Egentlig havde jeg planlagt endnu en social realistisk klagesang om hverdagens påtrængende vanille liv som ikke lader plads til megen sex, slet ikke af den kinky slags.. Og ja, sådan er det forsat, men forudser lys forude..
(Hvem sagde noget om 2 børnefri dage i de kommende hellige dage..)
Klagesangen krydret af dine, mine og vores fejl, tilsat pæn portion selvindsigt, det ser altid pænest ud når man jamrer, at man indrømmer man selv er skyld i en del af balladen..
Men, klagesangen blev bombet lidt tilbage af en passus jeg læste i Ayaan Hirsi Alis bog "Ayaan", om hendes omskæring.. Jeg har været i gang med at læse den flere gange, det er faktisk en fantastisk bog, men jeg får bare sjældent tid til at læse. (Har alt for travlt med selv at strø om mig med ord og gloser på min blog, når tiden endelig er til det..). Men sad i al fredelighed over morgenmaden og talte om bøger med ham, bøger jeg ikke får læst, men han gør.. Anbefalede Ayaan, og ville lige se, hvor jeg var kommet til, og læse et par linier..
Fik Ayaans brutale omskæring smidt lige op i hovedet over morgenmadens frugtsalat og kaffe.. Og fik sat en lille smule på plads inde i mit hoved i forhold til, at det da godt kan være, at aktiviteten i den bløde dobbeltseng, og sofaen, og køkkenbordet, og stuegulvet, og brusekabinen, og, og... Altså, at aktiviteten ikke er den største lige aktuelt, men at jeg alligevel er så heldig, at alting fungerer helt normalt, at jeg har en kusse og en klit, og en mand, som kan give mig de skønneste orgasmer, når tiden og mulighederne er for det. At det overhovedet kan lade sig gøre..
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar