"Hvis du gør et ordentligt stykke arbejde med at sutte min pik får du det tykke spanskrør. Ellers får du det tynde.."
Det blev (selvfølgelig) til et af de der små dilemmaer inde i mit hoved. Han vidste jo godt jeg helst ville mærke det tykke spanskrør, på den anden side ville jeg ikke have det skulle være min beslutning, jeg vil jo ikke toppe fra bunden ;-) og styre. Men, det ville jo heller ikke være godt at beslutte at sutte dårlig pik for at det skulle falde ud til det spanskrør jeg mindst gerne ville have i situationen, så resultatet blev det modsatte af hvad jeg ønskede, og dermed måske det eneste rigtige..? Mere dilemma, Han ved jo godt, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at sutte god pik.. Jeg vil jo så gerne glæde Ham.. Det endte med at resultatet inde i mit hoved blev, at Han alligevel på forhånd havde besluttet sig for hvad Han ville, og bare legede et lille, (ret effektivt) mind-game.. Så, med ro i sindet kastede jeg mig over min opgave..
.
lørdag den 19. juli 2014
søndag den 13. juli 2014
Mig og masochisme..
Jeg har før filosoferet over hvad det er som gør mig til masochist, hvad jeg føler, hvorfor jeg mener jeg er den jeg er. Egentlig tror jeg ikke sådan man kan definere den dybere essens af en masochist, vi er alle forskellige (og dog, på nogle punkter ret ens ;-)). Googler man en definition på begrebet roder det sig ind i både submissivitet, samt forskellige blandinger af psykologiske normalitetsbegreber. At jeg mener jeg er fuldstændig psykologisk sund og rask i min seksualitet vil jeg med det samme sætte en tyk streg under, og det mener jeg faktisk ikke er til hverken filosofi eller diskussion :-).
I min masochisme ligger glæden for en stor del i, at jeg kan tilbyde min krop og min vilje til Ham, og den smerte Han ønsker at påføre mig. Og deri bliver begrebet og jeg grundigt blandet sammen med det submsissive. Jeg ønsker smerten fordi den giver mig fokus, får mig til at glemme alt andet end Ham og nuet, det intense samvær, iblandet sex og liderlighed. Jeg bliver som sådan ikke liderlig af at mærke pisken og spanskrøret ramme min hud, og når det er sagt er det ikke helt rigtigt. Nogle gange er jeg knastør, andre gange drivende våd og liderlig. Egentlig betyder det ikke så meget og er meget afhængigt af forspillet, er jeg ikke liderlig mens spanskrøret rammer mig, kan jeg meget nemt blive det bagefter, fokus og tilstedeværelsen, Ham skulle jeg gerne finde alligevel. Slutteligt kommer det jo fuldstændig an på Hans lyst, hvis Han ønsker en lang seance kommer Han klart længst og nemmest til det ved at have en varm og liderlig kvinde under sit spanskrør ;-).
Håber ordene giver mening, det er svært at forklare kort og i en blog, og som alle mine filosofiske overvejelser er dette også lidt "på den ene side og på den anden side, afhængigt af situationen, osv osv".. Ellers må der spørges, pointen er bl.a. at min masochisme er tæt sammenbundet med min submissivitet, mere end jeg egentlig oprindeligt troede, da Han lærte mig glæden ved smerten og det fokus og intensiviteten, det gav. Vi har sex uden smæk, og det er dejligt, men sex med smæk er bedre. Smæk uden sex, eller smæk og sex kun for Ham, er lige så godt og (kan være meget.. ;-)) bedre, end sex med smæk..
Pointe nr. 2, og hvad jeg også prøver at skrive mig frem til.. Hvad der skete for dage siden, hvor mit fokus egentlig ikke var specielt imponerende. Jeg sad på knæ foran sengen, spanskrøret ramte mine baller, og bare sved og gjorde ondt. Ikke at det gjorde en forskel, Han gjorde som Han ønskede, og jeg var til rådighed.. En kort pause fulgte, og mens smerten sved og brændte mærkede jeg hvordan der pludselig skete noget i kroppen, noget nyt, nærmest som om endorfinerne frem fra intet rullede igennem mit hoved og kroppen, og liderligheden bredte sig, i musklerne overalt, i kussen. Og da Han fattede spanskrøret igen forplantede hver eneste slag sig som liderlighed og lyst i kussen, fra før hvor jeg dårligt kunne klare en berøring uden at pive af svidende smerte blev jeg nu fra slag til slag blot mere og mere liderlig, følte ikke længere smerten men kun en stigende lyst fra en drivende våd kusse, et vildt begær, efter mere, efter slagene, efter alt, fra slag til slag til slag..
.
I min masochisme ligger glæden for en stor del i, at jeg kan tilbyde min krop og min vilje til Ham, og den smerte Han ønsker at påføre mig. Og deri bliver begrebet og jeg grundigt blandet sammen med det submsissive. Jeg ønsker smerten fordi den giver mig fokus, får mig til at glemme alt andet end Ham og nuet, det intense samvær, iblandet sex og liderlighed. Jeg bliver som sådan ikke liderlig af at mærke pisken og spanskrøret ramme min hud, og når det er sagt er det ikke helt rigtigt. Nogle gange er jeg knastør, andre gange drivende våd og liderlig. Egentlig betyder det ikke så meget og er meget afhængigt af forspillet, er jeg ikke liderlig mens spanskrøret rammer mig, kan jeg meget nemt blive det bagefter, fokus og tilstedeværelsen, Ham skulle jeg gerne finde alligevel. Slutteligt kommer det jo fuldstændig an på Hans lyst, hvis Han ønsker en lang seance kommer Han klart længst og nemmest til det ved at have en varm og liderlig kvinde under sit spanskrør ;-).
Håber ordene giver mening, det er svært at forklare kort og i en blog, og som alle mine filosofiske overvejelser er dette også lidt "på den ene side og på den anden side, afhængigt af situationen, osv osv".. Ellers må der spørges, pointen er bl.a. at min masochisme er tæt sammenbundet med min submissivitet, mere end jeg egentlig oprindeligt troede, da Han lærte mig glæden ved smerten og det fokus og intensiviteten, det gav. Vi har sex uden smæk, og det er dejligt, men sex med smæk er bedre. Smæk uden sex, eller smæk og sex kun for Ham, er lige så godt og (kan være meget.. ;-)) bedre, end sex med smæk..
Pointe nr. 2, og hvad jeg også prøver at skrive mig frem til.. Hvad der skete for dage siden, hvor mit fokus egentlig ikke var specielt imponerende. Jeg sad på knæ foran sengen, spanskrøret ramte mine baller, og bare sved og gjorde ondt. Ikke at det gjorde en forskel, Han gjorde som Han ønskede, og jeg var til rådighed.. En kort pause fulgte, og mens smerten sved og brændte mærkede jeg hvordan der pludselig skete noget i kroppen, noget nyt, nærmest som om endorfinerne frem fra intet rullede igennem mit hoved og kroppen, og liderligheden bredte sig, i musklerne overalt, i kussen. Og da Han fattede spanskrøret igen forplantede hver eneste slag sig som liderlighed og lyst i kussen, fra før hvor jeg dårligt kunne klare en berøring uden at pive af svidende smerte blev jeg nu fra slag til slag blot mere og mere liderlig, følte ikke længere smerten men kun en stigende lyst fra en drivende våd kusse, et vildt begær, efter mere, efter slagene, efter alt, fra slag til slag til slag..
.
tirsdag den 1. juli 2014
Grænseoverskridende..
En af de oplevelser jeg lige skulle have fordøjet inden der kunne skrives om den..
Min Herre interesserer sig for reb. Det Han sådan set hele tiden gjort, som fiksering, men Han har nu fået smagen for bondage. Og efter ikke at have brugt "brugsanvisning" nogensinde, til noget som helst (sagt i al respekt, naturligvis), har Han nu besluttet sig til at søge en smule hjælp og anvisning, undervisning..
Så af sted vi drog til undervisning, med erindringen i mit hoved om den gode og noget overraskende oplevelse jeg havde sidst. Desværre er jeg for øjeblikket ramt af nakkeproblemer, og er pludselig ikke så bøjelig (om end føjelig, hmm ;-)) som jeg har været. (Indskudt bemærkning, jeg HADER ikke at have styr på min egen krop på dén måde jeg plejer at have, min krop skal være en velsmurt, velolieret ;-) maskine, host, til brug for undertegnede og af Ham, til hvad Han og jeg nu måtte ønske at udsætte den for. Hvem sagde kontrolfreak.. ;-) ). Jeg mærkede tydeligt som undervisningen skred frem, at det i flere stillinger gjorde ondt på den forkerte måde, så jeg koncentrerede mig om at stå på en måde så det ikke gjorde ondt, og så jeg stadig kunne være testdukke for Ham. Det var jo sådan set også det, der var formålet, kan jeg gøre for at jeg efter én gang allerede var små-hook'ed på kontroltabet og den øgede sanselighed der i oplevelsen fulgte med.. Men huske kunne jeg fornemmelsen af bare at slappe af i rebene og stole på deres styrke og på Hans, og fornemmelsen her af bare at slappe af og mærke rebene stramme og bære mig var dejlig. Og tilfredsstillelse nok, igen, det handlede jo IKKE om mig ;-)..
Stor var lettelsen da jeg blev lagt ned på gulvet, og presset på nakken forsvandt, og jeg kunne slappe af i alle de muskler jeg spændte for at beskytte nakken. Inden vi tog hjemmefra havde jeg fået lov til at slippe for mine hade-leggings, og i stedet have en blød, elastisk nederdel på, som kunne trækkes op, om nødvendigt. Det gik fint i stående stilling, men jeg havde ikke lige forudset hvordan det kunne blive, liggende på gulvet med bøjede og let spredte ben. Fordi planen var at hvert ben skulle fiksereres for sig, underben bundet op mod låret, mens jeg lå på ryggen. Man kan ligesom ikke binde ben hver for sig når benene er stramt og ærbart samlet, der må være arbejdsrum... Nu var jeg naturligvis kun en "ting" i situationen, hmmm, men oppe i mit hoved, og reélt, var jeg magtesløs, til rådighed, åben, og fuldstændig i mine sansers vold. Enhver berøring med rebet og Hans hænder gjorde mig kun endnu mere sanselig, og selv om jeg inde bagved havde en fornemmelse af nok at have en smule fornuft tilbage var det i situationen fuldstændig lige meget, Han havde kunnet gøre hvad som helst eller have udsat mig for hvad som helst. Jeg var villig, liderlig, blød, åben.. Hvad som helst er store ord, men det var fornemmelsen jeg havde, og stadig har. Og årsagen til at der er gået et stykke tid før jeg har kunnet skrive om det. Og læse det igen.. Det er grænseoverskridende. Og skønt..
.
Min Herre interesserer sig for reb. Det Han sådan set hele tiden gjort, som fiksering, men Han har nu fået smagen for bondage. Og efter ikke at have brugt "brugsanvisning" nogensinde, til noget som helst (sagt i al respekt, naturligvis), har Han nu besluttet sig til at søge en smule hjælp og anvisning, undervisning..
Så af sted vi drog til undervisning, med erindringen i mit hoved om den gode og noget overraskende oplevelse jeg havde sidst. Desværre er jeg for øjeblikket ramt af nakkeproblemer, og er pludselig ikke så bøjelig (om end føjelig, hmm ;-)) som jeg har været. (Indskudt bemærkning, jeg HADER ikke at have styr på min egen krop på dén måde jeg plejer at have, min krop skal være en velsmurt, velolieret ;-) maskine, host, til brug for undertegnede og af Ham, til hvad Han og jeg nu måtte ønske at udsætte den for. Hvem sagde kontrolfreak.. ;-) ). Jeg mærkede tydeligt som undervisningen skred frem, at det i flere stillinger gjorde ondt på den forkerte måde, så jeg koncentrerede mig om at stå på en måde så det ikke gjorde ondt, og så jeg stadig kunne være testdukke for Ham. Det var jo sådan set også det, der var formålet, kan jeg gøre for at jeg efter én gang allerede var små-hook'ed på kontroltabet og den øgede sanselighed der i oplevelsen fulgte med.. Men huske kunne jeg fornemmelsen af bare at slappe af i rebene og stole på deres styrke og på Hans, og fornemmelsen her af bare at slappe af og mærke rebene stramme og bære mig var dejlig. Og tilfredsstillelse nok, igen, det handlede jo IKKE om mig ;-)..
Stor var lettelsen da jeg blev lagt ned på gulvet, og presset på nakken forsvandt, og jeg kunne slappe af i alle de muskler jeg spændte for at beskytte nakken. Inden vi tog hjemmefra havde jeg fået lov til at slippe for mine hade-leggings, og i stedet have en blød, elastisk nederdel på, som kunne trækkes op, om nødvendigt. Det gik fint i stående stilling, men jeg havde ikke lige forudset hvordan det kunne blive, liggende på gulvet med bøjede og let spredte ben. Fordi planen var at hvert ben skulle fiksereres for sig, underben bundet op mod låret, mens jeg lå på ryggen. Man kan ligesom ikke binde ben hver for sig når benene er stramt og ærbart samlet, der må være arbejdsrum... Nu var jeg naturligvis kun en "ting" i situationen, hmmm, men oppe i mit hoved, og reélt, var jeg magtesløs, til rådighed, åben, og fuldstændig i mine sansers vold. Enhver berøring med rebet og Hans hænder gjorde mig kun endnu mere sanselig, og selv om jeg inde bagved havde en fornemmelse af nok at have en smule fornuft tilbage var det i situationen fuldstændig lige meget, Han havde kunnet gøre hvad som helst eller have udsat mig for hvad som helst. Jeg var villig, liderlig, blød, åben.. Hvad som helst er store ord, men det var fornemmelsen jeg havde, og stadig har. Og årsagen til at der er gået et stykke tid før jeg har kunnet skrive om det. Og læse det igen.. Det er grænseoverskridende. Og skønt..
.
Abonner på:
Opslag (Atom)