mandag den 8. september 2014

Sub blues..

Weekend uden børn i huset langt væk. Kulissen for en kinky weekend, med roen i skoven og førstesalen med Masters bedroom og de fritlagte bjælker.. Egentlig havde jeg planlagt en længere nærmest novelle-agtig beskrivelse af hele weekendens oplevelser, som bestemt indeholdt scenarier nok til en længere fortælling omkring "Han sagde, hun gjorde, Hans hånd ramte, pisken mærkede, hendes støn og skrig.." Nu hvor der er gået lidt mere end et døgn sidder jeg imidlertid tilbage med, ikke følelsen af og lysten til at fortælle en længere ekshibitionistisk historie, men mere en indre følelse af faktisk at være lidt ked af det, måske den nok så omtalte sub blues efter en meget intens weekend..? Scenarierne som stod så tydeligt i mit hoved som mærkerne på min krop igår på vejen hjem er afløst af en tristhed og et savn.. Lige nu er det ikke skrivelysten som bobler, men mere et lille smil på læberne, en fortsat varm følelse i ballerne, og den indre tristhed..



Jeg lader mine "noter" stå, mon ikke lysten til at fortælle og hukommelsen for detaljerne vender tilbage om et par dage. Jeg tager mig lige en kop the..



.

2 kommentarer:

  1. Denne "indre tristhed": Er det ikke mere tomhedsfølelsen efter, en god oplevelse er ophørt? - Lidt som en god teaterforestilling, hvor man næsten følte sig som deltager i forestillingen og nu står på gaden, hvor alt er anderledes. - Et savn efter atter at være deltager.
    Kærligst
    Domus

    PS. Som du måske kan se af din besøgsliste, kommer jeg ofte på besøg på din blog.
    Jeg har ofte (i kladde) skrevet lange kommentarer til indlæg; men efter at have ladet dem ligge "natten over" og genlæst dem, har jeg ofte fundet, at dine indlæg stod bedre uden min kommentar.
    Du besidder den evne ved dine åbne spørgsmål at pirre den - vel almindeligt mandlige - tendens til at ville finde løsninger derpå, hvorimod det vel fra kvinders side mere er en måde at kommunikere socialt på - og altså slet ikke søger en løsning på det stillede spørgsmål.
    Kh,
    Domus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Domus,

      Hvad angår den indre tristhed og tomhedsfølelse efter en god oplevelse tror jeg godt den delvist kan sammenlignes med sub blues, men jeg vil alligevel tillade mig at tilføre det mere følelsesmæssige element, i form af at der i sub blues også er en anden form for savn, pga det følelsesmæssige engagement, du ikke får med i teateret. Med mindre du naturligvis har seksuelle oplevelser dér også ;-).

      Jeg er ikke så avanceret på min besøgsliste at jeg kan se hvem som kigger forbi, men det glæder mig virkelig meget at du gør, og jeg kan godt blive mere end en lille bitte smule nysgerrig over alle de kommentarer jeg er gået glip af. Øv fra nysgerrig-Lise :-) Og tak..

      Jeg har valgt formen med spørgsmålene, tror jeg, fordi jeg gerne vil efterlade noget til læseren at fantasere om, gøre færdigt i fantasien måske.. Min blog er ikke tænkt som en roman, hvor historien gøres færdig, som værs'god, konklusion og farvel, men mere som øjebliksbilleder fra mit liv. Hvis jeg leverer for mange konklusioner lukker jeg også for fantasien omkring hvordan det kunne være for læseren selv tror jeg, og, så er der selvfølgelig også en smule dril i det, jeg vil gerne pirre nysgerrigheden og gøre nogen bare en lille smule ærgerlige over at afslutningen med pik-historien og den jordskælvsagtige orgasme ikke kom med.. :-D

      Kærligst,
      fo

      Slet