En helt fremmed mand kommer hen til mig, mens jeg står og gør mine indkøb og mig selv klar til at cykle hjem fra turen i centeret.
"Undskyld, må jeg spørge, synes du ikke også at tendensen er at mænd bliver mere feminine og kvinder mere maskuline..?"
Bom! Vildt fremmed mand, som tør stille et sådant spørgsmål, bare sådan. Jeg ved ikke hvorfor han spurgte lige mig, tænkte lynhurtigt, ser jeg meget maskulin ud i dag? Eller ser jeg faktisk feminin ud? Jeg holder MEGET af det feminine, klæder mig helst i nederdel og stiletter, eller, som i dag, yndlingssorte jeans, malet fast på røven og benene, høje hæle på støvlerne, swung i håret og MEGET rød læbestift..
Hvad jeg svarede.. Vi havde alle tiders helt korte snak om at jeg mener han har ret, men også at det er kvindernes egen skyld. Han mente det var pga ligestillingen på arbejdsmarkedet, jeg også, men også at det også er fordi kvinderne tror det er det de vil have, men det er det overhovedet ikke. Og mændende, de prøver bare på at følge med.. Han spurgte om jeg mente at mændene prøvede at følge for meget med, jeg svarede meget tørt "Helt afgjort!!"
Vi skiltes, det gik meget hurtigt, men jeg cyklede hjem med det største glade smil på ansigtet. Bare pga af oplevelsen af i få øjeblikke at blive spurgt og have en vildt spændende og meget meningsfuld snak med en komplet fremmed, som ville høre MIN mening..
Hele tiden havde jeg på tungen at jeg også ville have sagt, at kvinder har godt af ind i mellem, i forhold til den tippede magtbalance, at få noget mere modstand og et ordentligt rap i røven.. Det sidste turde jeg desværre ikke sige. Selv om jeg netop havde været i "Agent Provocateur" og shoppe, og lige var i "the mood".. Sex, mmm! tak, en omgang med Hans flettede single tail med knude for enden, JA tak.. Jeg tror ikke den larmer så meget. (Børneweekend..)
Men, hvis ham den fremmede var kommet hen til dig, hvad havde du så svaret..?
.
Hmm ja hvad havde jeg så svaret…..der kan ske et af to, hvilket ville bero udelukkende på mit 3 sek. førstehåndsindtryk af manden.
SvarSletI fald han var typen hvor jeg ville føle mig intimideret, hvilket jeg hurtig ville føle mig når jeg var ude på egen hånd og oplevede uopfordret kontakt fra en fremmet mand, fordi det ligger så indlært i mig at Herren min ikke billigere den slags, så ville jeg højest sandsynligt virke afvisende. Svare noget i retning af, jo det kan du have ret i, så ville jeg nikke til ham, dreje rundt på hælen og tydeligt signalere at det var så den samtale og jo egentligt ha toppet ham. Sorry men sandt, ikke så ladylike vil nogen nok mene, andre igen mener måske dissideret uopdragen. Jeg vende den sådan at når jeg er ude på egen hånd varetager jeg Herrens min interesser, Han er ret gammeldags hvad angår mand/kvinde kontakt og et område hvor Han holder mig i kort snor. Alene, uden Ham i situationen, ville jeg altid føle mig på usikker grund, så jeg ville nok i de allerfleste tilfælde spille sikkert spil som ovenstående her. Og jo ind i mellem synes jeg også selv den form for adfærd fra min side kan være ret pinlig og lidt modstridende med alm. norm for høflighed, men den følelse parkere jeg og reagere som jeg tror Herren min ville sætte størst pris på.
Der er kun en lille sandsynlighed for jeg ville indlede en ping pong med manden, og i så fald ville jeg give ham ret i hans antagelse, måske sige noget i retning af at man kunne ønske sig at have været født 100år tidligere, mens kvinder stadig var kvinder og mænd var mænd. Hurtigt ville jeg nok også her indirekte bringe Herren min ind, igen for at spille sikkert spil, og sige noget med, at det var jeg også opdraget til hjemmefra, at synes og mene.