Filosofi..

Jeg har de sidste dage læst en masse blog indlæg, hvor submissive kvinder filosoferer og argumenterer omkring hvad det vil sige at være submissiv, en herres kvinde, en tøs. Omkring de forskellige variationer, SM forhold byder, fra forholdet hvor Herren og hans kvinde lever sammen som par med et almindeligt liv ved siden af, til forhold, hvor SM delen ikke engang må forenes med nydelse og tilfredsstillelse, erotik, sanselighed, men består i nærmest ren afstraffelse af tøsen.

Det er altsammen enormt fascinerende læsning, og giver mig en masse refleksioner omkring, hvor jeg egentlig befinder mig i det hele. Men også, hvordan mennesker vælger at elske og begære, for jeg mener nu en gang, at man ikke kan leve, kaste sig ud i SM og dominans - underkastelse uden at der forinden på et eller andet niveau ligger et meget klart valg.

Først, forholdene med ren SM, afstraffelsen, uden den sanselige nydelse bagefter, elskoven om man vil, og det ikke bliver for følelsesladet et ord. Den variation forstår jeg ikke helt. Jeg tror godt, jeg kan sætte mig ind i den, en meget ren form måske for rollespil, men for mig lever denne form for sex slet ikke uden den sanselige og erotiske del. Fornemmelsen af pisken mod den brændende varme hud skiftevis ømme, blide berøringer af min gavmilde Herre er noget af det mest fantastiske, der findes, hvad angår sanselighed. Jeg forstår godt trangen til at dominere helt og totalt, ellers ville jeg ikke kunne underkaste mig den trang, men at nægte sig selv den anden form for efterfølgende nydelse forstår jeg ikke helt. For mig ville det være en virkelig hård form for straf.. Uden at jeg hermed skal give min Herre gode idéer, håber jeg..

Den anden yderlighed, at man lever i et forhold, der døgnet rundt er præget af kvindens underkastelse for manden, ønsket om til alle tider at please, servicere, adlyde, forsøger jeg også meget at forstå og sætte mig ind i. Jeg lever ikke på den måde, jeg er ligesom de kvinder jeg læser om, også karrierekvinde med power, (ledelses-) og ansvar, alligevel tror jeg min kæreste og jeg, min Herre og jeg, ser anderledes på det. Når vi taler erotik og sex, er jeg den 100% submissive, vi har prøvet forsigtigt at lege med mindre submissivitet fra min side og mere dominans, men det var ikke rigtig godt, og ikke noget vi overhovedet har lyst til længere, som vi kommer dybere og dybere ind i vores forhold til hinanden. Vores hverdag er nok? som de fleste kæresters, vi har godt nok været sammen i over 1 år, men pga. børn og andre praktiske ting bor vi ikke sammen, endnu. Vi er sammen hver weekend og så mange hverdage som muligt, i forhold til alt det andet, vi også skal. Vi respekterer hinandens behov for selvstændighed, for at have en anden sfære også, og den respekt gør kun vores forhold stærkere.

Hvad SM delen angår, ser vi den som en slags rum, vi går ind i, og som vi for øjeblikket går mere og mere ind i. Vi kan slet ikke lade være, men det er ikke et døgn-rum. Vi ser sådan på det, at vi har det bedste fra begge verdener, min Herre har hørt fra tidligere tøser, at de, hvis de blev kæreste med deres Herre, oplevede, at dominans og submissivitetsdelen blev mindre, og at de mistede en del af det, som netop førte dem sammen, ved at være kærester. Herren fik mindre lyst til at dominere.. Det er ikke sket for os, tvært imod. Jeg ved ikke, om vi bevæger os mod et forhold, hvor jeg i endnu højere grad underkaster mig end nu, i den del af hverdagen, som ikke er sex, men jeg tror det egentlig ikke. Jeg ser os udleve flere og flere af vores fantasier sammen, og det synes jeg er fantastisk, vidunderligt, og alt hvad jeg kunne ønske mig nogensinde, med den mand, jeg har lyst til at dele resten af mit liv med..

Nogen vil så sige, at vi ikke er "rigtige", tror jeg, at man for at kunne være i et ægte forhold som Tøs og Herre er nødt til at underkaste sig 24 timer i døgnet. Men der kommer valget ind, for mig i hvert fald. Nogen vil måske også sige, at jeg så ikke er en rigtig Tøs, hvis muligheden for valg overhovedet ligger der, men jeg synes jeg er heldig, at min Herre giver mig det valg. Han ved, vi har brug for at træffe valg, og han sætter rammerne for, at det kan lade sig gøre. Jeg ved ikke, hvor vi er på vej hen, i vores forhold, heldigvis, men jeg er helt sikker på, at vi utroligt nok kun er på vej hen i noget endnu bedre, endnu nærere, endnu dybere, end i det skønne nu, vi er midt i. Og, jeg nyder - nyder - nyder - nu'et, fremtiden kommer, når den vil..