søndag den 28. august 2011

Mærkedag..

Hmm, jeg elsker ord med flere betydninger. Overskriften ingen undtagelse, afhængigt af, hvem der læser, og hvilken (uartig) tankegang man har, 2 meget forskellige betydninger..



Men, da jeg aldrig har været smålig, hentyder jeg selvfølgelig til begge meninger i overskriften.



Altså, vi har haft en mærkedag.. Faktisk endte den med at strække sig over en hel weekend, selv om jeg dårligt kan gøre krav på mere end lørdag som mærkedagen, så hvor heldig kan en en tøs være..!



En fredag aften, i sofaen, uden at jeg sov så meget som et sekund! Måske foranlediget af, at jeg spiste nødder og tabte én på gulvet. Måtte kravle rundt i sofaen med bagdelen i vejret for at finde nødden under sofaen, åbenbart lige anledningen til og inspiration nok til at han fik lyst til at varme før bemeldte legemsdel. Og man er vel ikke så meget blondine at man ikke kan regne ud, at det i den situation er ret så smart at blive ved med at lede efter nødden. Selv når den ér spist.. Endte i blindfold med mine hænder bundet bag ryggen, blev ført ind i sengen (slet og ret mere behageligt end på alle fire i sofaen foran panoramavinduerne..), og fik, meget mere varme i huden, i kroppen..



Lørdag morgen, vågnede vi kl. 6, i hvad der mindede om ragnarok, en underligt orange himmel som om verden stod i brand, og et tordenvejr med en buldren, som ikke tav et øjeblik den næste halve time.. Han tog det som den perfekte anledning til at finde det spanskrør frem igen, som allerede blev brugt aftenen forinden..



Hvordan bruger vi tiden på en mærkedag..? Jo, vi handler, dagligvarer, en stram lædernederdel, hænger lamper op, bager boller, boller??!!, og laver fantastisk mad sammen. Drikker kaffe, vin, vand. Og vi laver mærker. Eller, han laver mærkerne, og jeg tager i mod..



Og, for at være helt sikker på at mærkedagens succes var endeligt fastslået, blev den præcist det, fastslået, igen, søndag morgen..


.



PS. Til de af jer, som hører Mads og Monopolet, så var parret fra lørdagens udsendelse, som har støjende sex foran åbne vinduer, så naboerne ud til baggården ikke kan sove, ikke os.. Vi har nemlig ikke nogen baggård.. I nærheden af mig bor der mest gamle damer. Jeg håber de alle har dårlig hørelse..


.

fredag den 26. august 2011

Gaven..



Jeg havde fået gaven af kollegerne på arbejdet. En halv times massage af ryg og skuldre, givet på en klinik, som lå et stykke vej væk. Havde fri den dag, og var først ude at løbe en god morgentur, de obligatoriske 5 km.. Bagefter i bad, og var af en eller anden grund særligt omhyggelig. Velduftende, blødgørende creme, file den hårde hud væk på hælene, en pæn, sort sommerkjole..



Nu tror du nok at der kommer en lille fræk novelle om en massage på en klinik, en smuk lyshåret kvinde, som kunne mere end bare varme min rygmuskulatur og løsne mine ømme skuldre. En historie om en kvinde med kyndige fingre, der kunne drille og lokke..



Men det gør der ikke.. Hun var godt nok lyshåret, og det strejfede selvfølgelig mine tanker, at historien kunne fortsætte sådan, men da jeg faktisk ikke har fantasier om en anden kvinde for øjeblikket, men om andre ting, må du selv fantasere dig til dén historie.. Gad vide, om det egentlig nogen sinde er sket, for nogen, overhovedet.. Men det forhindrer jo ikke fantasien i at være god..



Min fantasi, en helt anden.. Som jeg lå på briksen, efter at have svaret på de obligatoriske spørgsmål om jeg havde særlige problemområder, svaret nej og efterfølgende fundet ud af, at det havde jeg alligevel!!, vandrede fantasien andre steder hen. Til hvad der ville ske, når jeg lå der, nøgen på briksen, med benene let spredte, armene ned langs siden, og hovedet nede og skjult i ansigtsstøtten. Hvad der ville ske, hvis pigen slap mine skuldre og gav plads til en anden, som kom ind. Ham. Jeg hørte døren gå, mens jeg lå der, og straks kørte fantasien. Hvordan ville det være, hvis han kom ind, og uden videre stak fingrene op i mit skridt for at mærke min våde kusse. Hvordan ville det mærkes, i mine løsnede, bløde, afslappede muskler, hvis han tog tawsen frem og varmede min bagdel. Varmede min hud krop, liggende ovenpå den faste briks, med mange muligheder for at binde mine hænder fast. Hvordan vil det mærkes, hvis han bagefter tager spanskrøret frem..



Han kommer her i aften, her er kun os, og jeg har allerede sovet så meget denne uge, at sofaen ikke bliver et problem..



Den rigtige fantasi, hmm, jeg tror jeg har et billede..



.

torsdag den 18. august 2011

Gardiner..

En (vanille) veninde spurgte mig forleden, hvad jeg havde imod gardiner.. Overvejer om en kinky en af slagsen ville spørge om det..


Spørgsmålet naturligt nok foranlediget af, at jeg i mit forrige hjem havde store panorama vinduer, og ingen gardiner. Midt blandt meget nysgerrige naboer i en lille landsby.. Og foranlediget af, at jeg i mit nye hjem har store panorama vinduer, og ingen gardiner. Midt i storby, med måske færre nysgerrige, men til gengæld nok betydeligt flere øjne på færre kvadratmeter..


Hun kan jo ikke vide hvordan mit hoved spøger med fantasier, når jeg ligger på sofaen med spredte ben og nøgen, våd kusse, og enten bliver brugt, bollet, elsket af ham, eller rører ved mig selv, ved mine stive brystvorter og kussen.. hun kan jo ikke vide at jeg fantaserer om at få min liderlighed udstillet, foran verden, selv om det nok er nemt i fantasien, men stadig hjertehamrende frygtindgydende overhovedet at overveje i virkeligheden..



Han siger nok så tørt, at jeg jo bare kan trække gardinerne fra..




.

søndag den 14. august 2011

Sublimering..

Ordbogen:
Omstilling af en primitiv drift mod et sublimt mål. En hindret drift bliver drivkraft i en højere virksomhed..



Han siger, det er det han har gjort, som han gør en gang imellem. Omstiller sin trang til SM og dominans til sit kreative arbejde, ind imellem viger lysten for andre ting, denne gang arbejdet og et par andre ting oveni.. Så vi har været ofre? for sublimation de sidste 3 måneder, på nær en enkelt gang, hvor han fandt spanskrøret frem, og jeg var for pivet og ubrugt af det for længe til rigtig at kunne tage imod..



Jeg holder meget af fremmedord, men jeg er ikke sikker på at sublimation og sublimere bliver mine yndlingsord, og jeg er frygtelig glad for at han endelig er færdig med at sublimere. Eller nu har fundet en anden primitiv drift at omstille, i stedet for smæk-driften..



Filosoferer lidt over ordspillet, "sub"limeringen som gjorde at jeg ikke var "sub", "sub"eliminering.. Godt hans sublimering ikke førte til subeliminering..



Og, som indskudt sætning, har jeg også haft mit, og bærer min del af ansvaret.. Jeg har, for at blive i samme fremmedord, helt klart sublimeret kæresteenergi over i andre ting, dog næppe nok slet så høje virksomheder :-D..



Nå, vrøvl nok fra min side, helt sikkert i hvert fald var det, at vi efter en sommer med børn alle vegne, mange udfordringer og meget lidt voksentid endelig havde fået planlagt en forlænget weekend langt væk, i hytten ude i skoven. Kun han og jeg, alene, uden andre planer end os, sammen.. Helt sikkert også, i mit baghoved i hvert fald, at hvis han nogen sinde skulle få lysten til at svinge pisken, om man så må sige, var det i denne weekend..



Fik at vide fredag morgen, efter dejlig vanille, at jeg i dag kunne forberede mig på shopping (ikke så eksotisk, men indkøb til god middag om aftenen), vandretur og sex.. Nogle vil nok ikke tro det, men jeg har faktisk i min garderobe andre beklædningsgenstande end stramme kjoler og stiletter (undskyld at jeg hermed ødelægger mit image). Min garderobe indeholder skam også både uklædelige shorts, som ikke engang en mand der har måttet undvære sex i flere år kan finde attråværdige, og kedelige usexede gummisko, begge dele ideelle til en vandretur i bakker efter svampe.. Og for at tilføje slemt til værre, oveni pænt parfumeret af "Myg-og-flåt-gå-væk-spray", da det vrimler med småkravl, og en borrelia infektion ville være lidt træls at afrunde turen med.. Og Insektgift har det med ikke ligefrem at dufte tiltrækkende, lige meget hvor meget lavendel producenten ellers har fundet på at proppe i for at dække over de mere fæle ting..



Indkøb og vandretur overstået, ligeså den efterfølgende svømmetur i skov sø, som kan gøre enhver kvindes brystvorter stive (af kulde). I modsætning til den generelt negative effekt på mandens anatomi, koldt vand har tendens til at have.. Maden også veltilberedt og spist, og, som sædvanlig en fredag aften, blev jeg træt.. Powernap på sofaen, enhver fræk aftens dræber, selv om jeg for en gangs skyld havde været velforberedt og medbragt både stiletter og stram kort kjole.. Men hvad nytter det, når jeg som altid, kan sove hvor som helst og når som helst, og altså også som slutning på vildt romantisk dag, med bunker af hygge, sjov og nærhed, den perfekte optakt til leg..



Sov igen, på sofaen..!!



.



Og, blev vækket, ved at han ganske enkelt fjernede tæppet og tog fat i mit hår, mens jeg stadig omtumlet af at blive vækket på dén måde ikke forstod, hvad der skete.. Mærkede lige omtumlet hvordan han løftede op i min kjole, vendte mig rundt på maven, og lod sin hånd falde ned over mine baller.. Og gjorde det igen, og igen, mens han strammede grebet om mit hår.. Mærkede hvordan han lod hænderne afløses af yndlingspisken, ridepisken, som varmede og nev, for til sidst at finde spanskrøret.. Alt imens jeg nu omtumlet på en anden måde, aldrig nåede at forberede mig på noget som helst, men blot kunne mærke og tage imod..



.

lørdag den 6. august 2011

Tavshed.

Han er tavs for øjeblikket.



Ikke sådan at sige, at han går tavst og rugende rundt og spekulerer, tvært i mod, han er sit sædvanlige glade, snakkende, smilende jeg, med øjne som lyser nærmest selvlysende blå, og som ser tværs igennem mig.. (Eller sådan føles det, formentlig kun for mig, jeg har ladet mig fortælle at snørklede og overintellektualiserende kvinder som jeg ikke sådan er at lyse igennem. Eller også er det sommerferiens ekstra par kg på maveskindet, som gør mig svær at lyse igennem?)



Første stikvej taget, tilbage til tavsheden. Han er tavs, når han tager mig, tavs når han strammer sin hånd omkring mit hår, og trækker til, tavs når jeg hører hans dybe åndedræt i mit øre og mærker hans stive pik op mod mine baller. Han var ellers ikke tavs tidligere, når han udstak ordrer, fortalte fantasier, fortalte om hvilke sadistiske planer han havde, om reb der skulle stramme, om hans tøs, mig, der var meget meget villig..



Netop villigheden og liderligheden, som konstant er til stede får min overanalyserende og kvindagtige hjerne til at flyve derudaf. Hvorfor er han stille nu, er det fordi jeg er for meget, fordi min lyst og min liderlighed, min længsel efter den næste omgang med spanskrøret fylder så meget, at jeg fylder for meget? Fylder så meget, at magtbalancen tipper og fjerner noget af lysten, hans lyst? Er tavsheden hans måde at gøre mig usikker og få overtaget igen på? Eller er jeg bare præcis det jeg er, kvindagtigt overanalyserende, grænsende til det irriterende? Som bl.a. Mads Christensen siger (hmm, at citere dén mand!!)  "Kvinde, så slap dog af!!" Han siger også, at vi kvinder skulle tage bare at sprede benene lidt mere og give den stakkels mand det han vil have, mere sex! Det vil jeg da meget meget gerne..



Konklusionen er sådan set klar nok, selvfølgelig er jeg for overanalyserende.. Selvfølgelig tænker jeg for meget.. Selvfølgelig skulle jeg tage at slappe mere af! Jeg er PRÆCIS som alle andre kvinder er, hvad det angår, for snakkende, tromlende, fylder for meget. Snakker, vrøvler, overfortolker.. Hvor kommer ellers min trang til en dominant mand fra, en mand, som kan få mig til at holde mund, få mig til slå hjernen fra, (hold op hvor har jeg lavet mange indkøbslister i hovedet under sex i mit tidligere liv!!), og bare lade liderligheden og begæret flyde.. Og hans tavshed, den (tror jeg ikke..) betyder ikke noget som helst andet end at han bare lige for øjeblikket ikke har lyst til at hviske ordrer og fantasier. Han ved også ganske udmærket, hvordan de kører rundt i hovedet på mig, helt af sig selv..



Jeg kan for eksempel ikke ligge i min sofa foran panoramavinduerne uden at tænke på, at manglen på gardiner delvist er fordi jeg, når jeg ligger med spredte ben og meget synlig kusse, måske bliver set af én i lejligheden overfor, set, observeret, betragtet.. Besnærende, farligt, uartigt, meget lidt den pæne pige.. Mine brystvorter bliver stive og kussen våd ved tanken alene, ved bare at skrive ordene..



Tavsheden i morges blev brudt, ikke af hans hvisken, men af faste slag af hans hænder på mine baller. Slag afløst af pauser, mens hele min krop var spændt i venten på det næste, hårdere slag. Slaget, som når det kom, sendte chokbølger gennem min krop.. Og tavsheden blev brudt af min stønnen, mens han tog mig bagfra og begge hans hænder lå stramt om min hals..



.

torsdag den 28. juli 2011

Jeg har..

stadig hovedet fuld af de skønneste fantasier efter mit "lille" klubbesøg forleden. Og vender om et par timer bilen rundt nord mod udlandet, til de fjerne skove og det lille idylliske hus med bjælkerne.


Som desværre er befolket med en masse andre voksne mennesker ud over ham, som hverken er legerelationer (altså, man er vel en pæn pige..) eller andet end meget vanille'de venner.. De er meget søde, men måske de har lyst til en lille telttur i nat, mellem myggene?


Spanskrøret står stadig klar bag døren, og der er stadig lås.. Mon ikke det er nemmere med voksne end et præskole-barn..? Jeg skal bare lige regne ud hvordan jeg overtaler ham til at prøve, med veninden sovende på den anden side af væggen, når det ikke hjælper blot at bedyre at jeg kan være meget, meget stille. Trusserne lader jeg i hvert fald blive hjemme..


.

onsdag den 27. juli 2011

Endnu en første gang..

Denne gang i klub, og vi taler ikke om den slags klubber, hvor min ældste huserer..



Fornemmelsen af at være så nysgerrig og interesseret, at alle nerveender stritter i hele kroppen.. Hvilket de ellers kun gør på samme måde, når jeg ligger på alle 4 med ballerne klar, ventende på det første svirp med spanskrøret.. Fornemmelsen også af ikke helt at vide hvor jeg skal gøre af mig selv.. Her er jeg, i fuld offentlighed (eller måske ikke i helt fuld offentlighed, hmm), som den jeg er.. Fornemmelsen af en enorm selvbevidsthed, hvordan ser jeg ud, hvordan virker jeg, hører jeg hjemme her, er dette mig..? Og den submissive tankegang i baghovedet, som gør at jeg ikke bare i al min nervøsitet ruller mig ud og snakker meget højt, som jeg altid gør, når jeg er nervøs, men i stedet kigger, observerer, fornemmer, eller forsøger at fornemme.. Input, impulser, lyde, strømninger..



Indrømmet, jeg snakkede også, meget højt..



Fornemmer den pudsige blanding i snakken om kærester, sko, lokale steder, kvaliteten i et spanskrør..



Lydene.. Hele min krop sitrer indvendigt, jeg mærker mine stive brystvorter, længslen, den våde kusse.. Og en masse sommerfugle..



Fornemmelsen af at ville mere, fornemmelsen af hvad alt det spændende omkring mig kan bruges til, på mig..



Her, en frygtelig bunke af skjulte antydninger, fulgt at konklusionen som for mig er meget lidt skjult.. Erkendelsen af, at det så helt afgjort er mig, og at første gang ikke bliver sidste.. (Indskudt sætning her, hvis jeg ellers får lov.. Og det gør jeg ;-))


.

mandag den 25. juli 2011

Sådan kan det også gå..

Linierne fra en sang, der starter sådan:

Med hænderne siger vi (Han) klap klap klap..

Og sådan blev børnesangen til den melodi jeg har haft kørende inde i hovedet, efter weekendens oplevelser.. (Ok, indrømmet, hønsefødder og gulerødder er liiidt noget andet end Rammstein..) Men klap - klap, lyden når han klapper efter sin tøs.. Eller klap lyden når hans hænder rammer mine baller..



Det er ret tydeligt på bloggen her, at der har været langt i mellem snapsene hvad angår beskrivelserne af dampende scener med pik, pisk og pul, lysten har haft det hårdt hos os, og den har været lidt ulige fordelt, men tingene lysner. Og, sådan er det vel egentlig for de fleste, bortset fra alle de veninder jeg har, som får sex hver dag! Dem er der naturligvis masser af, ikke??! (Jeg kender i hvert fald mindst én)..



Første børnefri weekend længe, og fornemmelsen af at noget kunne ske.. At jeg måske kunne få stribet numsen igen, det er jo så kønt.. (Skal godt nok ud at svømme i weekenden, men der er helt sikkert ikke nogen som lægger mærke til at jeg svømmer med badekåbe på.. Eller vælte-falder baglæns ned i vandet i forsøget på hele tiden at vende fronten til..)



Egentlig kan jeg ikke rigtig huske starten på aftenen, men jeg nåede lige ½ times powernap på sofaen inden han kom. Ellers er fredag aften som regel et problem, hvad angår at holde tøsen våd og vågen.. Så, efter jeg blev vækket af dørklokken, og efter jeg i løbet af en halv time kom så meget til bevidsthed at det gik op for mig at det faktisk var aften og at jeg ikke skulle i bad eller på arbejde bagefter, havde vi faktisk en rigtig hyggelig aften på sofaen..



Elsker at lade min lidt mindre, men altså ikke helt lille krop smyge sig op mod hans store brede, på sofaen.. Elsker når han lader sine store varme hænder vandre ned over min krop, og niver og vrider mine brystvorter.. Jo længere jeg kan være stille, jo mere vrider han for at fremprovokere en reaktion. Kan anbefales.. Elsker når han hvisker i mit øre: "I morgen tidlig skal du finde spanskrøret frem, så det er klart, når jeg vågner.." Elsker når han bagefter får mig til at komme i en eksplosion, med tungen på min klit og fingeren i min røv..


...


Jeg gjorde selvfølgelig som han sagde, lagde spanskrøret frem til ham næste morgen.. Og glædede mig over, at hans behov for mig var så stærkt, at spanskrøret faktisk fik lov til at ligge for hans krops akutte behov. Hans pik hårdt i min kusse.. For en tøs er heldigvis (næsten) ligeglad med om det er kussen der gør ondt eller røven, når hun sidder..



Resten af dagen gik jeg rundt og så på spanskrøret. Som fik lov til at ligge fremme.. Tanker om lørdag aften, planerne dér.. Hvad nu hvis.. Det er så længe siden, hvad nu hvis jeg ikke kan nok. At jeg er blevet så blød- og ømskindet, at han efter et par småtjat må stoppe.. Den liderlige pain slut, som dårligt kan klare 12.. Nervøsitet i maven, forventning, sommerfugle.. Alt i mens spanskrøret lå klart, og bare ventede.. Ventede, mens jeg ventede..



Skøn skøn aften med rødvin, tapas, stiletter, og omkring 10 blodfyldte vabler efter gåturen hjem i de høje hæle.. Man er vel painslut, god forberedelse til senere, og han skulle jo gerne være stolt over min evne til at klare smerten.. Skøn skøn aften, hvor jeg faldt pladask i søvn på sofaen da vi kom hjem.. Og han var for træt næste morgen..




Morale:
Ingen grund til at bekymre sig på forhånd.. Senere sagde han, at gåturen hjem næsten var hyggelig, hvis det ikke lige havde været for min jamren..


.

mandag den 18. juli 2011

Rammstein vs 80'er pop tøs..

Jeg skal til Rammstein koncert..!!


En noget usædvanlig ting for en 80'er pop tøs.. Men jeg har en hemmelighed, denne her mørke side, I ved nok.. Tøsen som dukker frem af den pæne pige i de høje hæle.. F.eks. mistede jeg min mødom til Alannah Myles "Black Velvet".. og selv om der er en snert af 80'er pop over den er det ikke helt så yndigt som A-ha og Pet Shop Boys.. Eller Erasure og Hazel Dean.. Hvem sagde noget om Depeche Mode og "Master and Servant.."


Jeg har et billede på nethinden af sangens rytmiske dunken og min første elskers pik i mit skød, i takt til musikken.. Slet så yndigt var det nok ikke, men fantasien i musikkens hårde rytme kunne måske have sagt noget om tøsen, som siden dukkede op..


Nu er jeg meget lidt begejstret for at indrømme, at der er noget, jeg ikke ved så meget om, men faktisk ved jeg ikke så meget om "BDSM" musik.. Jeg har dog en ganske tydelig fornemmelse af, at Rammstein har en kant af noget temmeligt mørkt.. Men det er jo en fortolkning.. Har allerede lovet mig selv, at selv om jeg skal af sted til koncert i al uskyldighed, nærmest en familieudflugt, så bliver det uden trusser. Kig efter blondinen, som egentlig mest ligner en 80'er pop tøs, men som nok er noget helt andet..



Denne her emmer af BDSM i mit hoved.. Og i kussen..

http://www.youtube.com/watch?v=IB8gVc4xij0

Rammstein ft. Charlene Spiteri: Stirb Nicht Vor Mir..







Og hvis nogen ikke husker Alannah Myles..

http://www.youtube.com/watch?v=uS870zCCAwM



Ny idé, tror lige jeg laver en spilleliste på min Ipod over "den slags" musik.. Men i disse dage med præ-teenagere overalt skal jeg nok ikke kalde den BDSM.. Havde et pokkers hyr med at forklare den ældste, hvad Rhiannas S&M handlede om..


.

torsdag den 14. juli 2011

Så skulle da også..

Hvilken ondskabsfuld drillenisse fik mig til at vågne kl. 5 i morges, og derefter kl. 6.30, da vækkeuret ringede, til at slukke uret i søvne!!?? Eller, det må være det der er sket, for vækkeuret var slukket, da jeg vågnede kvart i 9!!!



Øv. Må være den bedste betegnelse, på skrift..



Tilbage, indtil nyt forsøg i morgen tidlig, er ganske vist en masse familiehygge, derudover også regnvejr, regnskab og ankomsten af en ny vaskemaskine.. Ville have været skønt at lave regnskab siddende på nystribede baller, ville sætte tingene lidt i perspektiv.. Selv  om de ville være vanskelige at bortforklare under den daglige svømmetur i skovsøen..



"Mor, hvordan kan det være du er så sej, du altid er den første som hopper i vandet og den sidste som kommer op..?"



.