mandag den 31. oktober 2011

Valg..

For øjeblikket filosoferer jeg en del over, hvor jeg egentlig vil hen med min blog. På den ene side vil jeg gerne skrive dampende erotiske indlæg om mit sexliv, mit sexliv som igen er aktivt, godt og detaljeret. Men hvor fantastisk jeg end synes det er, hvor mange orgasmer jeg end får, og hvor mange striber min røv end prydes med så ændrer det ikke på det faktum, at der aktuelt kun er så mange variationer.. Skøn fræk kinky sex fredage, lørdage og/eller søndage, når vi ikke har børn, og nogle gange også når vi har.. Så leges der stilleleg, og jeg er rigtig rigtig god til det.. Eller også nyder vi hverdagens vanille, hinanden, nærhed, almindeligt kæresteliv. Et skønt liv, men måske ikke så inspirerende at læse om, når man ikke lige er midt i det..


Og det er ikke en klagesang, jeg har det fantastisk, sex har aldrig været bedre, selv om tøsen i mig altid lige kunne tage lidt mere af pisken, spanskrøret, hånden.. Bagefter i hvert fald.


Så, skal jeg skrive gentagelserne fra en yderst tilfredsstillende hverdag, og håbe det bliver ved med at være spændende, eller skal jeg gøre noget andet.. Skrive flere debatindlæg, filosofere, tænke, revse lidt uden bitterhed (har ingen grund til bitterhed, bitterhed udspringer bl.a. af skuffelse, bristede illusioner, vrangvillighed, og jeg besidder aktuelt ingen af de følelser..) Min hverdag er travl for øjeblikket, og inspirationen mangler lidt, derfor få og måske mindre spændende blogindlæg. (Og jeg skriver faktisk ikke dette for at bejle efter ros og positive kommentarer, selv om man bestemt godt kunne tro det ;-). Hvilken tøs vil ikke lægge sig på knæ efter ros og kærlige ord..)


Egentlig vil jeg gerne begge dele, så jeg prøver lige at sparke lidt inspiration op i yours truly, og finde ordekvilebristen frem igen. Jeg vil jo så nødig gå hen og blive kedelig. Nogen vil nok synes jeg har været kedelig hele tiden, men begynder jeg først at kede mig selv, er det nok lidt mere end bare skidt.. For, nok kan jeg sige til mig selv at jeg skriver bloggen for min egen og herrens skyld, men, ærligt, så er det jo rart hvis der er nogen som kigger bare liiiidt med, ikke..


Kærligst,
Fanny O..


.

4 kommentarer:

  1. Det kan jeg faktisk godt genkende..

    Jeg skriver når jeg har noget på hjerte eller hjerne.
    Jeg ved jeg vælter rundt i en stor pærevælling af forskelligt; skøn sex lir og smæk, følelser tanker og erkendelser, meninger holdninger og debat...
    men jeg planlægger sjældent hvad jeg vil skrive - jeg sætter mig, åbner for et indlæg og skriver, tømmer hovedet og hjertet for ord og så ligger jeg det på og logger af.

    og så retter jeg de værste stavefejl og ændrer/rediger lidt i teksten. Det er den omvendte verden, men det fungerer sådan for mig.

    Så mit råd, skriv hvad du har behov for, når du har behovet. Så er det stadig for dig du skriver.

    SvarSlet
  2. Kære Lilleq,

    Jeg er nu som altid en stor fan af din blog, og ville gerne kunne skrive din blanding af dampende, drivende, pulserende indlæg og debatter. Men der er jo kun én Lilleq. :-)

    Tak for rådet. Jeg svæver nok også rundt i et antiklimaks efter et forår med mange udfordringer. Aktuelt går alting faktisk bare rigtig rigtig godt og så godt at jeg mest hviler i mig selv, mit liv og glæden ved kinky sex. Og jeg er mest inspireret til at skrive når jeg bliver udfordret, men også når der sker nye store udviklinger i mit liv. Lige nu er jeg faktisk ret glad for er der er ro på uden udviklinger, indvilinger og udfordringer :-).

    Tak for kommentaren, og fordi du stadig læser med.

    Knus, Fanny O

    SvarSlet
  3. Kære Fanny O, du er mageløs til at skrive om sex - og dét er i sig selv et talent, som ikke bør gå til spilde......
    Men jo..... der er jo andet i livet som er interessant og maner da til eftertanke, at erotikbloggere er så bundet af "genren" som vi mere eller mindre er det hele vejen rundt ... Der er "zoomet meget ind" kan man sige og nogen gange synes jeg i hvert fald det er dejligt, at zoome lidt ud og finde et nyt fokus.
    Jeg har syntes det var vildt interessant at læse, når der kommer andre sider af personligheden frem end "kun" den man har i sit BDSM-univers.
    Men det er svært.... meget svært, måske også fordi alle er så anonyme i det her univers. Det sætter jo begrænsninger.... jeg har f.eks. en hel masse ikke-BDSM sider jeg sætter stor pris på og er meget aktiv på, men der er jeg jo tilstede med min offentlige person, og hvis jeg så satte links på min side til de sider, ville det blive..... tjaaa rodet sammen. Men det er det jo også i virkeligheden. Jeg har oplevet én person være fuldstændig offentlig på de her sider. Og det har jeg tænkt meget over siden, at det var minsanten en stærk integritet, han havde, sådan helt åbenlyst at gå ind og ud af sider som disse. Respekt for det.
    Men det kan også være det med bindingen på hvad man skriver om, ikke handler så meget om det...... jeg ved det ikke.
    Nå.... ævle bævle, vrøvle.... jeg slutter nu :-)

    Kh. Irene (mit hustler navn forstås)

    SvarSlet
  4. Kære Hustler Irene :-).

    Tusind tak for komplimenten, det er super sødt af dig at sige det. Svært for mig at se småforlegen ud on-line eller kommentere i øvrigt uden at lyde krukket, men jeg er er altså rigtig rigtig glad for rosen. Og, skriv bare mere, jeg synes ikke det er ævle bævle, og det er ikke kun fordi du skriver rosende ord :-D.

    Jeg synes det lyder meget meget modigt at være fuldstændig offentlig erotik-kinky blogger, jeg er desværre ikke modig på den måde, og at træde offentligt frem for mig ville være rigtig skidt for mit professionelle arbejdsliv.

    Det er altid svært helt at finde ud af, om man skal bruge sin erotik blog til ren erotik, eller blande debatter i tiden og det daglige liv ind i bloggen. Jeg tror det handler om stil og personlighed ud i blog-skriverierne, og indtil videre deler jeg stadig tingene op, i min erotik blog og min hverdags-husmormedlus-blog.. (og nej, jeg har IKKE lus ;-)). Jeg har ikke fundet måden at blande tingene sammen blog-mæssigt, ikke endnu i hvert fald.

    Kærligst,
    Fanny O

    SvarSlet