søndag den 29. maj 2011

At skamme sig..

Egentlig havde jeg planlagt endnu en social realistisk klagesang om hverdagens påtrængende vanille liv som ikke lader plads til megen sex, slet ikke af den kinky slags..  Og ja, sådan er det forsat, men forudser lys forude..


(Hvem sagde noget om 2 børnefri dage i de kommende hellige dage..)


Klagesangen krydret af dine, mine og vores fejl, tilsat pæn portion selvindsigt, det ser altid pænest ud når man jamrer, at man indrømmer man selv er skyld i en del af balladen..


Men, klagesangen blev bombet lidt tilbage af en passus jeg læste i Ayaan Hirsi Alis bog "Ayaan", om hendes omskæring.. Jeg har været i gang med at læse den flere gange, det er faktisk en fantastisk bog, men jeg får bare sjældent tid til at læse. (Har alt for travlt med selv at strø om mig med ord og gloser på min blog, når tiden endelig er til det..). Men sad i al fredelighed over morgenmaden og talte om bøger med ham, bøger jeg ikke får læst, men han gør.. Anbefalede Ayaan, og ville lige se, hvor jeg var kommet til, og læse et par linier..


Fik Ayaans brutale omskæring smidt lige op i hovedet over morgenmadens frugtsalat og kaffe.. Og fik sat en lille smule på plads inde i mit hoved i forhold til, at det da godt kan være, at aktiviteten i den bløde dobbeltseng, og sofaen, og køkkenbordet, og stuegulvet, og brusekabinen, og, og...  Altså, at aktiviteten ikke er den største lige aktuelt, men at jeg alligevel er så heldig, at alting fungerer helt normalt, at jeg har en kusse og en klit, og en mand, som kan give mig de skønneste orgasmer, når tiden og mulighederne er for det. At det overhovedet kan lade sig gøre..



.

tirsdag den 24. maj 2011

Hverdag, igen..

For en blogger, som beskrives som, citat:

Her drukner nærværet ikke i svulstige metaforer og poetisk candyfloss. Her er kroppen en pumpende begærsmaskine, som skal have noget spank!

er det blevet hverdag igen.. Jeg ville have elsket at ride (sprogligt talt) videre på bølgen med det ene frække blogindlæg efter det næste, men i stedet indhentede hverdagen mig, med dens kampe på godt og ondt.. Uden at lufte mit beskidte vasketøj (hvorfor egentlig ikke, det dufter helt sikkert mere af kvinde end mit skyllemiddel ad modum Bamseliiiine) har de sidste 14 dage ikke været sjove. Jeg har kæmpet og kæmper endnu, kæmper for mine nærmeste, og det tager al min tid og energi..


Så, indrømmet, har kun sexet en enkelt gang på en uge, og har dårligt nok savnet det.. Beklagede min nød en anelse til en god ven, omkring manglen på energi, også af den sexuelle slags, og fik at vide, at jeg stadig havde fået mere end ham!


Perspektiv, hmmm.. Tag den..


Oveni, hvem opfandt udtrykket "at sexe"? Hvorfor kan man nu lige pludselig ikke længere sige bolle, knalde, osv.. Eller det pænere, "dyrke sex"? Nu hedder det pludselig at sexe, og så er det endda et fuldstændig stuerent ord, som selv min mormor kunne finde på at sige.. Ok, overdrevet, det kunne hun ikke drømme om at sige, og jeg er også helt sikker på min mormor ikke har haft sex siden 1969? Men det er et andet emne, til en anden dag..


Kreativ energi har der været endnu mindre af, så mange tanker på vej mod min blog, men inspiration af nogen lunde samme styrke som en pik der har været ude på en svømmetur i isvand.. Men åh hvor jeg godt lige havde lyst til, som jeg sidder her, at få et gevaldigt klask i min dertil indrettede røv  for den bemærkning..


I stedet, vækker jeg én af de fantasier til live, som kredsede, inden jeg blev asexuel.. (Og hvem er det så lige jeg prøver at narre med den bemærkning, jeg er jo en pumpende begærsmaskine :-D )



.

søndag den 15. maj 2011

Hvem mon..

har magten på dette billede..? Og hvor hurtigt ville den kunne vendes..? Hvis hun ønsker det..? Hvis hun får valget..? Eller hvis han får valget..







Hvis det var mig.. Han ville lade mig røre ham, give ham nydelsen, få fornemmelsen af hans hårde, stive pik gennem de bløde bukser.. Og bagefter ville han tage et fast greb i min nakke, i mit hår, og jeg ville ikke være i tvivl..

torsdag den 12. maj 2011

At ramme rigtigt og at ramme rigtigt..

Hvad gør en tøs, når spanskrøret, pisken, tawsen, rammer forkert?


Helt konkret problemstilling for et par dage siden.. Nogen vil helt sikkert sige, "Du er en submissiv tøs,tag din straf, lad være med at brokke dig!!" Eller "Du skal være taknemmelig over at din herre giver dig sådan en opmærksomhed, at han bruger tid på at piske dig.." "Pjat med dig.."


Men, det gjorde ondt, ondt så koncentrationen og seancen forsvandt, oplevelsen væk, og tårerne trillede..


Og skal man overhovedet skrive om den slags, det har ingen jo lyst til at læse om, de vil læse liderlighed, safter der løber, og dunkende kød..


Jeg ville helt sikkert heller ikke skrive om det, hvis ikke vi fik det på plads bagefter. Men det gjorde vi, snakkede, fortalte, for, ganske ærligt var det jo ikke noget han ønskede skulle ske.. Men det skete, vi fik klaret det, og, jeg tror næste gang jeg vil have tanken mere i hovedet, at vi leger fordi vi har lyst, fordi det får os til at glemme alt andet end begæret og liderligheden.. Og rammer der en lille snert ved siden af, så betyder det ikke andet end at vi leger videre en anden gang. Eller med det samme efter. Og at jeg skal tage det som en tøs..


Som næste morgen..


.....


Endelig bundet igen.. Bundet med hænderne stramt sammen, rebet hejst op over de franske døre, og gjort fast til krogen, som pludselig var der en dag.. Bundet og nøgen, med ryggen til ham, udstillet med spredte ben.. Og ball-gag'en i munden, den som er blød når man mærker med fingrene, men hård, når den sidder på plads i munden..


Floggeren, som pludselig ramte så præcist, samlet, hårdt, og efterlod en tæt klase af røde mærker på låret.. Og den nyfundne træpersienne pind, som efterlod både striber, på den ene balle, og på den anden, nærmest blommefarvet intensitet i det store blå mærke..


Og en lykkelig tøs, som havde fornøjelse af at blive mindet om det i 2 dage efter, når jeg valgte at sætte mig ned på en stol. Og det vælger jeg tit..


.

lørdag den 7. maj 2011

Resten af en fredag..

Fredag aften, efter en uge med dage fra 5.38 til 00.30 (eller var det 00.32?). Gæt selv hvad der skete, aften med sushi og champagne, efter en frisk lille gåtur først på aftenen, mig på sofaen, i dyb søvn..


Da jeg endelig vågnede kl. 1 og spurgte, hvorfor han dog ikke vækkede mig for at få sin vilje med mig, svarede han, at han da også havde prøvet, men at jeg bare havde ligget og sagt veltilfredse sukkelyde. Og så synes han, det var synd.. Men når man nu, når man er vågen i hvert fald, bare drømmer om at blive hevet ved håret ind i sengen og brugt..?


Det lykkedes mig dog at overtale? ham til at bruge tawsen en smule, bare en smule, inden vi lagde os til at sove, bare ærgerligt, at den ikke laver nogen mærker. Men min kusse var ligeglad med mærker..


Fredag fortsat kan man jo ikke kalde det, men lørdag morgen.. Brugte kvindelist og stillede uret en time før jeg skulle op, frisk og veludhvilet efter at have sovet hele fredag aften væk.. Igen heldig (hvem sagde held når det handler om en kvindes liderlighed og bløde hænder) og fik lov til at mærke hans hænder, taktfaste slag, fast, hårdt på ballerne, så jeg klynkede, og ville have mere, spanskrøret.. Gucci står hos mig (spanskrøret, mit kælenavn for det, som bare er det bedste..), men han har en meget ubøjelig træstang, som ellers bruges til at vippe hans persienner med...


"Tøs, du må vente til i aften. Jeg har planer om at finde mine reb frem, men du skal gå trusseløs indtil da.."


Han vidste godt, jeg skulle ud med veninderne til brunch..


.

fredag den 6. maj 2011

Starten på en fredag..

Sov hos ham.. Er elendig til at pakke fornuftigt, hvilket ses af den basis liste jeg efterhånden har fået kogt sammen af ting som er nødvendig, når man er sexnørd.. Hvem har f.eks sagt man skal bruge 4 kjoler til en enkelt overnatning? Plejer dog at huske rene trusser, selv om nogen nok vil påstå at jeg glemte dem med vilje.. Det gjorde jeg ikke!! Så, som han sagde tørt, så må du jo bare gå rundt uden.. I relativt tynde, stramme, hvide bukser? Jo..


Dagen, ganske interessant, gåtur rundt i parken med ven, hele tiden bevidst om fornemmelsen af den nøgne kusse mod sømmen i bukserne, og den kilden, som hvert skridt forårsagede, for ikke at sige fugten..


Prøverummet i tøjbutikken senere. Ok, kjolen så faktisk pænest ud uden trusser, men jeg fik alligevel lidt hjertebanken da ekspedienten lidt for for hurtigt sagde gennem gardinet:


"Har du fået kjolen på, er du klar..?"


Jo, jeg var klar..


.

torsdag den 5. maj 2011

At være SM bloggende sexnørd..

Sikke en overskrift, især det med det nørdede.. Ser for mig en for nogen velkendt 80'er film om nogen meget nørdede unge mænd, som vist brugte en hel film på at forsøge at score sig til sex. Noget med meget mærkeligt hår, mange bumser, tykke briller og op til flere elektroniske og på det tidspunkt utopiske dimser..


Er ikke selv heeelt sådan.
Så, i lyset af den sidste liste og min nye titel må jeg hellere lige lave en ny liste..


Listen over nødvendige ejendele, når man er en S/M bloggende sex-nørd (inde?):


1. Stiletter.. De foretrukne sorte, helst et par af lak og et af læder, måske plateau, og så et par røde fuck-sko som minimum.. (Jeg kan godt være med der!) Er 10 par forskellige sko mon nok?


2. Korte stramme kjoler.. Den lille sorte (Hvorfor er det altsammen sort og rødt? Hvis jeg nogen sinde kravler ud af mit virtuelle skab og bliver offentlig skulle jeg måske overveje noget andet end sort? Man vil vel gerne skille sig ud..?)


3. Et korsét.. Har det nydeligste grønne silke korsét, der er nu noget sexet i at være spændt så stramt ind, at man ikke kan få luft.. Men det er pænt.. Rigtig pænt..


4..En sort taske under sengen, indhold:  Div. legetøj, hvis jeg får lov til at bruge det.. Og så lige en tawse og et spanskrør, hvis han skulle være kommet hjemmefra uden. Men en træbøjle har jo også tidligere været ganske udmærket..


5. En frygtelig masse glimt i øjet og frækhed  (Hvor købes det?)


6. Nogen vil sige div andre fetish-ting, lak, mere læder, masker, nåle, osv, men jeg hører til de uskyldige af slagsen.. Ok, kan vel snige mig op til både lak, læder, og det løse..


7. Reb.. Hvordan kunne jeg dog glemme det.. Men er nu derhenne hvor jeg tænker, ehm, er det mig eller ham som skal huske det? Er det ligesom kondomerne, vi piger jo (også i 80'erne) lærte at tage med, hvis nu.. I stedet for reb, enhver kvinde med respekt for sig selv (og jeg hækler), kan vel i stedet fremskaffe enten centimetermål eller en guds velsignelse af kortere og længere tørklæder..


8. Tørklæder.. Har veninde som allerede har fortalt om disses multifaktorielle formål, man fryser f.eks. aldrig om halsen.. Og ellers er de fremragende til både blindfold, bondage og et par andre ting..


Og så så skulle det vel også være nok til en beskeden begyndelse..?

tirsdag den 3. maj 2011

PS Jeg glemte..

at skrive en linie om, at Fanny O (jeg, har ikke fået besked om at omtale mig selv i 3. person endnu) ikke får sex når vi er:


- stressede, ophængte, travle, bekymrede, triste, umulige, ser for meget TV i det hele taget.. (men, og dog, nogen gange gør jeg alligevel, heldigvis..  :-D)




.

mandag den 2. maj 2011

Et helt almindeligt liv..

Jeg talte med en net veninde forleden om hvorfor man læser blogs, i forbindelse med, at jeg i et stykke tid har haft lyst til at skrive et indlæg omkring, hvordan mit liv "også" er. Hendes argumentation var, at folk læser kinky blogs pga. det kinky, ingen har lyst til at høre om folks helt almindelige liv med vasketøj og gummistøvler..


Og det kan hun jo have ret i. Så I kommer desværre aldrig til at høre om min fantastiske køkkenmaskine af mærket "Kenwood", eller min passion for Orchidéer.. (Orchidéer af den simple grund af det er den eneste blomst jeg kender som rent faktisk har godt af at blive glemt i 14 dage..)


Så, for nu at få mit behov overstået, så bloggen kan komme tilbage til sit oprindelige kinky verdensbillede kommer det alså alligevel her..


Listen over mit helt almindelige liv, oversat, "hvornår Fanny O ikke får sex.."


- Når jeg er rigtig syg (og  jeg skal være rigtig syg, se tidligere blog om hvordan kinky'hed er fremragende kur mod bl.a. hovedpine..)

- Når min herre er alene af sted i sommerhuset..

- Når han er syg.. (Mænd er bare elendige, når de er syge, uden indtil videre nogen sete undtagelser overhovedet..)

- Når der er børn alle vegne i weekenderne (eller i hvert fald når de er vågne.. Med undtagelse af en f.eks en vis formiddag i Sommerhuset, før jeg var begyndt at blogge, så det har ingen lyst til at høre om..)

- Er aldrig blevet straffet på den måde at jeg er nægtet sex som straf.. Hmmm, det ser forkert ud i sammenhængen, det punkt må høre hjemme på en anden liste..?

- Når jeg chatter med veninderne og han ser champions league fodbold kamp på TV (ingen får sex når Barcelona spiller champions league!!)


Finder på flere punkter hen af vejen, måske man skulle lave dagens punkt?


Og så til lidt krydderi, så der ikke fortvivles helt..
Et meget dydigt beskåret billede af min ene balle efter sidste afstraffelse..