Her til morgen har mine filosofiske overvejelser meget kredset omkring menneskets (eller mange menneskers) konstante stræben efter at finde noget bedre, højere, større.. Eller at gøre noget som hele tiden er højere, større, hurtigere, flottere.. Den øjeblikkelige behovstilfredsstillelse i det ultimative kick, adrenalin suset, den hurtige rus.
Mine overvejelser går meget på, om det, ud over den glæde der er i øjeblikkelig behovstilfredsstillelse, om det i virkeligheden er det der er bedst for os.. Om det er bedst for os mennesker at stræbe efter hele tiden at være bedre og gøre det bedre, eller om vi i virkeligheden bliver lykkeligere ved at hvile mere i os selv, og glæde og over de mere langsigtede udfordringer. Finde løsningen på de store problemer i livet, klare udfordringerne i parforholdet, opdrage ens børn godt, være noget for andre og ikke kun være noget for sig selv og søge det ultimative kick konstant..
Jeg tror man bliver et lykkeligere menneske hvis man tager de svære udfordringer, prøver at være den gode kollega, den gode medarbejder eller den gode chef, den gode veninde, den gode kæreste, det gode menneske.. Jeg er klar over at jeg bevæger mig ud på det filosofiske overdrev, og bliver måske Platonsk (ikke platonisk) i min tankegang, og da jeg ikke er særlig stærk ud i den klassiske filosofi men mest den hjemmestrikkede vil jeg trække fingrene en smule til mig og lade ordene stå som en tanke.. Jeg er enig i at det er en nærmest umulig togt at drage ud på, som menneske, at være det udelukkende gode menneske, vi er jo netop blot mennesker, men målet at tænke langsigtet og stræbe efter en mere varig lykke synes jeg er vigtig.. Og øjeblikkeligt overførbar til det seksuelle..
Fordi, hvad er bedst, hvad angår sex, hele tiden at stræbe efter vildere, bedre, frækkere, mere uartige og grænseoverskridende seksuelle oplevelser, eller at stoppe op og glædes på det langsigtede plan over at have sin elskede, sin elskedes nærhed, og, nogle hulens gode orgasmer.. Selv om de tit fremkaldes på samme måde, er det så ikke lige så vigtigt at have dem, som måden de kommer på.. Selv om man i fantasien kunne tænke sig frække, uartige, unævnelige ting (hmm, ikke så meget unævneligt her, tror jeg), er det så ikke lige så vigtigt at glæde sig over at røven er blå og kussen er øm.. Selv om det er sket på lidt sidste gang som sidst.. Det var jo vildt skønt sidst. Og vildt skønt denne gang.. Glæden over min blå, spættede og stribede røv er lige så stor i dag som den var sidste weekend.
Pointen.. Den øjeblikkelige behovstilfredstillelse i ny og spændende sex er god (med ham).. Men den lykke jeg finder i at det stadig er lige så fantastisk sex (selv om det ofte er samme procedure og den samme børnefri-weekend morgensex), lige så god en orgasme (faktisk nogen gange bedre), og lige så blå striber (på den samme bløde, måske en anelse ældre røv), efter over 4 år med ham, er bedre..
.
Kære FannyO,
SvarSletJeg tror, du har fat i det rigtige: At være tilstede i nuet, at nyde og at være helt med i det, man aktuelt er i, i stedet for evigt at jagte nyt. Derved opstår den ro og balance, der gør ekstraoplevelserne til noget specielt; de, der sætter mærkepæle i hukommelsen.
Ved konstant at stræbe efter nye oplevelser (hvadenten det drejer sig om sex, arbejdsliv, nye bekendtskaber, mode, trends osv.) glemmer man tit, at få sig selv med, at mærke betydningen af det oplevede, så det mætter sindet.
Jeg tror en af årsagerne til den megen stress, der (næsten) er blevet en folkesygdom kan skyldes, at folk ikke giver sig tid og ro til at "fordøje" indtrykkene, før de haster videre til næste oplevelse.
Jeg tror, at først når sindet er i balance, er der den rigtige baggrund for det spontane - og at det spontane netop under de betingelser har nemmere ved at opstå og give dybere, mere intensiv oplevelse.
Jeg synes, du beskriver "tidens problemer" på en rigtig god måde.
Kærligst,
Domus