Udtrykket delvist lånt af læser, tak, men står også godt mål med virkeligheden..
Ønsker ikke at være notorisk brokkemås, (men gerne at have en liderligt lækkert vrikkende røv..). Af de kun 2 indlæg i april måned kan udtrækkes, at der ikke har været så mange rigtigt uartige stunder.. Jeg skulle nok have krydret bloggen med et par uartige billeder til at stimulere et par liderlige kusser og lystne blikke, men, der skal jo være plads til forbedring..
Under alle omstændigheder ophørte det lystne lavvande, og med det har jeg besluttet mig for at jeg ikke har lyst til at bekymre mig mere om at være en toppende bund. Hvis jeg er liderlig og vil have mere smæk kan han jo ikke læse mine tanker i akten, hvor jeg mange gange jeg end forgæves har forsøgt at overføre mine tanker.. "Slå mere, slå hårdere, mere.." "Suk.." På den anden side har jeg heller ikke lyst til at påføre mig selv et indre billede som værende hesten på alle 4 der beder om mere pisk.. Alting med måde..
Efter at min liderlige røv havde ladet sig forlyste med spanskrørets svidende svirp, lyden i sig selv frygtindgydende skøn sagde jeg til ham, at jeg stadig havde tanken om bare jeg dog måtte få bare 3, bare 4 slag mere.. Hans svar, jamen hvordan skal jeg så vide hvornår du har fået nok..? Et rigtig godt spørgsmål, jeg tror svaret må være, at selv når jeg har fået nok har jeg stadig godt af 3-4 ekstra slag.. Kussen er lige nu i hvert fald våd igen bare ved tanken..
.
Kære Fanny
SvarSletJamen du er da velkommen (til at låne) sålænge det kun drejer sig om ord - eller ideer, hvis jeg skulle komme med sådan nogle ;-)
Åhh, ja somme tider kunne man godt ønske sig, at I (tøser) havde indbygget termostat, der kunne vise os (arme) knægte, hvornår temperaturen var nået. På den anden side - er det mit indtryk - at stigende temperatur øger behovet; så det er nok alligevel ingen god løsning. Et stopord orker I nok heller ikke at benytte jer af i den situation - heller ikke en god idé, da I så ikke kan slippe ansvaret for egen "skæbne" og netop det at kunne lægge hele ansvaret over på Ham i den situation er en del af oplevelsen.
-- Så du må nok fortsætte med at lade dit tiggende ansigt og bedende øjne være signal til ham om ikke at stoppe. ;-)
Hvis hilsener kan varme, så stribevis af dem
fra Domus
PS UNDSKYLD sent svar!!
SletKære Domus,
SvarSletHilsener kan altid varme, tak.. :-)
Interessant emne, stopord. Jeg tror du i høj grad har ret i at de har begrænset effekt når man er i et forhold, for bliver det så ansvarsfralæggelse? Og ved han ikke hvornår nok er nok? Er hun ikke bare pivet hvis hun siger "stop"? Er det ikke hans beslutning..? Jeg tror et stopord er vigtigt, hvis man vover sig ud hvor man ikke kan bunde med en fremmed. Et sikkerhedsnet. For sex er sex, og kink er kink, og i min bog SKAL det være sikkert, så ingen tager skade, hverken fysisk og psykisk. I et parforhold er det noget andet. For selvfølgelig kan han ikke læse hendes tanker omkring hvornår hun rent faktisk har fået nok. Og selvfølgelig er risikoen at han går en smule for langt. Men da man må gå ud fra der er tillid mellem parterne, så ordner de det nok i fællesskab med samtale og nærhed, hvis der bliver krydset en grænse. For, det er sex vi taler om. Det er nydelse, med, indrømmet, et twist, men formålet er stadig, at det er til begges nydelse, og man må og skal tale med hinanden og løse de små småknuder der kan dukke op i ethvert parforhold, hvad enten det er klumper i sovsen, en tandpastatube er er trykket lidt forkert, eller et spanskrør som bare ramte lidt skævt. Begge har et ansvar, og begge må tage det, selv når hendes tændpunkt er at afgive kontrollen totalt. For ansvaret har hun stadig sammen med ham.. Håber det giver mening.
Kærligst, og hilsener tilbage,
FO
Kære Fanny
SvarSletJeg er enig med dig i, at begge har et ansvar. Dette ansvar ligger i den fase, der ikke ar noget med udfoldelse af seksuelle lege at gøre, men i ”hverdagen” – når der ikke er andet seksuelt på færde end talen om det, ligesom også grænser o.a. debatteres under sådanne forhold.
Under selve legen, seancen, spillet, oplægget er det den, der tager teten, føringen, kommandoen – altså dominansen, der må have det fulde ansvar.
Her går jeg ud fra manden som den dominante overfor kvinden (vel vidende at det jo også kan være omvendt eller af samme køn, men blot for nemheds skyld).
Jeg mener, at hvis hun giver sig hen til ham under betingelser, som emnet her, må hun kunne lægge al ansvar fra sig i situationen og stole på, Han kan læse hende (hun er jo ikke til enhver tid den samme mentalt set), overholder aftaler med hensyn til grænser (næsten – usikkerheden, om de bliver overholdt, kan jo også være et pirrende moment, men indenfor en hvis margen), tydeliggøre sin attrå (hvilket måske får hende til at acceptere/nyde en lille grænseoverskridning).
Ved at fornemme denne dominerende/ ledende adfærd, mener jeg, hun kan føle sig ansvarsfritaget og blot give sig sine følelser og sin liderlighed i vold uden tanke for konsekvens.
Mentalt, tror jeg, dette ”pusterum” vil give meget energi i hverdagen til at tage ansvar i arbejdsrelationer, i sin sociale adfærd og en indre balance.
PS. Det med, at tiden løber. Kender jeg selv alt for godt – har bl. a. påbegyndt svar på indlæg hos dig, men ikke fået gjort dem færdige – og altså sendt. Man kommer under indflydelse af andre tanker. Gerne et svar, selvom det bliver forsinket; livet består jo (heldigvis) også af meget andet end blog-skriverier.
Kærligst
Domus