Hvor starter jeg..

Starter jeg med aftenens sanselige oplevelse, jeg desværre måtte sige nej tak til, pga logistikken.. Invitationen fra tøsen om at komme forbi og se hendes Master bruge sin tøs.. Se, ikke røre.. Åh, min nysgerrighed, næsten ubærlig. Mærker kussen blive fugtig ved tanken alene..

Eller starter jeg med begyndelsen? Hvordan jeg stort set var uden sexliv i flere år, da jeg mødte min kæreste, min Herre. Hvordan han blidt, langsomt, med stor indføling, blide, kyndige, vidende hænder, lærte mig en nydelse, jeg aldrig tidligere havde kendt, eller været i stand til at hengive mig til.. Jeg havde altid syntes det var irriterende, smertefuldt, unødvendigt med de smæk, jeg tidligere var blevet introduceret for.. Og nu, fantaserer jeg om det, det gipper i min krop når det første slag falder, af nydelse, forventning, efter hånden, pisken.. Hvordan han veksler mellem slagene, og blide, nydelsesfulde berøringer, kys.. Åh, hvor jeg nyder..
Jeg er nu kvinde med stort Q, korset, yndlingslegetøj.. Halsbåndet, jeg elsker, og som markerer at al modstand er slut.. Ikke at jeg yder nogen særlig modstand, jeg vil det for meget til at kunne spille særlig godt skuespil..

Eller kommer jeg med et mere filosofisk indlæg, som jeg har læst så mange af, om den submissive kvinde, som opgiver næsten sig selv i hengivelsen til ham, der bestemmer det hele, seksuelt, i hverdagen.. Intellektualiserende beskrivelser, begrundelser, undskyldninger?
Sådan er jeg ikke helt, tror jeg? Jeg er kvinde med karriere og ansvar i hverdagen, med så meget power at jeg nyder at hengive mig selv, glemme mig selv, i underkastelsen seksuelt. Men i hverdagen er min herre min kæreste, vi har et ligeværdigt forhold, han er min bedste ven, og vi kan, når vi laver mad, tale lige godt om politik, arbejde, frække fantasier..
Narrer jeg i virkeligheden mig selv? Jeg er god til ord om forsvarsmekanismer, intellektualiseren, undskyldninger, osv., men det kan jo blot være ord jeg gemmer mig bag.
Jeg tænder øjeblikkeligt, når han giver mig besked..