Gæsteblogger på besøg..

Dørklokken ringede klokken 20.00 præcist. Som vi havde aftalt. Jeg trykkede på døråbneren og lyttede til hendes skridt på trappen. Høje hæle, der gav genlyd i opgangen. Kvinden trådte ind, og jeg gav hende et kys på kinden, tog hendes hånd. Kort nederdel, sorte strømper, røde stilletter. Yderst tilfredsstillende, men det var også det, jeg havde forventet. Hendes åndedræt var tungt, og det skyldtes ikke kun trappen. Hendes anspændthed var forståelig. 

Jeg bød hende tage plads, og skænkede hende et glas champagne, mens jeg tænkte på min slavinde, der lå bundet, gagget og blindfoldet i rummet ved siden af. Kvinden hævede glasset og drak to gange. Jeg fyldte op, og det var det. Vi talte kun lidt. Vi havde mødtes på en café få dage forinden, og der var ikke mere at sige. Alt var aftalt. 

Jeg tog hendes hænder, førte dem om på ryggen og bandt dem. Jeg gav hende blindfold på og gaggede hende. Så førte jeg hende ind til min slavinde og lagde hende ved siden af. Bandt hendes ben. 

De to kvinder lå tæt op ad hinanden, smukke. Blindede og magtesløse, med alle andre sanser skærpede. De havde aldrig set hinanden. Ville måske aldrig komme til se hinanden. Men de kunne mærke hinanden, dufte hinandens parfume, høre den lette knitren af nylon mod nylon, og de ville komme til at kende hinanden på smagen af deres safter, på lyden af deres stønnen, af deres klynk og deres skrig, når jeg svingede pisken. 

Da tiden var inde straffede jeg min slavinde hårdt. Så kvinden kunne lytte og forestille sig, hvad der ventede hende, hvis hun ikke opførte sig tilfredsstillende. Bagefter var det hendes tur. 

Efter straffen kom belønning. Båndene løsnedes, og de fik lov til at mætte deres lyster, stadig blinde som kattekillinger, men liderlige. Styrede med fast hånd, med pisk, og med alle åbninger tilgængelige for Herren. 

Meget senere lukkede jeg kvinden ud af døren med et kindkys og et kram. Hun havde stadig ikke set min slavinde, og min slavinde havde ikke set hende. Men måske en anden dag..

K.

Gave weekend..

"Jeg ønsker mig et tykt spanskrør i julegave, og det skal være én af de gaver jeg får længe! før jul."



Sådan lød sms'en, og jeg ved godt hvad det betyder. FannyO skal ud at shoppe.. Og der skal af-rapporteres bagefter.. På et tidspunkt skete det flere gange, af sted på de høje hæle, ud at køb et spanskrør, og bagefter! skal du gå rundt i byen med den og købe de andre ting du nu havde tænkt dig. Men blomsterpinden først.. Hvilket er én af grundene til at der er placeret forskellige spanskrør rundt på de forskellige domiciler, så er Han også fri for at transportere dem frem og tilbage..



Så, på med den røde læbestift og de høje hæle, og af sted med mig, til SM shoppen, og lade som om man verdens-kvinde-agtigt er helt på højde med situationen og da bare køber et lille bitte spanskrør mens et par langskæggede Herrer tydeligt observerede mig under deres osen rundt i butikken.. Godt jeg ikke vidste at jeg havde lidt læbestift på tænderne, det er så usexet..!! Og utjekket.. Jeg fik mit indkøb pakket ind, tog gladeligt mod tilbudet, selv om mit indkøb med lidt god vilje måske kunne have lignet en spadserestok for et barn på 1 meter og 20..



Af sted på weekend nr. 2 i træk uden børn, til huset langt væk i skoven.. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke rigtig var in the mood, tror bare jeg var træt, og egentlig mest havde lyst til at kravle sammen i sofaen foran brændeovnen i varme, bløde (usexede) bukser og en komfortabel bluse. Det fik jeg heldigvis ikke lov til, og midt i min træthed mærkede jeg glæden over Hans styring, min træthed og ladhed gjorde ingen forskel. Op og på med kjole og stiletter, og så kan jeg faktisk ikke huske så meget mere.. Noget med fokus og at være til stede mere end at huske detaljer. Var træt, var til Hans rådighed, og, ikke at forglemme, så havde han fået sin gave.. Smuk og sortlakeret, spanskrør, med et børstet metalhåndtag og med en metalknop for enden, som fin finish.. Vakte omgående glæde og et særligt glimt i øjnene.. Den første kommentar værende, at dén i hvert fald ikke fik lov til at blive stående i huset, dén skulle med hjem..




Hvad jeg kan huske fra aftenen er talrige slag med en lille bidende flogger, overalt på kroppen, på brysterne, igen og igen, sviende smerte, og stigende liderlighed. Slag med det nye spanskrør, mod skulderbladene, siden af ryggen, hofterne, ballerne, bagsiden af lårene, ballerne, igen og igen, så det drev tårerne frem.. Næste morgen, Hans tørre bemærkning, da jeg begyndte at pive ukontrollabelt, klynke, og synke sammen i rebene jeg var bundet op i, efter allerede de første slag med spanskrøret..



"Det er sådan en fornøjelse efter en aftens hårdt arbejde at kunne slappe lidt af morgenen efter.."



Ikke at det stoppede ham..



Virkelig en skam at Han ikke hørte og observerede min overraskede jamren et par timer efter, da jeg skulle ud på søndagens løbetur, og ikke havde overvejet hvor ondt dét rent faktisk ville gøre.. Og hvor ondt det stadig gjorde da jeg var af sted på løbetur igen i dag. Sådan en glæde i øvrigt, det sørger virklig! effektivt for at tankerne bliver temmelig ensporede på turen.. ;-)


.

I byen.

I dagene op til turen fortabte jeg mig i detaljer, fordi helheden næsten var for meget at rumme.. At glæde sig til.. For hvad nu hvis jeg blev skuffet.. Hvis virkeligheden ikke kunne leve op til forventningerne, fantasierne jeg havde haft så længe, håbet..



Hvilket tøj skulle jeg have på.. Erotisk, naturligvis, en sort bluse så tynd og gennemsigtig at den nærmest ikke er der, en nederdel, som smyger sig til kroppen og fremhæver talje og hofter. Og, lige så vigtigt, er nemt at tage af igen. Hurtigt.. Lingeri (ikke krukkeri, men i den her sammenhæng kan man altså ikke bruge ordet undertøj..) Hofteholder og ægte nylonstrømper med søm, g-strengs trusser lavet af tynde, smalle stykker stof, påsat bittesmå guldnitter, tilsvarende bh, med et par ekstra snore over selve skålen, også med små nitter.. Egentlig kunne jeg i princippet bare være nøgen, eller uden undertøj, men det ville ikke rigtig være min stil.. Og Han kan lide at se på indpakningen først.. Men inden jeg kom så langt som til beslutningen var der mange overvejelser omkring det, visen en større bunke tøj og undertøj frem så Han kunne vælge, fokus på detalje, detalje, detalje..



Listen inde i hovedet, frygten, hvad kan gå galt.. Jeg kunne gå i baglås og bare sætte mig på stenene på vejen som et æsel der ikke vil flytte sig.. (Næppe sandsynligt, snarere sandsynligt at jeg ville løbe derhen, falde i stiletterne og ødelægge strømperne..) Hvad kunne ellers gå galt.. Jeg kunne efter allerede første slag mod min krop nærmest gå i selvsving af smerte, og falde sammen på gulvet.. (Et scenario der fik Ham til at skraldgrine, det anså Han ikke som sandsynligt.. ) Jeg kunne gå i panik, ikke kunne fokusere, måske bare ikke klare Hans krav eller ønsker, være utilstrækkelig. Eller finde ud af at det ikke gav mig den oplevelse jeg håbede på så jeg bare ville føle mig tom bagefter.. Eller Han kunne finde ud af, at stedet, det, blandt andre, ikke var ham alligevel, og det ville så være det..



Jeg har sjældent været så rastløs en lørdag som denne.. Frem og tilbage mellem computeren, kaffemaskinen (note til selv - kaffe hjælper ikke på sommerfugle og rystende hænder..) En løbetur på 5 km selv om jeg var ude at løbe dagen forinden, bare for at komme af med noget af krudtet.. Løb desværre?, på rekord tid..



Færdig, fikset og klar i alt for god tid, mere kaffe, og et tv-program om en fjollet mand som syntes han reddede verden ved at svømme i minus 1 grads koldt vand på Nordpolen..



Endelig af sted, i bilen, jeg kørte. Han kan næppe sætte sit liv højt med den disposition, jeg kunne se mig selv havne i en lygtepæl et sted pga. omkringfarende tanker.. Heldigvis vidste bilen nærmest selv hvor den skulle hen, og det hjalp at koncentrere sig en smule om ikke at køre min Herre direkte ind i et vejskilt..



Fremme, indenfor, uden hverken at vrikke om i skoene eller snuble på fortovet. Hænge overtøjet på bøjle, tage Herrens jakke, finde ind i stemningen, stedet, mit submissive indre (masochisten havde været der hele dagen, med alle de tankemæssige selvpinerier..).
De andre par, søde, smilende, rolige, lyset og stemningen, varmen, stearinlysene, en form for uhøjtidelig, højtidelig stemning.. Vand, kaffe, mere kaffe! (Note 2 til selv - skal på kaffeafvænning, starter i morgen. Tager lige en slurk af min kaffe mens jeg skriver..) Parrene gik ind i rummet ved siden af, lyde kunne hurtigt høres, og Herren og jeg sad tilbage..



Jeg havde ingen fornemmelse af hvad Han havde tænkt og planlagt, jeg havde ikke turdet spørge, og ville ikke vide det. Havde sikkert heller ikke fået noget svar. Jeg så blot på, da vi kom, hvordan han inspicerede rummene og de forskellige muligheder, mens jeg fulgte med og igen havde fokus på detaljen. En krog i loftet, flere kroge, et kors, et gitter. Smukt udført arbejde..



Jeg var bange for jeg ikke ville kunne, ikke det at være blandt andre ligesindede, det havde jeg en kraftig ekshibitionistisk fornemmelse af at jeg godt ville kunne, men bange for at jeg ikke ville slå til, når han afprøvede de muligheder han valgte sig.. Bange for at skuffe Ham, bange for at Han ville blive skuffet i det hele taget.
Jeg kunne. Jeg hørte lydene fra de andre par omkring mig, suk, stønnen, skrig, jamren, mens jeg var bundet med ryggen mod et kors og mens Hans slag ramte mig, Hans tawse, Hans pisk, et andet redskab jeg ikke genkendte. Han ramte mine arme, ben, hofter, bryster, maven, kussen, mens jeg lod det hele fylde mig, følelsen, fornemmelserne, smerten. Mens jeg stod bundet med maven mod et gitter, kun iført strømper og hofteholder, mens Herren afprøvede slagredskaber, reb, muligheder, blandede min nyfundne indre ro og viden sig med lyst, liderlighed, sanselighed, følsomme nervespidser og et vildt begær.. Ønsket om at tage i mod, følge ham, følelsesmæssigt, i smerten fra slagene, så vel som bogstaveligt i det reb han havde bundet i mit brede læderhalsbånd. Følge Ham som jeg gjorde mens Han trak mig rundt for enden af sit reb, fra hjørne til hjørne i lokalet, rundt og tilbage igen.
Efter gitteret trukket ved halsbåndet væk igen og placeret bag en halvt lukket dør. Her blev jeg atter bundet i reb, med armene bundet over hovedet og anklerne bundet op mod samme bens lår. Med vidt spredte ben og blottet skød mærkede jeg Ham, Hans pik og graden af Hans egen ophidselse.
Klimakset til sidst, et tykt spanskrør, fundet til lejligheden, som sendte mig af sted. Liggende rystende over hele kroppen, under et tæppe, med hiksende gråd, tårerne først trillende, så boblende latter, trygt i Hans nærvær, og fyldt af visheden, som jeg fik sagt højt, til Ham.
"Ja, det er lige præcis her, og på dette sted, jeg hører til.."



Han kørte bilen hjem..



.