søndag den 23. oktober 2011

Om "O", Fanny, bøger og "kasser"..

Inspireret af en anden blog fik jeg lyst til selv at filosofere lidt om den litteratur, vi på nogen måder bekender os til og føler os inspireret af, sidst vedrørende "O's historie"..



Jeg har læst flere som bekender sig til "O" som en form for bibel eller rettesnor, jeg selv nævner også "O" om værende i sin essens "det jeg ønsker". For mig er ordet essens netop det korrekte eller vigtige i den sammenhæng. Jeg har dybest set ikke noget ønske om at blive spærret inde på et slot i 7 eller 14 dage, eller O's fantasier om kvinder, men det betyder ikke, at jeg ikke ser dele af indholdet som en inspirationskilde til fantasier og drømme. Og Sir Stephens intention om for altid at holde "O" mærket og dermed væk fra andre mænd er en yderst tiltalende tanke, taget i betragtning min egen glæde over mærker.. Ikke at jeg på nogen måde har tanker om at være utro, det ligger langt fra mig, uagtet statistikken om at nærmest 50% af alle er eller har været deres partner utro..



Det samme angår de 2 Fanny'er, henholdsvis Fanny Hill og Fanny Hackabout-Jones. Begge de kvinder levede et liv som glædespiger, den mere moderne Fanny i Erica Jongs version dog mere som powerkvinde-heks-og-pirat end Fanny Hill, som man dog må sige også udnyttede sine muligheder i stor stil, da hun først lærte hvordan.. Begge bøger med tydelige dele af erotisk dominans og submission, hvor man i høj grad ind i mellem er i tvivl om hvem af kønnene, som egentlig har magten.. Jeg elsker beskrivelsen i Fanny Hill om hvordan hun først bruger spanskrøret eller pisken på en gentlemans bagdel og bagefter selv får smerten at mærke. Og parrets vanskeligheder ved bagefter pga diverse ømheder at finde en passende stilling at bolle i..



Alle 3 bøger er inspirationskilder for mig i mit seksuelle, kinky, erotiske liv, så vel som blogs, chats, billeder, og mine helt egne fantasier, hvis der ellers kan påstås at være noget nyt i dem. Lige som i musikken er det meste hørt eller set på en eller anden måde før. Uden at det dog af den grund behøver at være ringere..



For mig er mit liv og min seksualitet i mindre og mindre grad til at putte i en kasse. Mit kinky liv er med omdrejningspunktet min kæreste og herre, og som sådan såvel formet af ham som af mine egne lyster, og de lyster han viser mig, som jeg ikke anede jeg havde. Og de lyster, jeg viser ham, som han ikke anede, jeg havde.. Og de lyster, vi finder og udforsker sammen..



Jeg bliver inspireret af dele i O's historie, uden at have noget ønske om at være O i hendes fulde omfang, det samme med de damer Fanny'er.. Jeg bliver vildt tændt og liderlig af at blive bundet, jeg får sommerfugle i maven ved tanken om mine smukke nye læder manchetter. Sommerfuglene bliver til en indvendig storm og kussen våd, iblandet en smule frygt når tanken falder på hans spanskrør, og måden han mærker mig på, såvel synligt som usynligt. Og tanken om måden Fanny'erne bruger og bruges på øger kun min villighed.. Jeg ved ikke hvor jeg hører hjemme i O og Fanny, eller i hvilken kasse om nogen, og det er heller ikke det vigtige for mig. Jeg bliver våd og liderlig ved at høre og læse de rigtige ord, som trigger min hjerne såvel som min kusse, men det er ikke det samme som at enhver fantasi skal virkeliggøres. Fantasiers vigtigste formål er at pirre og drille, nogle af dem SKAL helt afgjort virkeliggøres, nogle skal bare have lov til at svæve rundt oppe i hovedet som små drillepinde, som måske eller måske ikke bliver virkelige..



Jeg er ikke nogen bestemt "rolle", eller spiller en bestemt rolle, jeg er ikke en tøs som "bare" altid skal straffes, selv om det godt kan kan være han finder på at "straffe" mig. Som oftest er jeg bare frygtelig liderlig, har bunker af lyst, og min lyst bliver blandt andet tændt af smerte og tanken om smerte, af at blive holdt nede og magtesløs, og tanken om hvad han i øvrigt kan finde på..



Og så er vanille i øvrigt også et ganske udmærket krydderi, når muligheden for sort og kinky ikke er til stede, når der bare skal leges stilleleg, når og når og når.. Hvem har sagt man ikke kan fantasere og snakke om chokolade når der spises vanille? Men, jeg kunne ikke leve med vanille som eneste krydderi, aldrig mere..



Jeg er hverken Fanny eller O, men jeg er i høj grad masochist, elsker tanken om smerten, han påfører mig, bliver liderlig af den.. Jeg får ikke orgasme af den, men jeg bliver voldsomt påvirket af adrenalinen som farer rundt i kroppen, og jeg bliver våd.. Jeg er også submissiv, jeg ved jeg vil gøre alt hvad han ønsker af mig, lige meget hvad, men jeg ved også, at jeg kan stole på ham, og at jeg kan være fuldstændig tryg. Eller tryg næsten da.. For hvad finder han på næste gang, han finder på noget nyt..? Min fantasi har mange mange idéer..



Og så skulle jeg jo have et nick..


.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar