøgen, uden halsbåndet. Er flere gange kommet til at omtale det som, ja, halsbåndet, kunne have bidt tungen af mig selv.. Ingen har kommenteret noget. Måske de ikke vil vide det, det håber jeg, sådan er det nok.

Nøgen uden halsbåndet, kom hjem, børnefri aften, en lang uge, trætte, både han og jeg. Nød at gå i køkkenet og nusse, lave mad til ham, nød at gå og glæde mig til han kom. Stram, kort, sort nederdel, sorte høje stiletter, som jeg ved, han kan lide at se mig.

Hyggelig aften, hele min krop på stikker, vågen, opmærksom på hans tilstedeværelse, hans berøring. Og så pludselig, hans hånd som opdagede, at jeg havde glemt at tage mine trusser af. Og ja, jeg havde glemt det, det var ikke en forglemmelse med vilje..

Små ting, men jeg ved han bemærker dem. Og, efter den udfordrende uge fik tøsen at vide, at jeg bare må vente til imorgen, som nu er i dag.. Så nu venter jeg, på at han skal finde den sorte taske som nu også står under min seng, og bruge, hvad han finder. Han planlægger.

Og, han ved, at jeg venter..

2 kommentarer:

  1. Håber du nød ventetiden :))

    SvarSlet
  2. Forventningens glæde, jo tak. Har hørt, det skulle være pænt overvurderet.. :-D

    SvarSlet