Jeg har et stykke tid overvejet om jeg skulle kaste mig ud i lidt mere skarpe blogs, med personlige meninger om det jeg kinky miljø jeg færdes i, såvel on-line som "in real life". På den ene side er det en smule dumt at drage på kollisionskurs med andre pga egne holdninger, som kan provokere, forarge, give vrede.. Men, forhåbentlig ikke såre. At såre nogen er det sidste jeg vil, så hellere holde kæft..
Jeg har den dybeste respekt for folks indbyrdes forhold og nærhed. Enhver må gøre det de vil mod hinanden, så længe ingen bliver såret eller udnyttet. Imidlertid synes jeg at jeg ind imellem oplever at der bruges en speciel jargon, en tone, mere for at lyde rigtig, end som egentlig beskrivelse af hvordan "man" er. Ord som "Herrens Vilje" kommer ofte ind i den kategori. Jeg har oplevet udtrykket som helt selvfølgeligt, dybfølt, men også som en måde at udtrykke sig på så man virker som rigtig, for at illustrere at man har et forhold på den "rigtige" måde, men hvor man egentlig mere foregiver, udtrykker facade, end egentlig beskriver hvordan virkeligheden er hjemme bag hjemmets 4 vægge.
Er det ikke fuldstændig ligegyldigt hvad folk siger og foregiver, hvordan de udtrykker sig, kan jeg ikke bare være ligeglad.. Jo, det kan jeg faktisk, så igen, måske jeg bare burde holde min kæft. Men der hvor snoren knækker er der, hvor andre, som lytter til udtrykkene kommer til at føle eller tro, at det er en rigtige måde at være på. At man ikke er "rigtig" i det sorte univers