lørdag den 9. juli 2011

På vej..

Igen..


Den opmærksomme læser har nok bemærket, at der har været lidt langt i mellem de mere dampende beskrivelser af mit yndlingsspanskrør, også kaldet "Gucci"..


Jeg har for længst lovet mig selv, at jeg ikke vil fortælle for intime detaljer om ham, min elskede, men for alle, også også os, kan lysten i perioder forsvinde, pga. mange ting, livet, udfordringer, eks-mænd og -koner, mangel på kommunikation eller fejlkommunikation.. Det gode forhold (såvel som det gode venskab) overlever ved, at man finder vej tilbage til hinanden, at basis er god.. Så kan forholdet og venskaberne godt overleve, at der går tid..


Så, tiden er gået, for min herre og jeg, og jeg har længtes, været den liderlige tøs jeg nu en gang er, men holdt hende i ave og stramme tøjler, (så godt som det nu har kunnet lade sig gøre, indrømmet, ikke altid lige godt og smukt..). Og ventet. Forsøgt at give tid og være tålmodig, selv om tålmodighed er den dyd jeg nok besidder mindst af.. Spørger man herren vil han nok også sige, at det ikke sådan liiiige er lykkedes specielt godt. Altid. Men jeg har prøvet. Jeg elsker ham, og jeg vil give ham al den tid der nu er brug for. Sex er der, lysten, begæret, men spanskrøret har hvilet, for velsmagende vanille, og for blot at være nær, være der..


...


I morges, hans hånd som tog initiativet, spredte mine ben og bare mærkede blødheden på mine inderlår.. (og appelsinhuden, men den snakker vi ikke om ;-))


Jeg som forsigtigt nævnte, med hjertet i halsen, at hans spanskrør jo stod i skabet..


"Hent det, tøs, og så skal du ligge dig på alle 4 og stritte med din røv. Du skal være helt stille."


Hjertet helt oppe i halsen, pludselig nervøsitet.. Det er så længe siden, kan jeg overhovedet, tage imod.. Vil det ikke gøre ondt, vil jeg være god nok til ham..?


Rejste mig og lukkede døren, og hentede spanskrøret, fulgte hans ordrer, på rystende knæ..


Mærkede smerten, forsigtigt, så hårdere, og mærkede hvordan det sved, og hvor våd jeg blev..


Mærkede hans pik dybt i min kusse, hvordan han tog mig hårdt bagfra, min stønnen og min liderlighed. Og min glæde..


.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar