mandag den 13. juni 2011

Perfektionisme..

Må se mig selv hensat til en af de blog-pladser, hvor der lige nu er mere filosofi og færre erotiske beskrivelser.. (Må altså få beskrevet et par af de fantasier, hovedet er fuldt af, når jeg nu trods alt har kaldt min blog en fantasi. Hvad den jo slet ikke er!! En verden af ting som er noget andet end de ser ud til? Måske..)


Hvad angår filosofiske overvejelser har jeg haft en del overvejelser på det sidste omkring mit ønske og selvbestaltede mål omkring hele tiden at gøre alting bedre, forsøge at være bedre, gøre alting godt nok.. Og har også måttet indse (vidste det godt, men har ikke været omkring lige det emne i hjernens kringl kroge for nyligt), at jeg siden mine barnsben, hvor jeg fik at vide, at jeg aldrig helt var god nok og altid skulle og kunne gøre bedre, har helliget en del af min hjerne til præcis det formål..


Egentlig er der ikke noget forkert i at stræbe efter at være bedre, gøre bedre, men når der samtidig følger, at det gøres ud fra en indre fornemmelse af ikke helt at være god nok, så har vi miseren.. Intellektuelt ved jeg jo godt, at jeg er god nok, når mit liv kører på skinner og tingene lykkes for mig har jeg masser af selvtillid, nyder hvad jeg ser i spejlet og hviler i mig selv.. Men når jeg er udfordret, som jeg har været på det sidste, dukker det op i mig igen.. Den konstante stræben efter at være god nok, som kæreste, mor, veninde. En konstant eksamen, jeg sætter mig selv på, mor-eksamen, kæreste-eksamen, veninde-eksamen.. Og vi ved jo godt, hvordan det er med de korrekte storesøster-piger, de synes aldrig helt de gjorde det godt nok til eksamenerne. Og alligevel fik de 10 og 11..


Livets eksamen er ikke så enkel som skoleeksamen. Man laver et stykke arbejde, afleverer det, og får sin karakter. Men i livet, hvis arbejdet ikke er helt godt nok, kan det give bagslag, måske, blive til skænderier med kæresten, følelsen af at være en dårlig mor, veninden som aldrig havde tid.. Så, slut med at have følelsen af at være til eksamen, livet er ikke en eksamen på den måde.. Selv om arbejdsopgaven er afleveret mindre heldigt er det en menneske i den anden ende som modtager det, som er åben for at det er lavet på en mindre god dag, og at mennesket i den afleverende ende havde alle de rigtige intentioner, og frygtelig gerne ville gøre det godt og rigtigt.. Og den slags intentioner får man gode karakterer for i livet, om ikke i stil om freudiansk analyse..


Og hvis min filosofiske munddiarré ikke giver mening er det sikkert ikke helt ved siden af, man skal nok være inden i min hjerne for helt at forstå det.. Heldigvis forstår Han, og Han har frække fantasier igen, om pisken og hans liderlige tøs..


.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar