Sofaen, den fantastiske opfindelse..

Eller er det brugen af sofaen, som er fantastisk..?! :-)



Efter teaterturen hygge og nærhed i sofaen, en følelse af at have været kulturel og gjort noget godt for de små grå hjerneceller, på det kulturelle plan. Også helt sikkert yderst kulturelt at sidde i teateret uden trusser, jeg var garanteret den eneste med det karakteristika, mellem størstedelen af politikens 60+ læsere, som åbenbart er dem, der ellers går i teateret.. Birthe Kjær og hendes " til bal uden trusser" var afgjort ikke til stede.. Også meget kulturel oplevelse at cykle trusseløs til og fra teateret, giver ligesom en ekstra dimension i oplevelsen af en cykel sadel..



Faktisk bliver det sværere og sværere bare at fortælle løs omkring hvad han sagde, hvor liderlig jeg blev, og striberne på mine baller.. Måske er det fordi jeg forsvinder længere væk i oplevelsen a.k.a. subspace, eller snarere, fordi jeg bare bliver mere og mere følelsesmæssigt fanget i oplevelsen. Det er ikke længere så vigtigt at huske hvad han gjorde hvornår og hvordan, og hvordan jeg reagerede.. Tilbage hver gang står i højere og højere grad en oplevelse af nærhed.. Og det er ikke fordi vi er blevet mindre uartige med tiden eller der er kommet stilstand.. Jeg troede jeg efter en lidt SM fattig sommer ville have sværere ved at tåle styrken i hans slag, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Til gengæld får jeg ikke slet så nemt blå mærker som tidligere. Men det kan jo have noget med polstringen at gøre..



I sofaen blev jeg bundet, med klemmer på brystvorterne drillet, pint, gag'et og bagefter lå jeg på maven og tog i mod, 20 hårde slag med spanskrøret mod begge baller, plus et par ekstra.. Og jeg sov fantastisk bagefter..



Næste morgen med mig i hogtie position færdiggjorde han hvad han kaldte for arbejdet, efter at jeg var blevet gjort opmærksom på, at det ikke var godt at være så utålmodig efter spanskrøret. Den slags utålmodighed gør, at en tøs får lov til at vente..



.