Fortsættelsen af en blog.

Jeg har skrevet på et blogindlæg i hovedet længe..


Skrevet, lavet om, mange forskellige versioner, ikke anet hvad jeg skulle stille op. Egentlig havde jeg længe planlagt mit 2 års blog jubilæum som værende et indlæg hvor jeg med stor glæde og ærlig oprigtighed skulle glædes over mine 2 år i blogland, glædes over alle de frække oplevelser jeg har beskrevet, glædes over liderligheden, liderlighedens eksistens, og over de læsere som har haft lyst og, håber jeg, stadig har lyst til at kigge med.


På den anden side har jeg simpelt hen ikke haft nogen inspiration til at skrive. Jeg har været, er, stresset arbejdsmæssigt, sover dårligt om natten, bekymringer, oveni krise i mit parforhold. Parforholdet til en mand, som har givet mig mere nærhed og fantastisk sex end jeg nogensinde har oplevet før, og hvor tingene faktisk fungerer, i det daglige. Lige bortset fra i de, indrømmet af ham, alt for lange perioder, hvor han bliver opslugt af sit arbejde, som er af en art der gør at han trækker sig ind i sig selv og bruger al sin energi på arbejdet og skabelsesprocessen i det. Og ikke har energi og nærvær til kinky sex. Det har været særligt slemt denne gang, eller også har jeg syntes det har været slemmere denne gang..


Midt i krisen mistede jeg lysten og inspirationen til at skrive. Jeg har før holdt bloggen i live ved smålystige inspirationer fra nettet, billeder, fantasier, men med mit eget stress niveau oveni var lysten til det væk. Eller jeg tvang den væk, for det er, alt andet lige, bare ikke sjovt at gå og vente på og vente på, være liderlig konstant mens man venter, og ikke få nogen form for forløsning.. Så jeg trak mig, fra blog, ham, kinky sex..


Så, skulle jeg skrive mit klassiske 2 års indlæg, eller erklære, at enhver god kinky blog har en ende, også min, og at et studie på nettet har vist at en gennemsnitlig levetid på 2 år ikke er helt ved siden af..


Ingen af delene, tror jeg, resultatet bliver.. Jeg er ufatteligt glad for at nogen har lyst til at læse mine ord, det er hermed sagt, og ment dybfølt, og min krise i parforholdet er, ja, ser det ud til, overstået. Tilbage er nu lysten til at skrive, så håber jeg bare der dukker noget op at skrive om.. Her, om ikke andet, et lille velkommen tilbage til min blog, til mig selv, af mig selv..


Og, hvis jeg mangler lidt at skrive om har jeg et billede på lager, indtil videre..


....


En lille ting, fra i morges, efter at vi begge fredag aften faldt i søvn sammen, på sofaen..


Jeg har sovet elendigt den sidste uge, vågnet hver morgen ½ time før jeg skulle, med hamrende hjerte og adrenalinen susende klar til dagen, og uden en chance for at få den sidste halve time af de planlagte 5½ timers søvn. Her til morgen vågnede jeg frisk, men alligevel uden rigtig at have lyst, for mange rodede tanker, om dagen, hvad der skulle nås, julegave-huskesedler, osv osv osv.. Han havde lysten, helt tydeligt, rørte ved min krop med sine varme hænder, blødt, rart, men uden at lysten rigtig fængede, mit manglende fokus, flyvske tanker.. Jeg lå dog alligevel og tænkte, bare han dog ville påføre mig smerte, bare han dog ville påføre mig smerte, bare han dog ville..


Og mærkede så hvordan han slet ikke blødt, men hårdt, klemte min ene brystvorte, som jeg egentlig ikke kan lide det, som gør ondt, men som kussen rigtig godt kan lide det.. Som gjorde præcis hvad dén smerte kan, jeg fandt fokus, fandt ham, og glemte den elendige huskeseddel.. Mærkede hvordan han droppede alle bløde kærtegn, og slet og ret brutalt stak sin finger op i min kusse, pirrede min klit som egentlig ikke havde lyst, og pluselig fik, rigtig meget lyst.. Han tog mig, tog min kusse, tog mig bagfra, slog mine baller, tog mig, og jeg fandt mig selv, min liderlighed, ham..


.