Jeg har lige været til frisør, og i processen faldt jeg naturligt over lige omkring 4-5 dameblade, hvor erotisk litteratur for kvinder, a'la Kristina Stoltz og Fifty Shades blev livligt!!! debatteret i hvert eneste blad. Og hvor en ny seksuel revolution blev proklameret..
En stor hyldest sang til den moderne kvinde, som ikke gider porno og pikke, men vil have erotiske bøger, på jagt efter en mere erotisk hverdag og et mere pikant sex-liv.. En ny-moderne kvindelig højt rost jagt på manden, som forstår hendes hang til at dominere og være dén som bestemmer i hjemmet, styrer, regerer, planlægger, manden, jobbet, hverdagen, børnene, og som oveni har modet til at bede manden tage og styre hende med reb, håndjern, og lidt kærlige klaps i måsen.. Hurra for den gængse bløde mand, som er rummelig, forstående, lader hende fylde, og oveni kommer rendende når det passer hende at lege lidt binde-leg.. I stil med trenden for et par år siden, hvor den famøse "G-punkts" jagt fik en frygtelig masse kvinder til i soveværelset at kommandere "lidt-til-højre-nej-mere-til-venstre-så-op-og-ned-hårdere-hårdere-jaaah.." i jagten efter det famøse riflede punkt på forvæggen af kvindens vagina..!!
SÅ VÅGN DOG OP, kvinder og mænd!!!
Mand, smid vat-nissen (pænere end at sige vat-pikken) over bords, og tag ansvar for dit! liv.. Gider du virkelig en kvinde, som kommanderer dig rundt alle vegne, i køkkenet såvel som i cirkusmanegen, tidligere kaldet soveværelset.. Hvis DU virkelig har lyst, så klaps og bind hende hvis hun har lyst, men i "soft-BDSM" verden er det altså stadig manden, der bestemmer, hvis det på nogen vis skal virke..
Og Kvinde, hvis du virkelig gerne vil have den mand, som lærer dig at aflægge noget af dit evindelige kontrol-gen, så lad være med at forsøge at kontrollere og kommandere rundt med ham, som om han var en af dine børn eller hunde, men respektér ham og kom ham i møde.. Du vil jo netop ikke have en hundehvalp i soveværelset, ellers er du jo kvinde nok til at anskaffe dig én..
Min pointe er klar, de fleste (vi) kvinder, har så frygteligt travlt med at (for)styr(r)e alt, at vi til sidst opnår præcis det vi ikke vil, at vores mænd bliver en omgang rystende, bløde mænd, som enten ikke kan give os det modspil vi har brug for, eller som til sidst ikke gider os længere og finder en anden græsgang, som er grønnere.. Og, onani alene er vel godt nok, så kan man i det mindste selv finde G-punktet, men det er nu én gang sjovere at afgive kontrollen og kontrol-genet sammen med en rigtig, levende, varm og lækker mand..
Læs alt hvad I vil, erotisk litteratur af Ms. James eller andre, nyd det, lad safterne løbe ned af inderlårene, se porno, lad jer inspirere, eller hold hænderne over dynerne og forsag kønslivet, hvis det er dét, I er til. Men, hvad man rigtig rigtig gerne vil have i sit sexliv som kvinde får man ikke ved at forsøge at styre, men ved at vise respekt og sætte pris på.. Ved at afgive noget af kontrollen i stedet for at kæmpe om at overtage den.. Med mindre du selvfølgelig er Domina. I det tilfælde, "Go all the way..!!" :-D
Lad den seksuelle revolution være styret af lysterne, følelserne, liderligheden, kroppen, og glem for pokker dén huskeseddel. Hvad enten der står morgendagens indkøb på, eller antallet af ønskede orgasmer og bindelege og hvordan du gerne vil tages næste gang..
.
TAK for dit brøl !!
SvarSletHvor kan disse kvindeblade i deres jagt på oplagstal ødelægge meget ved deres ensretning af, hvad der til en given tid er "god tone" eller in.
Gad vide, om redaktørerne selv tror på det, de skriver - næppe - på anden måde end at det må give bedre omsætning.
I al den moderne kvindes domineren (vel egentligt kun som dække over hendes egen usikkerhed) manipulerer disse mediemoguler med den usikkerhed, der (tror jeg) i moderne menneskers (vist mest kvinder) narcisistiske exibitionisme.
Det virker jo ikke så storladent at fortælle sine medsøstre at den nemmeste vej til succes i parforholdet er: Lær dig selv og dit indre med følelser, ønsker og drømme ordentligt at kende og indvie din partner deri. Tænk - det kunne være, at han netop havde ønsker i modpolens retning - eller ville overveje, om det (også) for ham ville være den rette vej.
Kærligst
Domus
Kære Domus,
SletJeg brøler gerne, og længe. :-) Jeg er lidt ambivalent i det hele, på den ene side under jeg enhver kvinde at slippe kontrollen i soveværelset, hvis hun ellers tør, på den anden side ville jeg ønske at kvaliteten af "bogen" var lidt bedre.. På den anden side er det måske bare mig som er hovski-snovski, heldigvis kommer der oveni mere og mere god erotisk litteratur, jeg kan kaste mig over, og det er jo godt :-).