Går lige i den modsatte retning..

Jeg har læst en del trist rundt omkring i dag, triste beretninger, tanker om psykopater, alt hvad deraf følger. Meninger og holdninger fra mennesker med hver deres grunde til at deltage i snakken, jeg selv inklusive.. Er for en enkelt gangs skyld ikke i humør til et rigtig frækt blogindlæg, men er følelsesmæssigt så vel som fysisk træt, og orker heller ikke at filosofere.. (Det er i hvert fald noget nyt..!)

Tror jeg vil finde en lille fræk fantasi frem til i morgen..

Og i dag, ende dagen drivende romantisk, smukt, varmt, med et digt..

"How do I love thee? Let me count the ways..." by Elizabeth Barrett Browning (1806-1861)

How do I love thee? Let me count the ways. I love thee to the depth and breadth and height My soul can reach, when feeling out of sight For the ends of Being and ideal Grace. I love thee to the level of everyday's Most quiet need, by sun and candle-light. I love thee freely, as men strive for Right; I love thee purely, as they turn from Praise. I love thee with a passion put to use In my old griefs, and with my childhood's faith. I love thee with a love I seemed to lose With my lost saints, --- I love thee with the breath, Smiles, tears, of all my life! ---

Og satser på at ikke alle læsere synes, at jeg nu bliver for meget en vindmølle, og opgiver mig.. (Denne sidste sætning klassisk kvinde eksempel på hvordan man slet skjult fisker efter opmærksomhed, "nej, nu bliver du da nødt til at kigge forbi igen, når jeg skriver sådan..)