Det kan virke som lidt af en Erkendelse, men jeg betragter det på ingen vis som noget unormalt, selv om det i nogens øjne sikkert ville være det. I nogens øjne er jeg måske endda mere kinky end de fleste, men på andre punkter en ren novice.
Under alle omstændigheder har jeg haft min færden i det sorte univers i 10 år, en vandring ud i sindets og kroppens mest uartige kringelkroge, for at finde ud af hvor jeg hører hjemme, hvad jeg er for "en", hvad jeg har brug for, og hvad jeg kan tilbyde den mand som er min Herre. En af de helt store milepæle i den vandring har vist sig at være den aften jeg for første gang trådte ind gennem dørene til det Sorte Selskab.. Jeg havde været andre spændende steder, følte egentlig at de alle på hver deres måde var spændende muligheder for at få pirret min allestedsnærværende nysgerrighed (bestemt fortsat mange muligheder for mindfucks gemt i præcis dén nysgerrighed, og ikke så lidt liderlighed..), men..
Og, ja, jeg kan godt høre at det måske kan komme til at lyde som en reklame med smukt violinspil og kvidrende fugle, nu ikke mange pippende fugle i et starinlys oplyst stemningsfyldt lokale, det skulle da lige være af den 2 benede slags, som lige så meget stønner, sukker, jamrer og tigger, som kvidrer.. Men, så synes jeg hele mit uartige, kinky spændende liv kan betragtes som værende en stor reklame for en livsstil jeg aldrig mere vil eller kan være foruden, og som har givet mig en intensitet i mit sex- og følelsesliv jeg ikke troede fandtes. Og for én som tidligere kunne lave både indkøbslister, planlægge madlavning, vasketøj og næste dags arbejdsopgaver under sex er tilstedeværelsen i nuet i mit liv nu som slavinde, kinky, liderlig kvinde en af de største gaver der findes..
Spændingen i dagene op til den første aften i Det Sorte Selskab kan jeg fortsat huske, den hemmelige adresse som først ville blive afsløret umiddelbart inden, om jeg ville passe ind, om det var stedet for mig, hvor jeg kunne finde ligesindede ligesom mig.. Overvejelserne omkring dress code, om der var regler eller ritualer som skulle opfyldes allerede første aften, hvad mine øjne ville afsløre som vi trådte ind af dørene..
Et lille selskab på aftenen, min Herre og jeg, samt en enkelt anden, dén første aften, og den nydelige distingverede lidt ældre Herre som bød os velkomne. Ind i stemningen i lokalet, stearinlysene, duftene, alle de unævnelige og farlige, fristende ting som stod rundt omkring i lokalet, sofaerne, lysekronen, korset, rebene.. Og som jeg sad dér på kanten af sofaen, jeg havde fået at vide jeg gerne måtte sætte mig i, gled jeg længere og længere ud mod kanten, for som den største selvfølgelighed kun at have lyst til at glide ned på gulvet og sidde ved min Herres fødder og stå til hans rådighed..
Og da aftenen var slut kan jeg huske min egen rastløshed og uro, og forventningerne i forhold til alle de spændende ting op oplevelser som kunne vente forude. Hvis vi blev inviteret ind.. Sommerfuglene i maven i forhold til hvornår vi fik svar. Det kom hurtigt..
Og hvad vi ikke fik mulighed for dén aften, i Selskabet, nåede vi da vi kom hjem.. Smerte påført mine brystvorter så det stak og brændte, et træk i mit hår så tårerne sprang frem i øjenkrogene.. De første 2 slag på mine nærmest jomfrueligt hvide baller så hårde at hævelsen næsten eksploderede frem og jeg næsten forsøgte at flygte. Hvilket han straks satte en stopper for ved at binde mine hænder med mit halsbånd..
.
