Tavshed.

Han er tavs for øjeblikket.



Ikke sådan at sige, at han går tavst og rugende rundt og spekulerer, tvært i mod, han er sit sædvanlige glade, snakkende, smilende jeg, med øjne som lyser nærmest selvlysende blå, og som ser tværs igennem mig.. (Eller sådan føles det, formentlig kun for mig, jeg har ladet mig fortælle at snørklede og overintellektualiserende kvinder som jeg ikke sådan er at lyse igennem. Eller også er det sommerferiens ekstra par kg på maveskindet, som gør mig svær at lyse igennem?)



Første stikvej taget, tilbage til tavsheden. Han er tavs, når han tager mig, tavs når han strammer sin hånd omkring mit hår, og trækker til, tavs når jeg hører hans dybe åndedræt i mit øre og mærker hans stive pik op mod mine baller. Han var ellers ikke tavs tidligere, når han udstak ordrer, fortalte fantasier, fortalte om hvilke sadistiske planer han havde, om reb der skulle stramme, om hans tøs, mig, der var meget meget villig..



Netop villigheden og liderligheden, som konstant er til stede får min overanalyserende og kvindagtige hjerne til at flyve derudaf. Hvorfor er han stille nu, er det fordi jeg er for meget, fordi min lyst og min liderlighed, min længsel efter den næste omgang med spanskrøret fylder så meget, at jeg fylder for meget? Fylder så meget, at magtbalancen tipper og fjerner noget af lysten, hans lyst? Er tavsheden hans måde at gøre mig usikker og få overtaget igen på? Eller er jeg bare præcis det jeg er, kvindagtigt overanalyserende, grænsende til det irriterende? Som bl.a. Mads Christensen siger (hmm, at citere dén mand!!)  "Kvinde, så slap dog af!!" Han siger også, at vi kvinder skulle tage bare at sprede benene lidt mere og give den stakkels mand det han vil have, mere sex! Det vil jeg da meget meget gerne..



Konklusionen er sådan set klar nok, selvfølgelig er jeg for overanalyserende.. Selvfølgelig tænker jeg for meget.. Selvfølgelig skulle jeg tage at slappe mere af! Jeg er PRÆCIS som alle andre kvinder er, hvad det angår, for snakkende, tromlende, fylder for meget. Snakker, vrøvler, overfortolker.. Hvor kommer ellers min trang til en dominant mand fra, en mand, som kan få mig til at holde mund, få mig til slå hjernen fra, (hold op hvor har jeg lavet mange indkøbslister i hovedet under sex i mit tidligere liv!!), og bare lade liderligheden og begæret flyde.. Og hans tavshed, den (tror jeg ikke..) betyder ikke noget som helst andet end at han bare lige for øjeblikket ikke har lyst til at hviske ordrer og fantasier. Han ved også ganske udmærket, hvordan de kører rundt i hovedet på mig, helt af sig selv..



Jeg kan for eksempel ikke ligge i min sofa foran panoramavinduerne uden at tænke på, at manglen på gardiner delvist er fordi jeg, når jeg ligger med spredte ben og meget synlig kusse, måske bliver set af én i lejligheden overfor, set, observeret, betragtet.. Besnærende, farligt, uartigt, meget lidt den pæne pige.. Mine brystvorter bliver stive og kussen våd ved tanken alene, ved bare at skrive ordene..



Tavsheden i morges blev brudt, ikke af hans hvisken, men af faste slag af hans hænder på mine baller. Slag afløst af pauser, mens hele min krop var spændt i venten på det næste, hårdere slag. Slaget, som når det kom, sendte chokbølger gennem min krop.. Og tavsheden blev brudt af min stønnen, mens han tog mig bagfra og begge hans hænder lå stramt om min hals..



.