I aften, skat..

Hvor er han, når man har brug for ham..

Jeg har haft en dag, proppet med praktiske pligter, hvad kan man ellers bruge en fridag til.. Større projekt i huset, diverse efterhånden ret nødvendige indkøb (af den rigtige nødvendige slags, ikke som i gucci og mulberry..), tøjvask en masse, madlavning, madpakker, oprydning, ordning, osv.. Jeg har haft passende ondt af mig selv det meste af dagen, og hvorfor er han her ikke til at sige, at nu kan jeg godt stoppe med al det praktiske pjat og lægge numsen til..

Jeg har aldrig sagt nej pga alle mulige praktiske ting. Det havde nu heller ikke hjulpet meget, men alligevel.. Det lyder godt.. Tvært i mod er det escapisme af prima kvalitet, at lade det sure ligge for det søde.

Jeg forstår slet ikke, at flere vanille-folk ikke har forstået hvor smart det er.. F.eks, "Ikke i aften, jeg har hovedpine!" Hvor ualmindelig uigennemtænkt er det ikke.. (Ok, så naiv er jeg ikke, at jeg ikke ved, det i virkeligheden handler om andre ting, men min pointe ryger med den fortolkning..) Med den endorfin udladning, jeg har fornøjelsen af at få, når min herre bruger og nyder mig hedder det hos os med rette:

"I aften skat, jeg har hovedpine.."