I bur og fri..

Jeg har set så mange andre i det bur - sagde Han. Nu vil jeg se dig i det..



Jeg blev hjulpet ind i buret, en høj smal sag, tykke tremmer, og lige plads til 2, hvis det skulle blive nødvendigt.. Bundens tykke metaltremmer dækket med en pude, for at gøre det muligt at stå derinde i længere tid. Benene nærmest fastlåste hvor de var grundet bundens smalle område at stå fast på. Hænderne bundet bag ryggen, og fast til tremmerne, og øjnene skjult bag blind-fold..



Som jeg stod der mærkede jeg roen falde på mig, hørte ham gå rundt om buret, hørte lydene rundt omkring mig i lokalet, fra andre. Mærkede piskens snerter ramme min hud mellem tremmerne, svidende, tilfældig, som den nu kunne for tremmerne som delvist skærmede kroppen fra den, men ikke helt. Og slet ikke fra klemmerne, som pinte og pinte og pinte mine brystvorter. Så det undrede mig at de ikke nærmest var faldet halvt af, da jeg senere så dem igen. Men på mystisk vis stadig sad fint fast der hvor de skulle..



Et minde om min krop som langsomt gyngede en smule med burets gyngen, fanget og på vidunderlig vis alligevel fri.. Et godt minde at tage med. Videre efter ham.




.