Jeg har forhåbentlig gjort op med / forklaret hen af vejen, at jeg ikke rigtig tror på det med kasser, som alle med en bestemt overskrift skal passe ned i.. Jeg kalder mig selv submissiv masochist, men i virkeligheden er jeg helt tydeligt mere masochist end submissiv. Der er klart nogen som har præferencer for den ene del mere end den anden, nogen som dyrker BDSm, og som stort set ikke tænder eller slet ikke tænder på smerten, men udelukkende er en del af universet pga. trangen til submission, underkastelse, for nogen også ydmygelse. Ingen af os kan proppes ned i en kasse, vi er dén vi nu én gang er som mennesker, kvinder, og måske er vi endda som person i nogen grad forskellig også, afhængigt af hvem vi er sammen med.. En submissiv masochist som er sammen med en mand som foretrækker underkastelsen af sindet alene mere end trangen til fremkaldelse af smerte vil forsøge at forstærke den submissive del af sig selv mere end masochisten. Om det kan lade sig gøre er dog måske en anden sag. Vi er dén vi nu én gang er, men vi er også foranderlige og under udvikling, de fleste af os, hele vores liv..
Min pointe, at relationen er afhængig af mennesket, manden og kvinden, og deres indbyrdes tiltrækning, leg, forhold.. Indenfor det univers af lyster de nu én gang nyder at kaste sig ud i.
Det samme tror jeg også gælder manden, den dominante sadist. Eller den dominante, eller sadisten. Også mænd indenfor det sorte univers er yderst forskellige, uden at der findes nogen bestemte og gode kasser at putte dem i, og i et forhold til en kvinde tror jeg på at også manden kan få ønsker om være mere dominant, eller mere sadist, at udtrykke en bestemt del af sin seksuelle personlighed, afhængigt af hvilke følelser kvinden vækker i manden, hvilke signaler kvinden sender. Plus, at mænd, såvel som kvinder, (lige meget hvad diverse fordomme end siger om mænd som vedbliver at være drenge), også udvikler deres seksualitet gennem livet, så længe de måtte ønske det..
Min mand er klart mere sadist end han er dominant. Han har aldrig haft noget ønske om at jeg skulle sidde ved hans fødder, udføre små opgaver eller opvarte ham særligt (siger han..). Det er ikke hans tændpunkt at have en slavinde, og derfor ved jeg selvklart heller ikke om det ville tænde mig eller give mig mere ro at være slavinde. På den anden side ved jeg at jeg klart tænder på at han tager føringen i det seksuelle, og selv om jeg nyder at vække ham på mine måder er der ingen tvivl om at jeg nyder endnu mere at blive vækket. At smerten han giver mig, giver mig nydelse, fokus, får mig til at glemme hverdagen, får mig til at ønske at gøre det bedre for hans skyld, får mig til at være mere stede i nuet, sammen med ham..
Jeg har tænkt en del over, hvordan han, som (dominant) sadist egentlig har det ved bare at glæde mig uden selv at få "noget" retur. Hvordan han har det med at give mig orgasmer, se hvordan jeg vrider mig i liderlighed og håbet om at han vil massere min klit til en orgasme, eller bare bruge fingrene i min kusse mens jeg selv hjælper på vej. Han er ikke typen som tænker at man skal gøre den slags som ansvarlig ejer af sin ejendom, han tænker ikke at han skal sørge for en vis tilfredsstillelse af tøsen for at at jeg yder eller giver det han nu synes han har brug for. Han gør det det heller ikke af pligt, mens han inde i hovedet tænker på sine maskuline huskesedler og sit arbejde.. Han gør det simpelt hen fordi han nyder mig, nyder min liderlighed, nyder at se hvordan jeg vrider mig, nyder at høre mine lyde, min klynken og min orgasme. Også uden at han bagefter eller inden nødvendigvis har krævet eller ønsket og fået sit.. (Og måske han også ved at der er mere end en lille bitte smule feminin ydmygelse i at ligge og være så liderlig ved siden af ham og bare håbe på at han vil udfri mig fra min "pine"..) Er han mindre mand, mindre sadist af den grund? Det mener jeg ikke, han kræver afgjort sin ret hvis han har lysten til det, og sætter sine striber på min hud, hvis han har lyst til det. Det er hans lyst, som afgør det.
Og mig, jeg kan være lille smule beklemt en gang i mellem, når det kun har handlet om min orgasme, for så meget submissiv er jeg nu alligevel at jeg har det bedst hvis jeg ved at han er også glad, tilfreds og tilfredsstillet.. Og ellers og i det hele taget, er jeg meget meget heldig..
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar