søndag den 20. marts 2011

Billeder af mænd..

Jeg har på vanlig vis filosoferet lidt på den ugentlige løbetur, igen om billeder, denne gang af mænd.

Der er utroligt mange smukke billeder af den kvindelige nøgne krop, submissive billeder, SM billeder, og billeder af kurver, krypter, hulninger, kusser.. Jeg har filosoferet over tankerne bag billederne, og hvorfor jeg som submissiv kvinde sidder og kigger på billeder af andre kvinder.

For nogen er det selvfølgelig, fordi de er biseksuelle, og tænder på kvinder så vel som på mænd. For mig handler det ikke om det, jeg er ikke biseksuel. Selv om jeg har rørt ved, smagt på, elsket med, en anden kvinde var det som en del af en leg, en submissiv fantasi, og noget jeg gjorde for og med min Herre.. En fantasi, jeg fik en mulighed for at udforske..

Jeg nyder æstetikken i billeder af smukke kurvede kvinder, kan forestille mig hvordan mine hænder nyder rundheden i en anden kvindes bryst, for mig handler det om duft, sanselighed og nydelse. Jeg nyder lige så meget rundingen af en mands velproportionerede røv, og fik jeg valget mellem et smukt billede af en kvindes numse og en lækker manderøv, ville jeg vælge manden..

Næste punkt, begyndte at lede på internettet efter billeder af mandekroppe, billeder, jeg kunne lide. Og meget lidt overraskende var der uendeligt få. Bevares, mange mange billeder af storsmilende eller ikke-smilende-er-jeg-ikke-bare-for-lækker-sexet fotomodel agtige mænd (sådan ser mænd altså bare ikke ud i virkeligheden!!), de fleste med six-pack og stolt fremvisende stiv pik.. Pikken det vigtigste, den skulle bare være med, på nærmest alle billederne! Andre billeder med pikke i kusser (og andre steder), kvinder som slikkede pikke, men meget meget få billeder, hvor det kun handlede om æstetikken i en smuk og velproportioneret mandekrop, en flot røv, en brystkasse som ikke var overtrænet, lækre herrelår som ikke bare var en´ stor, markeret muskel, men bare et pænt stykke herreben..

Måske er jeg som submissiv kvinde i virkeligheden ikke tilladt disse tanker og skriverier. Jeg forventes jo at underkaste mig den ene mand, manden i mit liv (det gør jeg altså også!!), og ved ikke om det overhovedet er acceptabelt for en submissiv kvinde at kigge sig omkring efter nydelse for øjnene, af en anden velproportioneret mand end min egen..

Det er jo ikke sådan at jeg ved synet af et lækkert stykke mandfolk bare kaster mig over ham og må røre, sådan er det vel heller ikke når mænd ser en veldrejet og sexet kvinde.. Og så længe man bare nyder med øjnene er det vel o.k? Jeg må jo godt se på billeder hvor en kvinde bliver brugt af 2 mænd.. Det er svært at undgå at se på mændende, selv om det er kvinden i fantasien, i hvis sted jeg skal sætte mig. Jeg har ikke lyst til at forestille mig, jeg er en af mændene..

Et andet spor, billederne af de stive pikke.. Måske et sidespor i snakken om billeder, men jeg kan ikke lade være med at tænke på de billeder jeg tidligere som single kvinde modtog flere af, af håbefulde bejlere, også ret tidligt i bekendtskabet.. "Her er et billede af min pik, er du ikke bare ellevild efter at lege med den!!" Hvorfor er det nu, at mænd tror, at bare de sender et billede af deres stive pik, så må enhver kvinde bare falde over den, tilbede den, som var den det stykke chokolade, man havde vansmægtet efter i flere år.. (Og vi ved jo hvordan kvinder er med chokolade, er de på samme måde med pikke..?) Undskyld til de kvinder som synes den slags er uimodståeligt, men jeg har desværre aldrig været imponeret.. Har ikke frygtelig meget fornemmelse af hvilken personlighed der gemmer sig bag en pik der er hhv. 18, 19 eller 20 cm lang, og om det betyder noget for om man er et ordentligt menneske at den krummer henholdsvis fremad eller lidt til den ene side.. For slet ikke at tale om submissiviteten, som sidder mellem ørerne, og evnen til at spank'e, der vist sidder lige så meget i hænder og håndled..

Idé til mændende, send et billede af dine hænder eller baghovedet (bedste billede af hjernens form) i stedet??

Men sidespor, konklusion, nu jeg under alle omstændigheder har været så totalt respektløs at man kan undre sig over at jeg overhovedet mener jeg er submissiv.. Heldigvis besidder jeg også lidt selvironi, og er jeg gået over stregen får jeg det måske at føle næste gang jeg har børnefri weekend..

Konklusion. Jeg ville ønske, der fandtes flere smukke og sexede billeder af den mandlige krop, som jeg kunne nyde, ligesom jeg nyder de sensuelle billeder af den kurvede kvindelige krop.. Jeg er min herres kvinde, og jeg vil overhovedet ikke være andres end hans. Fordi jeg nyder at se på billeder af kvinder og mænd vil jeg jo ikke have dem alle sammen. Lige som jeg heller ikke har lyst til at spise al den chokolade jeg ser på billederne i min chokolade-dessert bog, eller køber alt tøjet jeg læser om i Alt for Damerne..

Hvad jeg fik ud af 1½ times hårdt arbejde..



3 kommentarer:

  1. Jeg er helt på linje med dig hvad angår sensuelle billeder af lækre mænd - der er virkelig langt mellem de smukke mandebilleder. Der er nogle få blogs, som også har en smuk mand en gang imellem - se f.eks. Gentleman Pervert, men 90% af de smukke erotiske billeder har kvinder som motiv. Og det er tilsyneladende slet ikke gået op for erotiske fotografer, at de fleste kvinder tænder meget mere på stærke arme og stramme, runde balder (hvorfor mon?)end på pikbilleder.
    Måske skulle man starte en blog med smukke erotiske mandebilleder...og invitere lækre mænd i alle aldre og størrelser til at sende billeder ind?
    Venlig hilsen, LadyP

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke om denne side kan bruges, men der er efter min mening mange smukke og erotiske billeder der af mænd.
    http://homotography.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. @ Lady P. Det var da en rigtig god idé! Problemet bliver dog nok at få de lækre mænd til at sende deres billeder til os. Men et forsøg værd, jeg vil fra nu af håbe på spændende billeder i min "indboks"..

    @lilleq, tak for tippet, ganske nydelige billeder, ja! Jeg undrer mig dog stadig over, hvorfor modelmænd såvel som modelkvinder altid skal have det samme stereotype udtryk i ansigtet.. Men d et er nok bare mig, som er vanskelig :-D

    SvarSlet