En grønspættebog i BDSm..

Overvejer at forfatte en bog ;-). Foranlediget af en kinky side, jeg frekventerer, hvor der er en debat kørende omkring hvad der findes af første hjælps metoder for sadister til hurtigt at få det ønskede resultat.. Ikke en bog som enhver submissiv masochist nødvendigvis ønsker hendes herre skal have da den måske kunne give lidt for mange gode idéer, på den anden side, hvem ønsker ikke en herre med gode idéer ;-).




Jeg har været lidt halv ynkelig på det sidste, er ikke super god til at være småsyg, får så ondt af mig selv, og pudser heltindeglorien ved at lade som om at det har jeg da overhovedet ikke, næsten, og kæmper synligt ophøjet og heroisk, med slet skjulte, høje suk.. ;-) Under alle omstændigheder havde jeg en meget travl arbejdsuge, fordi min nærmeste arbejdskollega havde ferie, og var ude for at more sig ;-). Kæmpede mig (som anført heroisk, suuuk), gennem ugen, og endte med total stress og migræne lørdag morgen. Hvor en travl weekend også var foran mig, med lidt for mange ting, der skulle nås..




Han lå ved siden af mig, og påstod jeg højlydt nærmest jamrede, så det har tydeligvis været slut med at "lide" i stilhed. Spøg til side, så havde jeg det faktisk temmelig elendigt, og var klar over at jeg var nødt til at bede om hjælp.. Fik bedt om kaffe, måske lidt morgenmad (uden mad og drikke duer heltinden ikke..), og også, efter en dyb indånding, om jeg ikke godt måtte få smæk.. Jeg ved fra tidligere hvor helt fantastisk det kan kurere hovedpine.. Han kiggede en smule hovedrystende og smilende på mig, vist mest for at se, om jeg faktisk mente det.. For hvem skulle tro at hårde slag, rykkende gennem hele ens krop hjælper på en hamrende hovedpine..




Det gør det, og mere til.. Meget meget bedre end den kaffe, jeg også fik. Men først bagefter..



.

Om tankelæsning og frygten for at komme til at styre..

Jeg har skrevet om det før, men har brug for det igen.. Jeg er virkelig bange for at komme til at styre og bestemme. Jeg ved godt det i sidste ende ikke er mit ansvar, men Hans at sige fra (og slå til ;-)), men jeg er stadig en voksen kvinde og har som sådan et medansvar. Jeg har ikke nogen forventninger om at han kan læse mine tanker, og derfor ér jeg jo nødt til at fortælle ham.. Siger jeg til mig selv, og svælger mit spyt.. Fordi det bare ikke er nemt og aldrig bliver det, tror jeg, når det kommer ind på områder som tilfredshed, hvornår nok er nok, fantasier osv..




For hvis jeg fortæller ham hvad jeg drømmer om, hvad jeg godt kunne tænke mig anderledes, er det så ikke alligevel, at styre en smule fra bunden.. Osv osv osv.. Jeg er kvinde, og det kører rundt i hovedet på mig ind i mellem, om og om igen.. Jeg VIL ikke styre eller beklage, men nogle gange kommer jeg til det alligevel, og jeg kan høre mig selv når det sker.. På den ene side, hvordan skal jeg ellers sige det, hvordan skal han ellers vide det. På den anden side, det er lige meget, hvad du tænker, fo, hvis hans behov er noget andet lige nu er det lige meget hvad dit er. Også selv om du er en smule uforløst lige nu i dette øjeblik.. Det ér jo lige meget, for det er han ikke. Du er slavinde, fo, lær det så!!



Jeg vovede pelsen. Jeg fik sagt hvad jeg tænkte, selv om jeg, mens jeg sagde det godt kunne høre at det lød som om jeg beklagede mig. Hvad jeg i virkeligheden også måske gjorde en smule. Øv. For det bør jeg ikke gøre, sådan som vores roller nu er.. Skam mig!! Og jeg fik også spurgt, nu hvor han snart har fødselsdag, om jeg må give ham en gave.. Fordi jeg gerne vil give ham nogle muligheder, men ja, også fordi der er noget jeg godt kunne tænke mig. Eller i virkeligheden, noget jeg faktisk overhovedet ikke kunne tænke mig han får, og det er selvfølgelig præcis derfor han skal have gaven.. Mere om det, hvis jeg rent faktisk får givet ham den.. (Kan dårligt komme udenom, nu jeg har nævnt det i fuld offentlighed..) Pointen med at nævne det her også mest at nævne alle de på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-frem-og-tilbage overvejelser der fulgte med overhovedet at spørge.. Og er det at styre at give en gave som giver ham (og dermed også mig selv) muligheder..?




Resultatet, frygtelig dårlig samvittighed og usikkerhed. Fordi jeg sagde hvad jeg tænkte, forsigtigt, men alligevel.. Rendte ind og ud af badeværelset 10 gange til formiddag, undskyldte, forklarede, ævlede, mens han sad ovre i sofaen, tilbagelænet, med læsebrillerne på næsen og grinede af mig. Nød mit ubehag og min dårlige samvittighed med et stort smil. (Han er altså en sadist!). Og til sidst, da han alligevel blev træt af hele forestillingen endelig sagde..




"Så hold dog bøtte!!" Med et stort grin. Jeg åndede lettet op.. Måske alligevel jeg er tilgivet? Han kommer hjem til mig i aften igen.. Så måske..?



.

Fluen og pissoir'et..

Kender I den om fluen og pissoiret.. Den lille plet lignende en flue placeret et passende sted i kummen på pissoir'erne for at få mændene til at sigte efter den og ikke strinte...




Vinterferien slut, således er også turen i svømmehallen overstået, og endda uden mærker.
"Jeg har tænkt mig at vente til bagefter", sagde han storsindet til mig, da svømmeturen blev udskudt fra torsdag til fredag.. En ganske udmærket tur, desværre dog uden at nogen i det udenlandske udviste nogen tegn på at have de samme lyster som jeg. I hvert fald så jeg ingen blå rumper.. (Og ja, jeg kiggede efter ;-))




Lørdag aften, sidste aften på ferien, sidste chance for at få de eftertragtede mærker.. Og hvad spotter han på min ene, hvide, jomfruelige balle.. En rød og hævet bums.. Som fik fuldstændig samme tiltrækningskraft som førnævnte flue, hvad angik spanskrøret..




"Jeg fik den endda til at bløde", proklamerede han stolt bagefter.. Det samlede resultat, én temmelig blå, øm, hævet, balle, med særligt ét fuldstændig fortykket hævet, ømt!! område.. med bums.. Den anden balle, stadig jomfru. Så sig ikke, at mænd ikke kan finde ud af at ramme..



.

Vinterferie.. Om mærker og svømmehaller..

Nogen gange er frygten for mærker meget større end liderligheden efter at få dem.. Især når man ved man på et tidspunkt i løbet af vinterferien skal en tur i svømmehallen, med ens børn, en veninde, og hendes børn også.. Frygten er ikke mindre efter at vi endeligt mellem Herren og jeg har fastslået, at hvis hans lyster bringer ham til at gøre noget grænseoverskridende, er det hans lyster som til enhver tid betyder alt, og ikke mine modstræbende eventuelt modsatte. Og det kunne ligne ham at nyde at se mig kravle langs væggen i svømmehallen for at undgå at primært min ældste så min bagdel..



Idéen med at jeg tog badedragten på og tegnede "af", hvor den når til på røven og brysterne, i forhold til "tilgængelige hudområder" har slet ikke vundet fodfæste. Overhovedet..



Han havde om morgenen sagt at jeg skulle sørge for at få de 2 yngste i seng i ordentlig tid (den ældste er teenager, og allerede nu gerne længere oppe om aftenen end moderen, så lidt af en opgave, og i stil med at få hende til at vaske gulv i hele huset uden brok..) Det lykkedes ikke særligt godt, og jeg så tydeligt hans misbilligelse om aftenen, da jeg blev mindet om at nu SKULLE jeg altså se at få hende i seng.. Hvilket fik mig til at håbe på (et ret usædvanligt håb fra min side, men jeg var altså ret nervøs..) at han nok egentlig så ikke rigtig gad alligevel, men måske bare ville lægge sig med sin roman, og bagefter falde i søvn.. Jeg kan godt selv høre, at det lyder en anelse naivt. Især fordi jeg fik at vide om morgenen jeg ikke skulle gøre mig den ulejlighed at ophidse ham for meget, fordi han ville gå hele dagen og spare op..



Børn i seng, mig selv godt lagt til rette i dynerne, nærmest halvt sovende, men alligevel med en uro indvendigt.. Faktisk ikke liderlig uro, men ægte ærlig uro, hvis han nu alligevel..



Da Han kom blev bogen ikke fundet frem, i stedet mærkede jeg hans varme hænder på min nakke og ryg, let masserende, med det samme nok til at få hele min krop til at falde velbehageligt til ro. Så længe det varede.. Derefter.. Endte jeg liggende på ryggen med begge ben bundet op strakte, i bjælken over sengen, benene så meget løftet op og præcis så spredte, at kussen og ballerne var netop tilgængelige for både fingre, ridepisk og spanskrøret.. Spanskrøret, som han mange gange lagde fra sig, hen over min mave, hvilende op af mine ben eller mellem dem, mens han rumsterede rundt med andre ting i rummet, lænker der raslede let, reb som laver en helt bestemt lidt dump, lav lyd når de rammer gulvet.. Spanskrøret som han hele tiden vendte tilbage til og brugte mod min hud, mine baller, mens jeg affandt mig med min skæbne..



Dagen efter, en bemærkning om at de 17-årige muligvis havde stået udenfor mens mine ben var bundet op og ret synlige gennem soveværelsets vindue, så hvis de kigget den rigtige vej.. Og, indtil nu, endnu ikke et eneste mærke synligt på min hud, hvordan han så end bar sig ad med at undgå det.. Hvem siger mind-fuck.. Og jeg har stadig ikke været i svømmehallen..


.

Weekendens (og næste uges) udfordring..

Vi skal af sted til huset langt væk.. Med børn.




Hvordan overbeviser man 6 egne børn, bonusbørn og lånebørn i alderen 5 til 17, at normal sengetid i ferien er kl. 22 nul-nul, og at det er helt normalt for børn at sove med ørepropper..




Og hvordan får vi selv sneget "hyggetid ind"..? Indrømmet, de 2 stk. 17-årige er formentlig i hi det meste af tiden alligevel, for slet ikke at sige at jeg faktisk er ret sikker på at man som 17-årig på sin fødselsdag vågner op med et par Apple hørepropper i fødselsdagsgave (sker vist for mange teenagere før, men som 17-årig er den sikker), så det er måske ikke dem jeg skal "frygte"..




Men spanskrøret står deroppe i skabet (kan sådan ét gro mug), og den sorte taske har aldrig forladt pladsen ovenpå mit garderobeskab (havde seriøst ikke engang set at han "gemte" tasken der.. Ærligt!), lige klar til at hive ned og slæbe ud i bilen med røremaskine, strikketøj, (man er vel huslig), bøger og bunker af tøj.. Naturligvis ikke mit, men børnenes.. O:-).




Han siger jeg ikke skal bekymre mig, at han naturligvis ikke kan holde fingrene fra mig en hel uge, men altså, der er lige et par ubekendte. Eller 6..




God vinterferie!!!



.