Jeg har tænkt en del over de rammer, kasser og ritualer vi bevæger os rundt i, i den kinky verden. Mere eller mindre bevidst, og mere eller mindre klogt / praktisk.. Mantraer, rim og remser, som man kan læse alle steder, høre alle vejne, nærmest som automatiserede ritualer. Og som mig personligt ikke føles helt ægte. Sætninger som "Herrens vilje er min", "Han udstikker min vej", "jeg følger Hans bud", og mere af den slags. Givet, at det føles rigtigt for de som siger det, men for mig ville det være som en automatiseret sætning. Noget jeg ville kunne sige fordi det forventedes af mig i min "rolle", mere end noget jeg egentlig mente. Ikke sådan at forstå at jeg er uenig at det lyder rigtigt, og at det er en god ting at sige, men jeg kan bare ikke. For mig er det en floskel, andre menneskers ord, og jeg er bedst til at sige mine egne. Eller, forhåbentlig, bare holde mund.. Hverken han eller jeg kan være tjent med at jeg bruger andre menneskers ord, fordi nogen synes det er det rigtige at sige, hvis det ikke er rigtigt for os.. Så, her som andre steder, prøver jeg på at undgå ikke at bruge mine egne ord.
Hvad ønsker jeg at sige med det.. Uden sammenhæng med noget i øvrigt, tror jeg. Blot at alle skal finde deres egen måde at sige og gøre tingene på.. Der findes ingen faste regler for hvad der er korrekt, en rigtig måde at gøre det på, en sand brugsanvisning. Og, de som siger der gør, tro ikke på dem! Find jeres egen måde at gøre tingene på, og tro på at det er den helt rigtige for dig og jer. Glem regler og kasser og rammer..
Det gjorde jeg i hvert fald da jeg sad dér i buret igen.. Jeg sad der uden nogen særlig grund, tror jeg nok. Jeg havde så vidt jeg ved ikke gjort noget galt, og straf har i øvrigt aldrig været en særligt stor del af vores kinky liv sammen (At der så faktisk måske har været noget at straffe for nyligt er en anden sag og en anden blog. Jeg ser om den bliver skrevet..) Jeg havde egentlig tænkt at det ville være lidt for ensformigt hvis jeg hver gang skulle en tur i buret, på den anden side er det meget tydeligt allerede nu at Han virkelig godt kan lide at placere mig der. Fikseret så jeg ikke kan komme væk, men med nøgen kusse og skød, så Han og eventuelt andre kan komme til.. Da han placerede mig dér sagde han én af de ting som jeg egentlig havde tænkt var en automatiseret sætning, noget han ikke ville gennemføre. Men, jeg turde ikke tage chancen.. Og, viste det sig senere da jeg spurgte, det var klogt..
"Mens du sidder i buret siger du ikke et ord. Ikke en lyd før jeg siger du må.. Ellers trækker jeg dig tilbage til sofaen igen, og så kommer der ikke til at ske noget som helst. Ikke en lyd nu. Vel..?"
Mig som desperat rystede på hovedet, mange gange.. Jeg skulle ikke nyde noget af at løbe den risiko, og panikken i min krop over truslen var 100% ægte.. Han viste jo sidst, at han rent faktisk ikke kommer med tomme trusler. Og at han nu er i fuld gang med at gennemføre de fantasier, han før har hvisket i mit øre, i det virkelige liv..
Som da jeg var fastspændt i gabestokken med benene vidt spredte og lige så fastspændte, og med min kusse og røv fuldt tilgængelig.. Som da han fastgjorde de nye brystklemmer, han havde købt som en lille "for"-julegave.. Eller på knæ foran ham, med hans pik i munden, pressende sig ned i halsen på mig..
Og, i det hele taget..
..................
Hvad jeg fik i julegave? Et nyt halsbånd, for at stadfæste ejerskabet..
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar