Straf..

Han og jeg har aldrig rigtig brugt begrebet "straf" i vores liv sammen. Af flere forskellige grunde, men bl.a. fordi Hans og min relation har været mere sadist - masochist end dominant - submissiv, og Han har ikke haft det som en del af sin "kink", at han ønskede at straffe. Vores uartigheder sammen har primært båret præg af lyst, havde han lyst, så slog han, havde han ikke, så lod han være. Den værste straf har for mig under alle omstændigheder altid været, ikke at blive "straffet" / smækket / pisket / kneppet overhovedet..

Vores liv har imidlertid ændret sig. Jeg er kommet til den erkendelse at jeg har brug for at min submissive side ikke længere pakkes så meget væk, men får lov til at kigge frem og være en større del af mig. Og Han har for sin del også opdaget mere dominante sider af sin personlighed, han dybest set ikke var så opmærksom på var der. Og i denne nye relation er der også kommet nye begreber. Deriblandt straf. Jeg har det sådan set uændret med straf, på den anden side, så har jeg rent faktisk i den sidste tid opført mig på en måde, om end efter fælles aftale og efter Hans tilladelse, som helt klart ville kunne fremprovokere hans ønske om at, faktisk, grundigt, straffe mig..

Jeg kunne mærke hvordan det byggede sig op i Ham, indtil han en morgen for nogle dage siden hviskede i mit øre, på den måde hvor jeg ved at det ikke "bare" er en trussel. 

"I aften, når vi kommer hjem, vil jeg straffe dig. Det har jeg brug for, og det fortjener du.." Hvilket han havde fuldstændig ret i..

Så hele dagen gik med en blanding af forventning og uro. Forventning fordi jeg havde en ganske god fornemmelse af at straf indbefattede smerte, og smerten var jeg ikke så nervøs for, selv om jeg alligevel var fyldt af en vis uro omkring, hvor langt han egentlig ville gå. Når smerten ville blive påført som straf ville den næppe være slet så nydelsesfuld, som når den er designet til også at give præcis dét, nydelse.. Eller måske ville den slet ikke blive nydelsesfuld overhovedet.. Uro, fordi jeg ikke havde nogen fornemmelse af hvordan Han måske ville straffe mig også uden at bruge smerte, uro fordi jeg ikke havde den ringeste anelse om, hvad jeg egentlig skulle forbedrede mig på..

Hjem kom vi, og uden særlig meget forspil i form af, som i noget som helst, fik jeg manchetter på håndled og ben, samt det større halsbånd på. Jeg fik besked på at lægge mig på siden på gulvet, med hænderne bundet bag ryggen. Hænderne blev bundet sammen bagpå med et reb fra håndleddene op gennem halsbåndet og et reb fra håndleddene ned i ankelmanchetterne. I en ubekvem stilling med bøjede knæ, som ikke blev mere behagelig, hvad enten jeg lå på siden, nærmest på maven, eller lidt midt i mellem..

"Jeg kan lide at se du ligger og vrider dig for at finde en stilling der er bare nogenlunde behagelig.. Det vil ikke lykkes dig, men bliv ved med at prøve. Jeg kan lide at se på at du prøver. Fortsæt. Jeg går lidt.."

Og det gjorde han så. Mens jeg vred mig. Og det var mere end ubekvemt. Gjorde ondt. Og så endda på mit eget stuegulv.. Hver gang jeg forsøgte at finde en bedre stilling og bevægede hænderne strammede det om halsen. Og prøvede jeg at slække trækket mod halsen forplantede trækket sig ned omkring anklerne i et andet ubekvemt træk. Bevægede jeg benene trak det også i halsbåndet.. Han kom tilbage og jeg husker ikke helt i detaljer hvad han gjorde lige dér. Noget af det var behageligt nok endda. Andet var det ikke. Hvem husker alligevel en orgasme, når pinslerne bare fortsatte bagefter ufortrødent..

Han beordrede mig op og stå, og havde fået idéen at pakke min overkrop og hofter ind i vitawrap. Med total immobilisering til følge, jeg havde ikke en chance for at bevæge armene. Og vitawrap beskytter huden på min røv så den ikke så hurtigt begynder at bløde. Fra stedet hvor ballernes runding slutter og låret begynder, og hvor han allerbedst kan lide at ramme mig med spanskrøret.. Han vippede han mig forover, så jeg stod bøjet hen over spisebordet i en stilling som jeg ikke kunne rykke mig fra. Hård bordplade, ubehagelig, brysterne klemt bag vitawrap, og med kanten af hofterne uden afskærmning fra en blød pude, mod bordets tydelige trækant. Hvorefter den egentlige straf begyndte.. Faste, rytmiske slag fra flogger og så spanskrør, slog han og slog han og slog han.. Jeg talte ikke, det kunne være lige meget. Det gjorde ondt, det sved, og som jeg lå der uden at kunne gøre noget som helst var det eneste jeg kunne gøre at vente, tage i mod og vide at jeg helt sikkert havde fortjent det. Men også gerne tog i mod..

Bagefter liggende fladt og udmattet på gulvet, udstrakt, satte han sig overskrævs på mig og rørte ved sin pik. Ingen fornøjelse for mig i form af at sutte på hans pik eller bare mærke ham i munden. Jeg lå der til han sprøjtede, mærkede mig, med sin sæd, i ansigtet, håret, kinderne, halsen, overalt.. Ikke belønning men straf, en sidste tydelig mærkning af tøsen Han ville sætte på plads..

Det var godt. Det var rigtigt. 

Og. Note til selv: Det kan i visse situationer være relativt upraktisk at have opstoppernæse..



.