lørdag den 19. november 2011

Foreningsliv..

Foreningsliv er noget vi danskere er rigtig gode til. Med min oprindelse i den jyske muld kender jeg alt til foreningsliv, gymnastikforeninger, fodbold, skydning, alt hvad et jysk hjerte kan begære af aktiviteter, og frivilligt arbejde. Jeg har f.eks. haft min andel af hjælpetræner jobs, kærligt belønnet efter endt sæson, med en klubtrøje og et knus for vel udført arbejde..



Denne forening er en smule anderledes. Eller er den? Formålet er jo universelt at udbrede og fremme kendskabet til foreningens aktiviteter. At skabe trygge rammer, hvori aktiviteterne kan udøves. Det gælder da for alle slags sport, hvad enten man taler om gymnastik, håndbold, eller sex..?



Der er masser af frivilligt arbejde, hvis man har lyst til det, og klubtrøje, måske, men ellers er der afgjort andre former for fysisk tydelige belønninger.. Og i klub?huset efter udøvet sport er der altid nogen at tale med, og indgå i livlig diskussion med.



Jeg nød f.eks. en yderst interessant diskussion ud i grammatik og forkortelser. Jeg ved nu f.eks., at S står for Service.. Det giver god mening, synes jeg, jeg føler mig i hvert fald på skønneste vis serviceret, når jeg får lov til at vise min bagdel og belønnes med de smukkeste blå mærker. Det er fantastisk service, synes jeg, og i øvrigt meget i tråd med de blå mærker jeg tidligere har fået, ved andre sportsgrene..? Og egentlig er det en fantastisk form for sport, hvori han får mulighed for at få trænet flere forskellige former for slagteknik, og jeg i min ende på bogstaveligste vis nyder den service, hans træning medfører..  Han var meget flittig i går aftes.. (Og kors hvor kan jeg få halen på komedie igen nu, efter dette blog indlæg.. Hurra.. ;-))




Største bekymring, at jeg lærte også noget om hvornår evnen til at få blå mærker forsvinder. Jeg glemte dog at spørge, om evnen til at blive øm i en vis legemsdel i flere dage efter også forsvinder med evnen til at blive blå..



Det håber jeg ikke, han har moret sig hele dagen med rent tilfældigt at ramme mit ømmeste sted med det helt rigtigt pålagte pres med tommelen. Medførende, at jeg til stor morskab (for ham) sagde "av" meget højt hen over køledisken i Kvickly, det nok mest menneskebefolkede sted i min bydel en lørdag formiddag..



.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar