søndag den 17. maj 2015

Forventningens glæde..

Forventingens glæde er en rigtig god ting, men det kan også være en yderst farligt. Hvem kender ikke til den grumme skuffelse, når man ønsker sig en cykel, og får en bog i stedet for. Eller et guldarmbånd, og får en Eva trio gryde.. med låg..!! Selv om det var, og stadig er, et fint låg, så var det bare ikke rigtig godt..




Af sted drog vi i hvert fald, som vi har gjort så mange gange før, til huset langt ude i skoven. Krydret grundigt med forventningens glæde, da det var, faktisk, ca. 3 måneder siden vi rigtigt havde, om man så kan sige, slået til Søren (eller i dette tilfælde, til fannyo.. ;-) )




Starter man med slutningen, ja så endte det med at jeg fuld af overdreven energi stod og støvsugede min bil!! (Sådan ca 2 år siden det sidst er sket, og hvad kan man så udlede af det, fannyo er en grissebasse ;-). Eller at éns far eller værkstedet har gjort det for én.. ) Det var vel at mærke efter han havde kørt mig 11 km ud af en grusvej ind i skoven og sat mig af, så jeg ellers bare kunne løbe hjem.. Indrømmet, jeg havde selv bedt om det, og det tager måske lidt af den sadistiske glæde af historien, på den anden side, masochister som jeg beder om smæk, tit, men bare fordi man beder om noget er det jo ikke altid sikkert at man får det.. Det var i hvert fald en god løbetur, selv om jeg samtlige 11 km uden undtagelse, kunne mærke smerten fra mine ømme baller. I starten af turen mærkedes det nærmest som om mine baller var transformeret om til 2 meget store, hængende, ømme bryster som voldsomt gyngende rev i min krops blå mærker og ømme punkter ved hvert eneste løbeskridt.. Og jeg har altså ikke røv i den størrelse, ej heller som Kim Cardashians, selv om min heller ikke er helt lille..




Hvorfra så smerten. Fra aftenen inden, hvor jeg stod bundet og banket med såvel single tail som flogger og det tykke spanskrør.. En anelse tilbageholdende, for det var trods alt længe siden.. Ikke at det viste sig at betyde noget som helst for masochisten som ikke helt havde nået sin grænse, hvilket jeg forsigtigt og med bævende hjerte kom til at pippe, næste morgen.. Med det resultat at han længe, længe, med rolige, faste og regelmæssige slag med det tykke spanskrør ramte ballerne igen og igen, så hele min krop sang i rislende fornemmelser, nydelse, liderlighed og smerte.. Indtil han vist syntes, at nu var det nok (Hans ord, grinende: Det er hårdt arbejde at være sadist, man får megen motion!!), og med 4-5 hårde, hurtige slag gjorde en ende på eller kål på enden..




.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar