Grænser..

En rimelig almindelig overskrift når det handler om BDSM, grænser som skal rykkes, grænser man ønsker rykket, er bange for at rykke, grænser, som skal findes..

Alligevel er det heldigvis sådan, at ingens grænser er ens, og selv hvad der lyder en smule kliché fyldt i BDSM verdenen, når der tales om grænser, er det heldigvis ikke, når det handler om den enkelte oplevelse. I hvert fald ikke hvis det er en af de gode af slagsen..

Jeg har tænkt meget over, hvor jeg egentlig er i verden af smertegrænser. Jeg har altid set mig selv som lidt af et pive øre, (omtaler nødigt mig selv som en pivskid, selv om det oversat jo nok er det, jeg mener). Jeg har tænkt endnu mere på, om jeg hvad evnen til at modtage smerte og ønsket om at få smerte er af den mere "hard-core" slags, eller om jeg stadig er en pivskid, som når jeg slår min lilletå mod hjørnet af et bordben så tårerne springer frem i øjnene..

Jeg har rodet en del rundt på internettet, og set utrolige billeder af striber på numser, hvor blodet nærmest løber (der er jeg ikke, endnu?), eller billeder af numser som mest er rosafarvede, og hvor farven hurtigt forsvinder..(har altid været noget mere end det).. Jeg har en engelsk blog, og på engelsk er det betydelig nemmere beskrive, hvad jeg er. Jeg er en "pain slut", og jo længere min herre og jeg bevæger os, jo mere tydeligt bliver det for mig..

Jo, jeg er submissiv, og jeg vil følge hans ønsker lige meget hvad han beder mig om. (Jeg har stor tillid til at han kender mine absolutte no-goes, og ikke forsøger at presse mig til, hvad jeg ikke kan). Men jeg er aller mest masochist, jeg ønsker smerten, pisken, spanskrøret!!, så det værker helt ind i sjælen.. Og hvad angår hårdt og hårdt nok er det selvfølgelig sådan, at det ikke er styrken i slagene, som er det afgørende, men at at det er den rigtige styrke, og den rigtige mængde, i situationen.. Selv om en lille pain slut som jeg altid i sidste ende, også i den røde-og-blå-stribede ende, ønsker sig bare en lille smule mere. I hvert fald bagefter..

I går aftes..

Vi så diverse mere eller mindre platte TV udsendelser, hvem har nogen sinde syntes det var hyggeligt at se Maria-Lucia og en hvidhåret radiovært sige fjollede ting på TV!! (Sender naturligvis straks undskyldninger til de af mine læsere som undtagelsesvist synes, det er god underholdning en fredag aften!) På den anden side kan man jo altid pudse glorien og føle sig mere værd end de, som rent faktisk gerne vil se den slags TV..

I sofaen, tætte, 5 dage siden vi sidst var sammen, 5 dages savn.. Bløde kys, hjertebanken, bare rart, kærligt, lidt ophidsende.. Især fordi jeg inde i baghovedet havde indholdet i den sms, jeg sendte ham som godnat aftenen forinden, hvor jeg på overførte knæ nærmest tryglede om smerten, "jeg vil gøre alt, være helt helt stille, hvis bare.."

"Tøs, om lidt vil jeg bede dig om at gå ned og hente spanskrøret. Og så skal du gøre præcis som du lovede, jeg vil ikke høre en lyd.."

Jeg blev placeret i sofaen, først liggende på maven, men, ikke godt nok..

"Tøs, op på knæ, strit med bagdelen, spred benene lidt mere".

Ingen opvarmning. Jeg mærkede spanskrøret, igen og igen, som tegnede præcist de parallelle striber på begge baller, jeg ønskede mig.. Og midt i smerten bevidstheden om, at smerten ikke bliver mindre af at der kommer flere og flere slag, og at jeg er i subspace.. Smerten for mig er lige tydelig og skarp ved hvert eneste slag, men det samme er bevidstheden om, at jeg alligevel vil have mere, mærke mere, ønsker mere.. At jeg vil og kan vise ham, jeg kan tage i mod alt hvad han giver mig, at jeg er stolt af det, at jeg vil det og ham.. Men også bevidstheden om at jeg desperat ønsker de mærker spanskrøret efterlader på mine baller, hans måde at mærke mig på udvendigt så vel som indvendigt, og som gør mig så stolt, at jeg må se på dem, mærke på dem, hævelsen, ømheden, igen og igen.. Mærkerne fra i går aftes var efter en time smukke, stribede, tætte, centralt på ballerne, så det gør ondt, eller godt, hver gang jeg sætter mig. I dag er de blåbærfarvede, store, og sammenflydende.. De er af den slags jeg får lov til at nyde at se på, i over en uge..

I går aftes fik jeg spanskrøret først, så blide ophidsende berøringer, hans tunge, belønning. Og så, fik jeg spanskøret igen..

I går aftes fik jeg mere end nogensinde før. Og jeg er lykkelig..