Hvad man nu har..

Jeg oplever en gang i mellem, at det kan være lidt svært at smugle sorte tasker med lange ting ind og ud af huset. Så må man jo lege med hvad man nu har ved hånden, det være sig et bælte, eller en træbøjle..

Inspireret af veninde havde jeg ønsket mig striber i nytårsgave..

Vi havde skålet nytåret ind i et glas champagne. Fordi, som han siger, champagne går lige kussen på mig. I en artikel i Information står der godt nok, at champagne går lige i trussen, men de må have ment det andet ord.. Blot ikke helt stuerent nok, måske?

"Tøs, sæt dig på knæ i sofaen. Du skal lukke øjnene, du må på intet tidspunkt kunne se noget af, hvad jeg gør."

Jeg mærkede, hvordan alle andre sanser skrærpedes, ilden i brændeovnen, hans lyde rundt i stuen, duften af stearinlys.. Mærkede det første slag falde, så det næste, mærkede mine baller blive varme, og jeg selv blød.. Jeg havde ikke fået besked på at tælle, så fornemmede, at hvad jeg fik lige nu, var varm, blød hud mere end min ønskede gave.. Hans hænder kærtegnende mod min hud, bløde, varme, skiftevis noget koldt og glat mod min kusse, som jeg ikke kunne gætte, hvad var..

Forkælelsen af at ligge på alle fire i sofaen og mærke ham bagfra..

"Tøs, du skal gå ned i dit skab, og hente mig en træbøjle. For hvert slag skal du tælle, og sige "Tak, Herre..""

Jeg lænede mig på knæ op mod ryglænet på sofaen, hjertet bankende, ventede, uden at kende fornemmelsen af slagene, jeg ventede på..

Og, fik min gave, svidende, brændende, varmende, ophidsende mærker, 8 - 9 - 10 slag og et ekstra, det hårdeste..

Blev bagefter lagt ned i sofaen på min svidende, varme numse, og drillet, nusset, pirret, kysset, endnu længere, væk, i følelser, begær, kærlighed, glæde, stolthed..

 Hvad min Herre har bedt mig vise frem..