søndag den 21. juli 2013

MORGENSEX, MORGENSEX, og stilleleg..

Sommerferien nu næsten vel tilendebragt, fraværet fra bloggen selvfølgelig pga. dette, intet som et hus og børn 24-7 ude i en skov til at fjerne fokus fra internet, blogs, og sociale medier i øvrigt.. Skulle også være rigtigt sundt, ingen i familien har i hvert fald fået alvorlige mangelsygdomme som resultat af at have måttet undvære TV i knapt 3 uger..



Hvad angår øvrige mangelsygdomme, læses liderlig kvindes mangel på smæk, jf. sidste blogindlæg kompenserede han for dette på andre måder..



Udfordringen for os er som for alle andre par med børn i teenage alderen, at de aldrig går i seng! Eller i hvert fald først føler naturlig træthed længe efter forældrene. Denne ferie tydeligt accentueret af at han og jeg havde aftalt at forsøge at gå lidt tidligere i seng end midnat hver dag, for at være lidt friskere om morgenen.. For, om man så kan sige, at være mere aktivitetslystne, også om morgenen. Op til flere gange om aftenen hørtes fnisende stemmer på den anden side af soveværelsesdøren, hvilket helt tydeligt, på trods af diverse låsemekanismer gjorde enhver form for mere opfindsom sex helt umulig. Tilbage var, morgensex..


Og morgensex. Og morgensex. Og morgensex.. Og   stilleleg.. 




Jeg er ikke til breath  control... Jeg har et klart no-go hvad angår afsnøring af luften ned i hals og gennem næse til jeg mister bevidstheden kortvarigt, hvor fantastisk det så end måtte føles for de som tør. Ud over mine i øvrigt åbenlyst brugbare attributter er mit mest kostbare aktiv min hjerne. Jeg lever af den, og jeg vil ikke kompromittere dens kvalitet ved sex leg, det skal tidens tand nok klare. Jeg stoler på ham fuldstændigt, og på trods af mit no-go er det ikke desto mindre voldsomt ophidsende at lægge sig selv i hans hænder i fuld tillid, med hjertet i halsen og blikket på hans øjne som bliver mørkere, når sadisten i ham træder tydeligere frem..




Jeg mærker tydeligt igen, hvordan liderligheden fuldautomatisk strømmede gennem kroppen, når jeg frisk og veludhvilet vågnede, og mærkede hans hånd fast om min mave og pikken presset op imod kussen.. Hvis ikke det bare var hans hånd som uden videre varsel skød ned mellem benene på mig for at vise, hvor lidt der skal til (faktisk ikke rigtig noget), for at få mig til at sprede benene.. Og hvordan han, i stedet for de (desværre højlydte) smæk som jeg elsker så meget brugte lige så ophidsende niv, en smerte som straks efter smerten fik liderligheden til at strømme igennem mig og samle sig i kussen. Mens han hårdt trak mig håret med den ene hånd, og trykkede den anden hånd mod halsen. Og trykkede hårdere. Mens han flyttede den første hånd hen over min næse. Trykkende hårdere næste morgen. Og næste morgen igen..




Det eneste jeg er ked af er den mug som helt sikkert er ved at vokse frem på spanskrøret i skabet. Og den tiltagende følsomme hud på ballerne som slet ikke længere er vant til smæk. Den fine, lyse, bløde hud, som får mig til at udstøde småskrig af overraskelse og delvis smerte når han klasker mig, tilfældigt, hårdt!, på gåturen.. Og som helt sikkert vil stribes noget så smukt i næste weekend, når vi atter er sammen igen. Uden børn..


.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar